Hvad Gud egentlig vil med os

Der er skrevet mange bøger om, hvad Gud frelser os fra, men sikkert ikke nær så mange (og helt sikkert ikke nok) om, hvad Gud frelser os til. Det sælger måske mere at snakke om synd og om helvede, end om den virkelighed, som venter de frelste. (Jeg skal heller ikke holde skjul på, jeg selv har adresseret helvede, selv om det retfærdigvis skal siges, at min pointe ikke var, hvor varmt der er, måske snarere tværtimod.)

En af grundene til, at der måske ikke snakkes så meget om Himlen er, at vi ved så lidt om det. Vi ved mere om den virkelighed, vi allerede befinder os i, og derfor falder snakken ofte på dét – at Himlen bliver ikke mere lidelser, ikke mere sorg, ikke mere sygdom, ikke mere synd og selviskhed og uretfærdighed, osv..

Bibelen har dog mere at sige om frelsen end dét. Gud frelser os, fordi han har en plan med os. Flere planer. Hvad Gud egentlig vil med os, det finder man hurtigt ud af, når man læser, hvordan han har skabt os. Eller rettere, hvad han har skabt os til.

1 Mosebog 1,26-28
v26
  Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« v27  Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. v28  Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«

Gud skaber mennesket i sit billede. Bemærk at han ikke gør det med dyrene. Mennesket er, så vidt vi er informeret, det eneste væsen i verden, som er skabt, så det ligner Gud. Der er derfor også en særlig forskel på mennesker og dyr.

Men hvad består den forskel egentlig i? Teorier har der været nok af. Måske det er det, at vi kan tale? Det kan dyrene dog også. Gorillaen Koko har jo lært tegnsprog, og den gennemsnitlige hund forstår faktisk 165 ord, så kommunikation er ikke bare noget, som mennesker gør sig i. Måske vi har en særlig bevidsthed, som dyrene ikke har, og som er næsten guddommelig – for eksempel det at vi kan tænke over, at vi tænker og kan være filosofiske. Måske det at vi kan skabe og være kreative og udvikle teknologi.

En ny teori, jeg har hørt, og som jeg synes godt om, er, at konger i gamle dage stillede statuer op af sig selv, så folk i fjerne dele af deres riger kunne se, hvem de var underlagt. Det er det samme princip på mønter – der er skabt i kongens billede, så de, som bruger dem, kan se, hvem deres konge er. På samme måde er vi små portrætter af Gud, som reflekterer Skaberen til resten af skaberværket.

Det giver god mening i sammenhængen af de vers, jeg netop refererede til. Vi er små konger, som ligner på Kongen over universet. Vi er skabt i Guds billede, fordi det er vores opgave at underlægge os jorden og herske over dyrene på Guds vegne.

Har vi brug for flere konger?

Denne teologi, vil nogen nok mene, er en opskrift på verdens undergang. Det sidste verden har brug for lige nu er flere, som mener, at de er indsat af Gud til at herske over verden. Vi har absolut ikke behov for flere, der “regerer på Guds vegne”. Bare se på hvordan det går med de konger og dronninger (og præsidenter og ministre) vi allerede har.

De befaler deres undersåtter at gå i krig for deres land. De gør det for at samle rigdomme og fordeler dem ujævnt, det meste går til deres venner. De nedbryder det økologiske system for at tjene deres egne interesser. Jeg siger ikke, at alle magthavere er onde – men de bliver det, så snart de bliver en del af verdens korrupte magtsystemer. Det kan vi sikkert snakke mere om, men mit indtryk er, at det ikke har gået godt, og historien er på min side. Derfor siger jeg “nej tak” til flere konger og dronninger.

Men problemet er måske ikke, at vi har konger og dronninger. Problemet er måske snarere, at de konger og dronninger, vi har, ikke ligner på Gud længere. Vi mangler Gudsbillede-konger og Gudsbillede-dronninger.

Ifølge Bibelen, så kørte Guds plan for menneskeheden af sporet, da mennesket prioriterede deres egen kundskab om godt og ondt over Guds. De ville gerne være konger og dronninger, men ikke på Guds præmisser. De ville egentlig have hans plads.

