Er Adventistkirken stadig protestanter?

For mindre end en uge siden var det den store reformationsdag – hvor Martin Luther naglede sine 95 teser til kirkedøren i Wittenberg for at gøre op med magtmisbrug i kirken. Et af kritikpunkterne var avladssystemet, altså at folk kunne betale sig selv og sine nærmeste ud af perioder i “skærsilden” (et slags Helvede alle skulle igennem, som nogle katolikker havde opfundet). Denne begivenhed markerede starten på Reformationen og protestantismen og alt, som følger med, ikke mindst ideen om at vi individuelt kan studere vores bibler og komme frem til vores egne konklusioner om, hvad den betyder. Ja, på den måde kan selv moderne ateisme og sekularisme takke protestantismen for meget.

Adventistkirken har en lang tradition for at hylde den protestantiske reformation. Vi udspringer af samme tradition. Adventisterne forsøgte at finde tilbage til Bibelens lære og at gøre op med mennesketraditionerne, skære kulturelle normer bort for at være lydige imod Guds ord alene. Sola scriptura. Det var et opgør med kirkelig autoritet. Adventisterne har altid været modstandere af, at biskopper og paver stillede sig mellem mennesker og Gud. Kirken bestemte ikke over det enkelte menneske.

I disse tider sker der dog en interessant udvikling. Adventistkirken er blevet en stor organisation, som spænder over hele verden. Det betyder, at selv adventister – med alle deres ligheder – kommer i alle størrelser og former. De kommer også fra meget forskellige kulturer. Selv om de alle sammen går i kirke på den syvende dag og synger salmer og snakker om Åbenbaringen og Helligdomstjenesten i større eller mindre omfang, så er der også nogle forskelle, som er svære at overse, fx synet på kvindernes rolle i menigheden.

En god ledelse er inkluderende, samtidig som den viser retning. I et stort kirkesamfund som Adventistkirken er det nødvendigt ikke at prøve at presse en one-size-fits-all-model ned over den enkelte menighed oppefra. Det er vi alt for forskellige til. Men på det punkt har verdensledelsen de sidste år fejlet, ikke mindst kirkens præsident.

Lige nu hedder det sig, at kvindelige præster – som vi har mange af i Adventistkirken – ikke kan blive ordineret. Og kan de ikke blive ordineret, så kan de ikke blive ledere i de “øverste” organer i kirken. Det er ikke alle dele af kirken, som forstår denne ordning, og derfor har man gjort det anderledes i Nord-Amerika og i dele af Europa. Nu strammer verdensledelsen imidlertid grebet og truer med inkvisitioner og udelukkelser. De nægter ikke bare at anerkende kvindelige ledere fra disse egne, de forbyder disse dele at gøre tingene anderledes end resten af kirken. Det bliver let lidt teknisk, og det er let at sige noget forkert om, hvad som er blevet stemt om og besluttet.

Men lederen af Adventistkirken er ikke glad. Han forstår ikke, at de dele af kirken, som gør tingene anderledes, ikke retter ind. Han giver dem nu tilsyneladende en tidsfrist (og hvad der sker herefter, det ved ingen).

Senest har præsident Ted Wilson skrevet:

As president of the Seventh-day Adventist Church, I am duty bound with a sacred responsibility, as are all other officers of every level of organizations throughout the church as is indicated in Working Policy, to follow what the world church has voted in session (whether I agree with it or not) […] To go against this vote would be exercising kingly authority. (Kilde)

Han er bundet af vedtægterne. Han beskriver forpligtelsen som hellig. Det er selvfølgelig frygtelig ironisk, fordi han som præsident selv har spillet en stor rolle i netop at få disse vedtægter vedtaget – så det er ret misvisende at indikere, at han muligvis er uenig, for det er han jo på ingen måde.

Uanset hvad, så er hans udtalelse om at være bundet af kirkens vedtægter tankevækkende, fordi den ligger så langt fra, hvad Adventistkirken egentlig startede som: En protestantisk bevægelse, som ikke lod sig diktere af kirkelige autoriteter. Så nu skal vi alle være modstandere af ligestilling, fordi “kirken siger det”.

Hvad Kirken siger er imidlertid ikke entydigt.

