Treenigheden – handler det om hvem Gud er?

Syvende Dags Adventistkirken, som jeg selv er medlem af, tror officielt på treenighedslæren. Sagt med kirkesamfundets egne ord:

“Der er en Gud: Fader, Søn og Helligånd, en enhed af tre evige personer.”
Kilde: Adventist.dk

Det er imidlertid ikke alle adventister, som er enige om dette. De fleste er helt sikkert, men i senere tid er jeg stødt på flere, som er gået bort fra det og i stedet favner en form for anti-trinitarianism eller arianisme, som ligner mere på, hvad du hører i Jehovas Vidners rigssale. Faderen siges at være den eneste Gud, mens Jesus er hans søn i en overvejende bogstavelig forstand, og Helligånden er ikke en egen person.

Jeg fordybede mig i noget undervisning på YouTube, hvor adventister forklarede deres standpunkt. De sætter en vis ære i at være enige med stifterne af Adventistkirken, som i begyndelsen af 1800-tallet heller ikke troede på Treenigheden. De har i noget omfang ret. James White døde uden at tro på Treenigheden. Hans kone, Ellen White, siges dog at have taget Treenighedslæren til sig – hvilket disse adventister naturligvis vil benægte.

Det har naturligt nok skabt en del konflikter, og det er en debat, som fortsætter med at skabe røre i adventistkredse. Det skaber unægteligt også mere røre end nødvendigt.

Kan vi leve med denne uenighed?

Det handler nemlig ikke bare om, hvordan vi ser på Gud, men også om vi kan leve med at se på Gud lidt forskelligt. Det handler om hvor vigtigt spørgsmålet er for os, og om vi vil gøre det til en barriere mellem os selv og andre.

Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv, og jeg kan sige, at jeg sagtens kan leve med at mennesker i min kirkekreds har et andet syn på disse ting, end jeg har. Om personen ved min side regner Faderen for større end Sønnen, så skal det ikke hindre mig i at synge med på en salme sammen med denne person, eller spise sammen, eller vaske hinandens fødder (som er et ritual, vi praktiserer i Adventistkirken af og til). Den praktiske betydning af at have forskellige meninger om Guddommen er overraskende lille, og jeg synes, menigheden skal rumme os alle. Jeg har også en optimistisk tro på, at i takt med at bibelkundskaben øges, så vil anti-trinitarianske synspunkter også få sværere ved at slå rod. Derfor glædes jeg over det omfang, vi kan være sammen på trods af uenigheder og håber, at vi kan fortsætte med at fordybe os i Bibelen.

Desværre bliver disse følelser ikke gengældt af alle anti-trinitarianere. Nu har jeg mødt synspunktet flere gange, at ikke bare er vi uenige om, hvordan vi betragter Gud, men det har også den konsekvens, at vi, som tror på Treenigheden, slet ikke tilbeder den samme Gud. Og hvis vi ikke tilbeder den samme Gud, så kan man jo kun gisne om, hvem det så er, nogen af os tilbeder. Pludselig er uenigheden om gudsbilledet blevet til en konflikt, hvor den ene side beskylder den anden for at være praktiserende satanister.

Ikke treenig, men meget smålig

Trinitarianeres tilbedelse når altså ikke frem til den rette Gud, men til den falske efterligning, fordi de har et forkert syn på Faderen, Sønnen og Helligånden, siger anti-trinitarianerne.

Problemet her er imidlertid ikke bare, at dette er en ganske grusom anklage, som selvfølgelig lugter af fordømmelse. Det større problem med denne teologi er måske, at den tegner et billede af en Gud, som er utrolig overfladisk.

Tænk over det: Der er tale om en Gud, som har indrettet verden således, at hvis du misforstår nogle abstrakte detaljer om, hvordan guddommen er indrettet (fx kalder Sønnen for Gud), så vil Gud ikke tage imod din tilbedelse og hyldest, men i stedet (på en eller anden mystisk måde) sende tilbedelsen videre til Satan.

Indtrykket, jeg sidder tilbage med, er en Gud, som er ufattelig smålig og unfair, og som af mystiske årsager interesserer sig mere for tekniske teologiske synspunkter end oprigtig tro. Han bærer i hvert fald ikke over med misforståelser.