Paulus formulerer det sådan, at “alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud” (Rom 3,23). Han bruger der et ord, som mange har glemt hvad egentlig drejer sig om: “Herlighed” Vi kan sige, at alt muligt er herligt, men i bibelsk terminologi er ordet “herlighed” og “herliggjort” knyttet til Guds magt. Det handler om at være “kongelig” og “majestætisk” fra Guds perspektiv. Mennesket havde denne særlige kvalitet (fra Gud) i begyndelsen. Men da mennesket “syndede” (skød “forbi målet”, som det betyder), så mistede det denne kongelige herlighed.

Resultatet er konger, som ikke ved, hvordan man egentlig er konger. De er onde og uretfærdige konger, som undertrykker og forfølger dem, som egentlig bare vil en god verden. Magt bliver misbrugt, og verden ser forkert ud.

Hvad Gud vil gøre ved situationen

Men Gud har ikke opgivet sin oprindelige plan om, at mennesket skal være gode konger og dronninger over jorden, som ligner på ham. Han vil sørge for, at det bliver som planlagt.

Profeten Daniel, som boede i Babylon, fik en drøm om, hvad Gud vil gøre til sidst. Det var en ret vild drøm med en masse symboler. Alligevel er de grove træk ret ligetil at forstå.

Daniel drømte om fire dyr. De var ganske modbydelige. Den første var en løve med ørnevinger, den næste en glubsk bjørn, den tredje en leopard med fire hoveder. Disse dyr repræsenterer konger. Den værste af dyrene er det fjerde dyr:

Daniel 7,7-8
v7
  Derefter så jeg i nattesynet et fjerde dyr. Det var frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt; det havde store jerntænder, det åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de andre dyr, og det havde ti horn. v8  Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord.

Det lille horn taler ikke bare store ord. Senere får vi at vide:

Daniel 7,25
v25
  Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige.

Han forfølger “den Højestes hellige” og undertrykker dem.

Hvad gør Gud ved situationen? Jo, først og fremmest dukker han op. Og der kan nærmest ikke være nogen tvivl om hvem han er, sådan som han ser ud (husk dog at dette er symbolik).

v9  Da så jeg dette:
      Troner blev stillet frem,
      og en gammel af dage tog sæde;
      hans klæder var hvide som sne,
      og håret på hans hoved var rent som uld.
      Hans trone var flammer af ild,
      dens hjul var luende ild.
v10  En flod af ild strømmede frem
      og løb ud foran ham.
      Tusind, ja tusinder tjente ham,
      ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
      Retten blev sat,
      bøgerne blev åbnet.

Han dukker op, og så starter retssagen! Det vil sige, at dyrene nu står overfor universets kosmiske krigsdomstol, og passende nok er det naturligvis Gud, som dømmer! Og hvad er udfaldet?

v11  Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild. v12  Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid.

Verdens onde konger (dyrene) tildeles dødsstraf, ikke mindst det onde dyr, som forfulgte og undertrykte Guds hellige. Det kastes på ilden og bliver tilintetgjort. Men historien slutter ikke der – magten, som disse dyr/konger havde, bliver tildelt en anden:

v13  I nattesynerne så jeg dette:
      Med himlens skyer kom en,
      der så ud som en menneskesøn;
      han kom hen til den gamle af dage
      og blev ført frem for ham.
v14  Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
      alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
      Hans herredømme er et evigt herredømme,
      som ikke skal forgå,
      hans kongerige
      skal ikke gå til grunde.

Menneskesønnen får magten.

(Ret vildt at tænke på, at 500 år senere – da alle jøder vidste om denne profeti – kom Jesus og præsenterede sig selv som “Menneskesønnen”. Han holdt ikke skjul på, at han var den person, som en dag skulle få tildelt magten, når denne verdens korrupte konger er blevet dømt til døden af den kosmiske krigsdomstol. Provokatør, kan man vist roligt sige.)

Men det er ikke bare Menneskesønnen, som får magten. Fordi da drømmen bliver forklaret til profeten Daniel, som gerne vil forstå, hvad i alverden han lige har været vidne til, så bliver det forklaret:

Daniel 7,27
v27
  Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet til den Højestes helliges folk. Dets kongerige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.