Vi har 28 trospunkter, som efter sigende skal opsummere kirkens fundamentale tro og lære, og her står der i nummer 14:

Særpræg i race, kultur, uddannelse og nationalitet eller forskel på høj og lav, rig og fattig, mand og kvinde må ikke skabe splittelse blandt os. Vi er alle lige i Kristus, der med en Ånd har bundet os sammen i et fællesskab med ham og med hinanden.

Det er altså blevet vedtaget af samme kirke, at vi alle sammen tror på dette (om noget sådan da ellers kan vedtages?).

Adventistkirken er blevet en så kompleks organisation med så mange officielle dokumenter, at det er en labyrint at finde rundt i. Når det gælder ordinationsspørgsmålet (og kvindespørgsmålet), så er vægten af dokumenternes udtalelser ikke dér, hvor vores nuværende præsident lader til at tro, at de er.

Og når det gælder lydighed overfor kirken, så må man forvente, at Ted Wilsons kald om lydighed preller af på de fleste af os, hvis vi ellers har lidt historisk bevidsthed og ved, hvad det oprindeligt betød at være adventister.

Svaret må derfor være: Nej, vi vil ikke behandle kvinder som laverestående væsner, bare fordi “kirken siger det” – og det er for øvrigt ikke det eneste, den siger.

Her er en fyr, som også sagde det på en fin måde. Og så har han da et sejt overskæg:

 

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Adventist. Bogmærk permalinket.

3 svar til Er Adventistkirken stadig protestanter?

  1. Berit siger:

    Tak for dit indlæg – jeg er enig. Kirkens policy er en vejledning – ikke trospunkter. Det er lige her Ted Wilson (TW), i min optik, går galt i byen. Han kan ikke kende forskel. Policy har feks. tidligere indeholdt punkter, der diskriminerede sorte og ingen vil kunne benægte, at de er kultur-og tidsbestemte. Men i hans verden er policy nærmest en forlængelse af bibelen. Det er meget uklædeligt for kirken – og TW spitter kirken op og i en ordflom af “unity-argumenter”, udsætter han kirken for præcis det modsatte. Jeg er glad for vores skandinaviske kirkers klarsyn og vores ledere i disse lande har brug for vores støtte og opbakning for at kunne navigere i det kaos TW frembringer.

  2. Thomas siger:

    Tak for dit indlæg Lars! De fleste af os i denne del af verden med protestantisk baggrund kan ikke være mere enige!
    Ted Wilsons problem kan være, at han er nødt til at være loyal overfor et generalforsamlingsflertal, ellers kan han ikke være “president” for forsamlingen? Det er “demokratiets” betingelser.
    Man kan så diskutere, om flertallet altid har ret.
    Og tænke over visdommen i at lægge et sådant spørgsmål frem til almindelig afstemning! Især i en sag som denne, som netop handler om en fundamental menneskelig forskel, der åbenbart har potentiale til at kunne splitte et kirkesamfund…det som trospunkt 14 af 28, som du så relevant citerer, søger at imødegå.
    Set i bagklogskabens lys kunne rettidig omhu i ledelsens valg af emner til afstemning være smartere. Så sad den ikke i klemme mellem et trospunkt og en flertalsbestemt policy.
    Hvis ledelsen derimod ikke føler denne klemme har kirken et problem…

  3. Lars siger:

    Det er selvfølgelig rigtigt, at vi forventer, at en præsident er nogenlunde loyal overfor et flertal. Samtidig er det underligt at forcere “demokrati” på en stor kirkelig organisation – det bliver et ‘clash’ mellem to paradigmer, det vestligt demokratiske og det teologiske. Vores globale ledelse vælger så tilsyneladende at sætte sig på den stol, der tilfældigvis passer deres personlige præferencer i den aktuelle situation.
    Ted Wilson er dog heller ikke “demokrat”. Han har ansporet og arbejdet bag kulisserne for at få de valgresultater han ville have. Han har trådt frem og med Trump-gestikulering givet kraftige opfordringer til at man stemte for de forslag, som han selv mente var rigtige. Denne (mis)brug af sin egen status er ikke en præsident værdig, og det er i hvert fald ikke “demokratisk”. Det er i dette lys, jeg læser hans bemærkninger om sin egen integritet, og hvordan han prøver ikke at “exercise kingly authority” – og jeg synes, det virker decideret hyklerisk, hvis jeg skal tage bladet helt fra munden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s