Det er samtidig en Gud, som næppe vil tage imod tilbedelse fra nogen, for om han er så sensitiv for vores begrænsede forståelse, hvem forstår ham så godt nok til nogensinde at komme frem for ham?

Ikke desto mindre er det dette gudsbillede, som er dominerende, når anti-trinitarianere bekymret forklarer, at spørgsmålet er vigtigt, fordi:

“Det handler om hvem Gud er.”

Forskellige indtryk, samme person

Men har de ret: Handler “debatten om treenigheden” virkelig om hvem Gud er?

Af og til, når jeg har hørt folk sige, at et teologisk spørgsmål er afgørende for hvem vi tror på, så har jeg forklaret min uenighed med følgende illustration.

Lad os sige at to personer fra mit liv bliver sat til at snakke om mig. Den ene beskriver mig som “alvorlig”, mens den anden beskriver mig som “humoristisk”. Den ene beskriver mig som “pligtopfyldende”, mens den anden synes, jeg er lidt “doven”. Den ene synes jeg er “smart” og ved en masse, mens den anden siger, at jeg “virker lidt umoden”.

De to personer kan være grundlæggende uenige om, hvordan jeg er, og måske endda om hvordan jeg ser ud. De har set mig i to forskellige sammenhænge, hvor jeg kan have ageret meget forskelligt. Men selv om deres beskrivelser af mig vil være forskellige, så ville du aldrig sige, at derfor beskriver den ene en anden person.

Vores forskellige indtryk af Gud er heller ikke ensbetydende med, at der må findes flere guder, eller at højst én af os har fat i den rigtige Gud. Det er ikke Gud, som er forskellig her, men vores begrænsede opfattelser af, hvem Gud er. Men det er jo stadig den samme Gud, vi snakker om, og hvis nogen er klar over dette, så er det Gud.

Treenigheden ikke det afgørende i Bibelen

Det afgørende spørgsmål, når det gælder hvem Gud er, er ikke treenighedslæren. Jeg vil tro, at det er derfor, ordet “treenighed” ikke findes i Bibelen. Det er ikke, fordi det ikke er sandt. Det er fordi det ikke er så essentielt for at forstå Gud, som vi har gjort det til, at det har fået sit eget term i Bibelen.

For de bibelske forfattere var det afgørende for at forstå hvem Gud er: Historien.

Sådan udlægges sagen altid i Det Nye Testamente, når der bliver vidnet om hvem Gud er. Der bliver refereret til, hvad Gud har gjort i gamle tider, hvorfor han gjorde det, og hvad han gør nu. Se fx Stefanus’ tale (ApG 7). Der er forskellige milepæle i den historie, ikke mindst fædrene Abraham, Isak og Jakob (som siden fik navnet Israel). Det er deres Gud, vi snakker om, forklarer både Jesus og apostlene (ApG 3,13). Der er tale om den Gud, som bragte israelitterne ud af Egypten, altså Frelseren. Denne Gud har åbenbaret sin vilje gennem profeter – den samme Gud hele vejen – og nu har han åbenbaret sig gennem Jesus Kristus (Hebr 1,1-2). Jesus Kristus blev korsfæstet, men han opstod, og så gik han til Faderen. Men han forlod os ikke, han er tilstede hos os gennem Den Hellige Ånd, som han kaldte Talsmanden (eller Trøsteren) (Joh 14,16-17).

Spørgsmålet om hvem Gud er, afgøres altså ikke i en abstrakt diskussion om guddommens ontologiske sammensætning med filosofiske spekulationer om, hvad som udgør en “person”, og hvordan den ene del af Gud relaterer til en anden del. Disse spørgsmål bliver fjollede, ikke mindst fordi vi alle må erklære os mere eller mindre agnostiske. Hvem forstår disse ting fuldt ud for at være helt ærlig?

Gud er let at genkende

Spørgsmålet om hvem Gud er må i stedet afgøres gennem historien om, hvad Gud har gjort for os. Dette kan vi nemlig forholde os til.

Faktisk er Gud så let at genkende, at en bred bibelkundskab ikke engang er nødvendig, selv om den kan være gavnlig. Det korte svar på, hvem Gud er, er kærlighed.

v7  Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. v8  Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. v9  Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. v10  Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. (1 Joh 4)

Har man forstået dette, så har man også forstået nok om Gud til, at bønnerne og tilbedelsen finder frem, uanset hvad du skulle have af konventionelle eller pudsige meninger om treenigheden. Jeg tør sige dette med noget sikkerhed, fordi jeg kan se, at dette er det afgørende i Det Nye Testamente.

