Hvad siger evolutionsteorien om Gud?

I dag havde jeg en spændende lille debat med en kristen kammerat om skabelse og evolution. Det inspirerede følgende blogindlæg, som kan betragtes lidt som en diskussion med mig selv.

Hvis evolutionsteorien er sand – og vi alle stammer fra primater, som igen stammer fra en én-cellet organisme, som kom til verden for mange millioner år siden, og hvis naturlig udvælgelse af tilfældige mutationer har skabt den variation af levende organismer, som vi finder i dag – hvad siger det så om Gud?

På den ene side har det kæmpestore konsekvenser, alene for vores forestillingsverden. Det er unægteligt et andet sæt briller at tage på, når man ser på naturen. Du kan jo selv bruge fantasien lidt og forestille dig forskellen. Jeg ved ikke, hvilke briller du kære læser er vant til at have på, men prøv et øjeblik at tage de andre briller på, bare for at opleve forskellen.

Gå for eksempel en kreationistisk tur i skoven og se på alting, som om det blev skabt “færdigt” på 6×24 timer for lidt over 6.000 år siden.
Gå derefter en evolutionær tur i skoven og se på alting som resultatet af en laaaang proces under forandrende omstændigheder.

Derefter kan du naturligvis spørge: “Hvad siger dette om Gud?” Jeg har tilladt at gøre det for dig.

Med kreationistiske briller kan du enkelt og let sige: “Sikke en flot verden Gud har skabt!” Men du kan også undre dig over, hvorfor han designede dyr med så syleskarpe tænder og behov for animalsk protein? Hvorfor skabte han ting, så de ser ældgamle ud? Formede Gud fossilerne og gemte dem i en bestemt rækkefølge, da han skabte verden? Eller var det Syndfloden, som ramte de forskellige arter på en så præcis måde, at paleontologer og geologer efterfølgende ville trække nogle helt forkerte konklusioner? Er det Guds måde at teste vores tro på? Er det for at se, om vi er villige til at tro på ham, selv hvis sanserne fortæller os noget andet end det, vi kan læse “sort på hvidt” i Bibelen? Hvad siger alt dette om Gud?

Som du kan se, så rejser den kreationistiske gåtur i skoven mange svære spørgsmål om Gud. Det er spørgsmål, som kreationistiske kirker må sidde igen med – sende videre til deres biologer og teologer. Jeg er sikker på, at flere af dem er blevet adresseret, men jeg er ikke sikker på, svarene er særlig tilfredsstillende.

Med evolutionære briller kan du sige det samme, som du sagde før: “Sikke en flot verden Gud har skabt!” Den er jo unægteligt smuk på alle mulige måder. Men hvor er den dog voldelig! Har denne blodige kamp for overlevelse virkelig stået på i millioner af år? Hvor mange dyr er sultet ihjel i den tid? Hvor mange dyr er blevet dræbt af andre dyr? Hvorfor tillod Gud dog alt dette? Var det virkelig nødvendigt? Hvorfor skabte han ikke bare alt sammen på seks dage, sådan som Bibelen tilsyneladende påstår? Hvad siger det om Gud?  

Så her ser du også en række spørgsmål, som er vanskelige at besvare på en tilfredsstillende måde. Begge dele kan måske ses som at læse naturen, som Fanden læser Bibelen. Vi kan af mange grunde ikke lide den verden, vi ser – men det vidste vi jo allerede. Spørgsmålet er, om vi vil bebrejde Gud for det. Konklusionerne er vores ansvar.

Hvis Gud er sådan, så vil jeg ikke have noget med ham at gøre,” siger min ven. Du kan så gætte på, hvilke briller han ser verden med, men det er ikke så vigtigt. Begge sider kan nemlig sige det om den andens måde at se verden på. Begge sider kan rynke på næsen over den andens gudsbillede.

(“Hvis Gud er sådan”-sætningen fortjener et eget blogindlæg. Det er jo en ret alvorlig ting at sige, at man kun accepterer Gud på visse betingelser.)

Hvis evolution har fundet sted, så siger det helt sikkert noget om Gud, men jeg synes ikke, det er selvfølgeligt, hvad det siger. Jeg er i hvert fald ikke klar til at trække nogle af de konklusioner, som de mange ovenstående spørgsmål leder imod. Nej, Gud kan få lov at svare for sig selv. Han behøver ikke altid have os til at forsvare ham – særligt ikke når det gælder ting, som vi alligevel ikke har forstand på (og “hvorfor Gud skabte på lige nøjagtig den måde han gjorde” må nødvendigvis falde under den kategori).

Det er samtidig værd at bemærke, at selv om disse spørgsmål er vigtige for os, så angår de faktisk ikke de vigtigste doktriner i kristendommen. I hvert fald ikke ifølge apostlene. Uanset hvordan vi og verden blev skabt, så kom Jesus til jorden, han døde og opstod, og han kommer igen for at oprette sit Rige. Jesus er verdens konge, som sidder ved Faderens højre hånd, og vi er kaldet til at være hans disciple, og at gøre andre til hans disciple. Dette er det centrale budskab, som blev proklameret af apostlene, og som startede den bevægelse, vi i dag betegner som kristendommen.

Da Paulus kom til Korinth ville han ikke vide af andet end “Jesus Kristus, og det som korsfæstet” (1 Kor 2,2) – og denne centrale sandhed står urokkeligt fast, uanset hvad vi tror om Guds måde at skabe verden på. Derfor forsvarer jeg også ivrigt Jesu troværdighed og troværdigheden af hans død og opstandelse, for uden dem er troen “tom”, som Paulus skriver (1 Kor 15). Noget tilsvarende skriver han ikke om, hvordan vi læser Skabelsesberetningen.

Spørgsmålet er vigtigt, men ikke desto mindre sekundært – der er noget, som er vigtigere, og denne prioritering må vi aldrig miste af syne. Uanset hvad vi mener om Skabelsen og uanset hvad vi påstår, det siger om Gud.

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Kristendom, Videnskab. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s