Hvad det vil sige at være kritisk på nettet

Vi har alle sammen venner på Facebook (i hvert fald os, som er på Facebook), som lægger artikler ud med nogle ret vilde påstande. Jeg ser både links til diverse konspirationsteorier om religiøse og politiske forhold, dog også links til Den Korte Avis eller andre fupsider. Her finder man ofte anonyme skribenter, som forklarer, at et eller andet – som vi alle gør – er vildt skadeligt. Eller at noget, som alle medierne ofte siger, er lodret løgn.

Min newsfeed præges meget af anti-videnskabelige essays. Normalt ignorerer jeg dem. Interaktion med disse opslag vil jo bare gøre, at det dukker op på endnu flere computerskærme (sådan fungerer Facebook). Så derfor kommenterer jeg ikke, ligesom jeg heller ikke trykker på “vred” eller “trist”, selv om det ofte er den følelse, disse opslag måske kan give mig.

Andre gange, når der allerede er lidt aktivitet under opslaget, og det altså allerede har fået lidt ufortjent opmærksomhed, får jeg måske lyst til at skrive en kommentar. Men hvad skriver man egentlig? Er det nok at skrive “Nonsens”? Eller er det for frækt (mere frækt end det var at poste nonsens)?

Det, jeg jo egentlig ønsker, er, at mine kære FB-venner bliver mere kritiske.

download.jpg

Det er ikke alle, som egentlig ved, hvad det vil sige at være “kritisk“. Mange misforstår ordet og tror, det handler om at “kritisere” og at være fræk og negativ. Det er dog ikke det “kritisk tænkning” handler om.

At være “kritisk” handler om, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser. Heller ikke selv om det synes at passe med de tanker, man allerede har i udgangspunktet. Det handler om at stille kritiske spørgsmål til nye påstande. Nogle gange har vi nemlig en lyst til at tro på ting, fordi de stemmer så godt overens med de synspunkter, vi allerede har! Så glemmer vi at stille de legitime spørgsmål. Derfor bliver vi mindre “kritiske” og er mindre kræsne i forhold til hvilke påstande vi tror på. Vi tror på de ting, som bekræfter vores holdninger. Det hedder “bias” indenfor psykologien, og det er faktisk noget, alle mennesker gør. Men det er muligt at blive mere bevidst på det og derfor gøre det i mindre grad. Man kan stoppe sig selv og oprigtigt stille sig selv spørgsmålet: “Er jeg offer for bias lige nu?”

Hvis jeg for eksempel ikke kan lide medicinalindustrien, fordi jeg ved, at den er pengegrisk og både udnytter og bidrager til sociale forskelle i verden, så er jeg også mere tilbøjelig til at tro på historier om, at der er et farligt stof i almindelige panodiler, men at medicinalindustrien betaler politikere for at dække over det og ikke lovgive imod det.

Dette var en historie, jeg lige fandt på (så ikke spred den). Rent nonsens. Men pointen er, at det er en historie, som mange af os sikkert ville være parate til at tro på, fordi vi hader medicinfirmaerne. På samme måde som mange tror på den sejlivede myte om, at børnevaccination giver autisme. Man behøver dog ikke tro på disse myter, bare fordi man har kritiske spørgsmål til vaccination og lægemidler. Du er ikke mindre kritisk til medinalindustrien, bare fordi du ikke tror på alt negativt, som siges om den.

Hvis man skal være kritisk på Internettet, så skal man stille nogle spørgsmål hver gang man støder på en artikel, især hvis den påstår noget, som ikke stemmer overens med alment accepterede sandheder.

Lad os sige at jeg falder over en artikel, som siger at microbølgeovne forgifter maden og forårsager muskelsvind og psykoser. Hvad stiller jeg op med den artikel?

Jeg kan jo starte med at spørge: “Ligger der noget dokumentation for dette?

Måske der ligger billeder af syge mennesker og måske en anekdote om nogen, som har varmet rigtig meget mad fra microbølgeovn, og som så efterfølgende har fået en dyster diagnose, og som derfor bare gerne vil advare os andre – og “hvis vi er kærlige mennesker, så deler vi naturligvis opslaget”, mens vi tænker på “de 95% af alle, som ikke vil dele det og derfor ikke er kærlige ligesom os” …

Svaret er i det beskrevne tilfælde: Nej. Der er zero dokumentation. Billeder beviser jo oftest intet, for vi aner ikke, hvad vi ser, og anekdoter er oftest vinklede (ligesom billederne) og kan i øvrigt ikke generaliseres, siden de intet beviser om årsag og effekt.

Man kan også spørge: “Virker denne hjemmeside troværdig?

