Hvad vi mener med “Gudsriketeologi”

Syvendedags Adventistkirken i Norge udgiver bladet “AdventNytt” hver måned. Målgruppen er kirkens egne medlemmer. I maj-nummeret var jeg stolt medforfatter på en artikel, som beskrev hvad “gudsriketeologi” er, og hvordan det må forstås i en adventistkontekst. Forfatterne af artiklen var Lars Dorland (mig selv), Harald Giesebrecht, Vidar Hovden og Harald Solheim. Overskriften var: “Gudsriketeologi – til begeistring, bekymring, eller bare «gjesp»?” Grunden til at jeg var stolt af artiklen var, at den både præsenterede det centrale i teologien og fik lagt frem det som var vigtigst, men at den også fik ryddet op i diverse udbredte misforståelser.

I det sidste nummer af AdventNytt har en mand ved navn Svein Arve Kirknes skrevet en artikel, som er placeret under kategorien “synspunkt”. Artiklens overskrift lød: “Det falske Guds rike: Hvorfor Guds rike også kan være en grunn til bekymring.

Artiklen er utvivlsomt tænkt som et modsvar til vores artikel, da det netop er blevet sendt til det samme blad. Alligevel adresseres vi ikke, og artiklen, som vi skrev, bliver ikke nævnt eksplicit. Den bliver ikke citeret, og vores pointer bliver ikke gengivet eller diskuteret på nogen måde. Kirknes bruger dog ordet “gudsriketeologi” og giver forskellige beskrivelser af, hvad det efter hans opfattelse står for.

Hvor blev Bibelen af? 

Ligesom vi ikke bliver nævnt i hans artikel, og ligesom vores artikel ikke bliver kommenteret på, så bliver Bibelen heller ikke brugt på nogen måde. Kirknes lægger dog på et tidspunkt vægt på, at Bibelen er vigtig. Det er især i hans kritik af Brian McLaren (som han kalder “profet for gudsriketeologien”), at han skriver, at “Bibelen sees ikke på som en eksakt, absolutt, autoritativ eller autoritær kilde”.

Det er opmuntrende, at Kirknes har denne respekten for Bibelen, men det er påfaldende, at han ikke citerer Bibelen én eneste gang i sin artikel om, hvad “gudsriketeologi” er. I stedet regner han det for selvfølgeligt, hvad Bibelen siger om Guds rige. I vores artikel citerede vi Bibelen flere gange, men ingen af disse skriftsteder bliver drøftet eller på anden vis taget alvorligt af Kirknes i hans artikel. Han uddyber for eksempel ikke, hvad Jesus mente med, at “Guds rige er kommet nært” (Mark 1,15), og at det er “i blandt os” (Luk 17,21), og at vi skal bede “komme dit rige” (Matt 6,10).

Kirknes mener, at “Guds rige” ud fra en bibelsk opfattelse kun hører fremtiden til. På det punkt modsiges han af Bibelen igen og igen og igen. Paulus siger for eksempel, at Faderen “friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige” (Kol 1,13). Det er åbenlyst, at Paulus også taler om noget, som er aktuelt allerede nu, når han for eksempel minder menigheden i Rom på, at “Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.” (Rom 14,17)

Det skal for god ordens skyld gentages, at vi mener, at “Guds rige” både er nutidigt og fremtidigt. Dette beskrives af og til som spændingen mellem “allerede” og “ikke endnu”. Pointen er dog, at vi selvfølgelig også tror på Jesu genkomst (ellers kunne vi jo ikke kalde os “adventister”), samtidig med at vi tror, at “Guds rige” allerede kan ses og opleves i verden.

Gudsrigeteologiens repræsentanter

Størstedelen af Kirknes’ argumenter er bygget op således, at han erklærer en forfatter som repræsentativ for “gudsriketeologien” og så efterfølgende kritiserer den pågældende forfatter ved at stemple denne som enten “katolsk”, “emerging church”, “teosofisk” eller andet. Han nævner Jürgen Moltman, Doug Pagitt, Tony Campolo, Brian McLaren og tilmed Alice A. Bailey. Disse menneskers tanker er utvivlsomt interessante på godt og ondt, men det havde været mere interessant læsning, hvis Kirknes havde engageret sig og kommenteret på de synspunkter, som blev lagt frem om “Guds rige” i vores artikel i stedet for at etablere og angribe “stråmænd”.

I den norske Adventistkirke er vi foreløbig fire, som har valgt at repræsentere “Gudsrigeteologien”, i hvert fald i AdventNytt. Snak gerne med os og til os, men vær sød ikke at misrepræsentere vores synspunkter.

Falsk “gudsrigeteologi”? 

Efter at have læst artiklen sidder man muligvis tilbage med en opfattelse af, at meget “gudsrigeteologi” er farligt og giver grund til bekymring. Dette synspunkt kan jeg selvsagt tilslutte mig. For ligesom der findes en ægte bibelsk “gudsrigeteologi”, så findes der djævelske efterligninger. Åbenbaringsbogen viser, at Satan elsker at efterligne det ægte og at opstille sine egne falske kopier. Babylon er i sig selv en falsk kopi af Det Nye Jerusalem.

Satan har brugt denne strategi med mange ting, for eksempel fænomenet “tungetale”. Hans intention med at efterligne det er, at vi (1) enten tror på efterligningen, eller (2) at vi afskriver det hele som “fup”, inklusiv det ægte. Vores opgave er derfor at have en sund dømmekraft, så vi kan sortere mellem det falske og ægte. At holde os for øjne og ører er ikke at løse opgaven.

Jeg er derfor enig med, at der findes korrupt “gudsrigeteologi” derude. Der findes “gudsrigeteologi”, som vil bilde os ind, at vi selv er guddommelige. Der er “gudsrigeteologi”, som bilder os ind, at Jesus ikke kommer fysisk igen. Der er “gudsrigeteologi”, som påstår at det er os (mennesker), som står for at “bygge” Guds rige. Men disse falsknerier kan aldrig bruges som undskyldning for at kritisere det rene og ægte og bibelske. Der findes god “gudsrigeteologi”, nemlig den som Jesus og apostlene forkyndte, og som springer frem af Bibelens sider for den, som har et åbent og ydmygt hjerte.

Ellen White og gudsrigeteologi? 

“Dersom Ellen G. White fikk budskaper fra Gud, er det ikke rart at Gud ikke fikk henne til å forkynne litt gudsriketeologi?” spørger Kirknes. Det “rare” (mærkelige) i denne sammenhæng er, at Kirknes ikke kan se, at gudsrigeteologi gennemsyrer hele Ellen G. Whites forfatterskab. Jeg går ud fra, at Kirknes også har læst “Mot Historiens Klimaks” og ved, hvordan den slutter? Ellen G. White forkyndte “Guds rige” og var på den måde helt i tråd med Jesu forkyndelse. Jeg har også selv et godt eksempel her.

Så til dette kan jeg kun sige: Må vi være lige så gode til at forkynde “Guds rige”, som hun var. Eller endnu bedre.

Dette indlæg er for resten (bare) skrevet på vegne af mig selv. Jeg taler ikke for Harald, Vidar og Harald, som jeg skrev AdventNytt-artiklen sammen med.

 

Læs også mine blogindlæg: 

Skal verden gå under? – et adventistperspektiv

Adventismens endelige opgør med platonisk dualisme

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s