Menneskesønnen er mere end en person. Menneskesønnen repræsenterer “den Højestes helliges folk” – som var dem, som blev forfulgt af det væmmelige dyr med det lille horn. Gud tager kongeriget fra denne verdens konger og giver det til sine egne udvalgte.

Jesus og hans medkonger

Som kristne tror vi jo, at Jesus er opfyldelsen på profetien. Det mente Jesus i hvert fald selv, dels fordi han kaldte sig “Menneskesønnen”, men du kan også høre det på, hvad han sagde til disciplene efter sin opstandelse:

Matt 28,18
»Mig er givet al magt i himlen og på jorden.«

Da Jesus blev korsfæstet, så blev han egentlig erklæret verdens konge. Han vandt magten tilbage, og nu er han ved at realisere det. Det er det, som er evangeliet: Jesus er Herre, og han skal lægge alting under sine fødder.

Men ikke bare ham. Det gælder også os.

Paulus skriver, at “dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.” (Romerbrevet 8,30)

Det er et typisk Paulus-vers – sådan ét som alt for mange nikker til, selv om de fleste af os ikke har noget begreb om, hvad han snakker om. Gentager han egentlig ikke bare sig selv?

Af og til hjælper det at få det fra en anden oversættelse. Lad os prøve på engelsk:

“those he justified, he also glorified”

Det egentlige spørgsmål er, hvad er forskellen på “justified” og “glorified” – eller på dansk: “retfærdiggjort” og “herliggjort”?

“Retfærdiggjort” er en domshandling, som dybest set betyder, at Gud er for os. Han ser på os som retfærdige, og derfor accepterer han os som sine egne. Han frikender os fra straf og erklærer, at retten er på vores side. Det var jo bl.a. det, som skete, da “retten blev sat, og bøgerne blev åbnet” i Daniels drøm, samtidig med at verdens onde konger blev dømt.

“Herliggjort” refererer til det, som vi snakkede om tidligere om at være konger på Guds vegne. Menneskeheden har mistet Guds herlighed, men til slut får mennesker den igen. Gud har givet os kroner på hovedet, scepter i hånden og troner vi kan sidde på. Vi er, ifølge Paulus, blevet konger og dronninger igen.

Paulus snakker videre:

Romerbrevet 8
v31
  Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Godt spørgsmål. Verdens konger kan jo være imod os, men dem har Gud knust. Djævelen er jo selvsagt imod os, men hans skæbne er jo den samme. Nej, i sidste ende er der jo kun os og Gud tilbage, og “Gud er for os” (som er en anden fin måde at sige, at vi er “retfærdiggjorte” på).

Romerbrevet 8
v32
  Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?

Jo, det vil han da. Det var det, som var planen fra start af, da han skabte os i Guds billede. Nu får vi “alt” igen. De to ord – “med ham” – er dog værd at lægge mærke til. Vi skal være konger med Kong Jesus. 

Hvad Gud frelser os til

Jeg ved ikke, hvad du er blevet fortalt om frelsen, og hvad vi kan vente os af fremtiden, hvis vi bliver frelst. Jeg har hørt mange hyggelige taler om det, hvor det foreslås, at vi skal være glade altid, at vi skal have fællesskab med vores kære og selvfølgelig ikke mindst med Gud, som vi kommer til at lovprise i al evighed. Jeg ved ikke med dig, men jeg synes faktisk, det lyder lidt “hult”. Er det alt?

Men hvis jeg skal drage nogen konklusion fra alt det jeg netop har citeret, så er svaret nej. Det er ikke alt. Gud, som har skabt verden, har større planer for os, og jeg tror, det er hvad der snakkes om, når han siger, at vi skal være “konger”. Der bliver mulighed for at være ambitiøse og for at skabe ting. Fremtiden er lige så spændende for os, som den først var for mennesket, da Gud skabte det og placerede det med verden for dets fødder. Vi frelses ikke til tom lykke, men til liv og udfoldelse – frelsen er bare begyndelsen på en evighed, som er langt mere spændende end den tilværelse, vi kender til nu.

Åbenbaringens Bog 22,5
… og de skal være konger i evighedernes evigheder.

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Kristendom. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s