Kunne folkene bag denne hjemmeside finde på at lyve for mig? Der er masser af grunde til, at folk lyver på Internettet. De gør det for at blive læst. For at få “trafik”, altså få mange mennesker til at besøge deres hjemmeside. Eller måske endda for at sælge noget. Hvis der er reklamer på deres hjemmeside, så kan de tjene penge på hvor mange som klikker sig ind på siden. Det er dog helt almindeligt at have annoncer på hjemmesider for at betale for dem (det har de seriøse nyhedsmedier jo også), men hvis der er mange reklamer af lødig natur, så er der grund til at tro, at penge er vigtigere for dem end det at være en seriøs hjemmeside. Det samme gælder, hvis der er mange clickbait-links – altså links, som bare er designet til at pirre din nysgerrighed og få dig til at klikke videre på siden. Jeg har set meget anti-videnskabeligt vrøvl på hjemmesider, der helt åbenlyst bare var ude på at få mig til at klikke mere og tjene penge på reklame.

I andre tilfælde vil der være tale om en hjemmeside, som er mere idealistisk drevet. Det kan da være, at de har en særlig agenda, som gør dem ekstra tilbøjelige til at tro på falske historier, der bakker op om netop denne agenda (at de selv er ofre for “bias”). Men de vil også ofte være professionelle nok til ikke at sige ting, som kan påvises at være decideret falske, selv om de vil være vinklede. Uanset hvad type hjemmeside man er, så må man prøve at være bevidst på, hvad hjemmesiden prøver på – hvad de egentlig vil opnå og hvorfor – og tage det med i sin vurdering.

Troværdighed handler selvfølgelig også om kompetence. Har jeg grund til at tro, at denne hjemmeside faktisk ved noget om emnet? Ser de dygtige ud? Der er mange professionelle hjemmesider, som er fulde af løgn, så det spørgsmål er ikke altid relevant. Kan de stave og formulere sig korrekt? Det spørgsmål er overraskende relevant, især når svaret er nej… Ligger der en præsentation af skribenten med navn, billede og uddannelse eller arbejde? Ser han kompetent ud? Udtaler hun sig indenfor sit område? (Jeg er for resten uddannet i retorik og medier.) På samme måde som du ville vurdere folk, som kom til jobsamtale – om de kan opfylde forventningerne og udføre de opgaver, som du har til dem.

Når det gælder at vurdere hjemmesider som beskrevet, så er det noget, mennesker med høj digital kompetence gør helt automatisk (intuitivt). Mennesker med lavere digital kompetence (ofte ældre mennesker) ville ofte have gavn af oplæring i dette.

En anden vigtig ting at tænke på i denne sammenhæng er kilder. I akademiske sammenhænge vil en professor kræve referencer til videnskabelige studier, især hvis den studerendes konklusioner ikke er bredt accepterede. Det kan være svært at holde samme standard på nettet, men så kan man i det mindste se efter henvisninger til artikler (om studier) i anerkendte tidsskrifter eller på mere kendte hjemmesider. Man kan i det mindste gøre det klart, hvor man har ting fra, så folk har det at gå på.

Det kan da være en stor hjælp at bruge Google. Et eksempel: “Do microwaves kill food?” De første 2-3 sider på Google giver et nogenlunde klart billede af, hvad de fleste og de mest anerkendte eksperter på området siger. Hvis forskerne er uenige, så er der plads til deltagelse. Derfor kan vi alle være med i diskussioner om kolesterol, d-vitamin og mælk, for det er der faktiske debatter om mellem kompetente folk. Hvis forskerne er enige, så bør man dog have ekstra god grund for at påstå noget, som går imod konsensus. Hvorfor er microbølgeovne så farlige, og hvorfor er der stort set ingen af de kompetente forskere, som har opdaget det endnu? Og hvorfor skal jeg tro på denne ene hjemmeside frem for de 100 enige hjemmesider, jeg lige nu har fundet frem på Google?

Det hele kan egentlig koges ned til at bruge sund fornuft. Lad være med at dele ting, som du ikke har rigtig gode grunde til at tro er sande. Hvorfor? Fordi når du endelig deler noget, som er sandt, så vil dine venner møde det med skepsis – fordi de husker, hvad du tidligere har delt af skrøner og myter. (Ligesom historien om drengen, der råbte “Ulv!”) “Smør øjnene med sandhedssalve,” som der står i Bibelen. Brug den geniale hjerne, som Gud har givet dig, før du trykker på “del” for at overbevise dine venner om, at Trump er jesuit, eller at ost giver epilepsi.

Advertisements

One thought on “Hvad det vil sige at være kritisk på nettet

  1. Tak, Lars, det var nyttige og betimelige ord fordi der er alt for mange der tror på nonsens og det synes at blive mere og mere af det om alle mulige og umulige ting.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s