Hvis både trinitarianere og anti-trinitarianere kan finde sammen om dette, så kan vi også stå side om side i kirken og synge de samme salmer, uden at nogen behøver at føle sig omringet af djævletilbedere. Desværre lader det til, at nogen fortsat vælger konflikten frem for freden og dermed tegner et langt værre billede af Gud, end at han ikke er treenig. Jeg kan kun håbe, at det ikke vil eskalere.

 

 

Advertisements

3 thoughts on “Treenigheden – handler det om hvem Gud er?

  1. Jeg tror ikke du har “fordybet” dig nok i, hvad adventist-pionerne faktisk troede på, når du kalder det arianisme og sammenligner det med, hvad Jehovas vidner tror på. Hverken Arius eller Jehovas vidner troede/tror på, at Jesus er guddommelig. De troede/tror, at han var et skabt væsen. Det troede adventistpionerne så absolut ikke, da man netop, som du inde på, mente, at Jesus bogstaveligt er Guds enestefødte søn. Han er udgået fra Faderen (Joh 16,28) og har derfor arvet Faderens guddommelighed.

    Nu ved jeg ikke, hvad du specifikt tror på; men hvis du tror på det, der står i de 28 trospunkter, så kan man ikke kalde det treenighedslære. Der er snarere tale om triteisme; for man lærer, at der er tre adskilte personer, der alle har eksisteret uafhængigt af hinanden i al evighed. Den treenighedslære man finder i andre kirker lærer, at de tre personer er af samme væsen.

    Har det så nogen betydning? Som kristne tror vi på, at der kun er én Gud og en mellemmand mellem Gud og mennesker – Jesus Kristus (1 Tim 2,5). Treenighedhedslæren har sat endnu en mellemmand ind – Helligånden. En person man mener er et selvstændigt individ i stedet for Kristi egen ånd, som der står om i Gal 4,6. Dette er en forvrængning af evangeliet, som jeg ser det. Jeg vil ikke dermed sige, at I tilbeder djævelen eller sådan noget, blot at det ikke er en ligegyldig detalje.

    Men ellers har du ret i, at vi skal elske hinanden. Kristendommen handler om netop dette, og i særdeleshes om Jesus Kristus. Troen på og fællesskabet omkring ham burde værre det eneste, der beyder noget. Desværre har sda-kirken i lighed med mange andre kirker indført en trosbekendelse (de 28 trospunkter), som man må tilslutte sig for at blive medlem af organisationen. Dette er i den grad med til at splitte Guds folk.

  2. Som sagt: “Jeg fordybede mig i noget undervisning på YouTube, hvor adventister forklarede deres standpunkt.”

    Dette var ikke om pionerernes lære, men om nogen moderne adventisters lære om treenigheden, som de selv antager er den samme som pionererne. Det er dem, jeg kommenterer på – ikke pionererne.

    Diskussionen i dette indlæg handler dog om, om spørgsmålet handler om hvem Gud er.

    Jeg planlægger at gå dybere ind i spørgsmålet om treenigheden i senere indlæg, men agter ikke at diskutere det her. Anbefaler Jerry Moons foredrag, som er en god introduktion til hele debatten om adventismen og treenigheden: https://www.youtube.com/watch?v=oTvb7CqhJFE

    Diskussionen om de 28 trospunkter går jeg heller ikke ind i. Du ville muligvis opdage, at jeg til dels er enig.

    Og jeg har på intet tidspunkt i dette indlæg brugt ordet “ligegyldigt”.

  3. En ting mere, jeg lige glemte: Ang. Jehovas Vidner, så er min sammenligning med dem ikke tilfældig. Man møder mange af de samme argumenter, uanset om de så lander på helt samme synspunkt om Sønnen. Et eksempel på dette er spørgsmål som “hvem tilbad Sønnen?” og “hvem kaldte Jesus for Gud?” – spørgsmål, der tydeligvis ikke forstår treenighedens lære om inkarnationen og at Jesus var fuldt ud menneske, men blot prøver at tvinge frem et skel mellem Fader og Søn, som ikke er afgørende for Sønnens status som Gud / YHWH.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s