Er kristendom i det hele taget relevant lige nu?

Ateistisk Selskab har prydet busserne med spørgsmålet “hvorfor tro på en gud?”, og det har tilsyneladende haft en effekt. I hvert fald melder folkekirken om en usædvanlig stor udvandring i disse tider – sandsynligvis ikke fordi folk har taget mere stilling til deres tro nu end tidligere, men snarere fordi debatten har motiveret mange af dem til at tage konsekvensen af den (mangel på) tro, som de allerede har.

Jeg har allerede givet udtryk for, hvad jeg synes om kampagnen, og jeg har også forsøgt at svare på spørgsmålet om Gud, så vil ikke gøre mere ud af lige netop dét. Men et andet spørgsmål, som jeg ikke adresserede, går på, om kristendommen stadig er relevant.

Måske sandt, men er det relevant?

Spørgsmål om relevans er anderledes end spørgsmålet om sandhed. De hænger selvfølgelig sammen. Usandheder og løgne er næppe relevante, men at noget er sandt gør det heller ikke i sig selv relevant. Jeg ved, at flere afviser kristendommen, ikke først og fremmest motiveret af en åbenlys mistro til dens påstande, men snarere fordi de ikke føler, at kristendommen har nogen betydning for, hvordan de skal leve deres liv.

“Det kan godt være, at Jesus er Guds søn, og at han gik på vandet og helbredte syge, men hvad har det med mig at gøre?”

Mange kirker og præster (og dedikerede medlemmer) har svigtet de mennesker, der spørger sådan. De har måske insisteret på, at Jesus virkelig gik på vandet, men de har ikke adresseret, hvad dette har med os at gøre, og hvilken rolle det spiller i 2016.

Er gammeldags moral relevant?

Ateistisk Selskab lader til at tro, at det er en grundlæggende videnskabelig sandhedssøgen, som ligger til grund for, at folk melder sig ud af kirken. Men snak med folk, der har meldt sig ud, og det lader til, at de ikke har mere eller mindre forstand på videnskab end mange, som forbliver i kirken. Grunden til at mange forlader folkekirken er moral.

Jeg bor i Norge, og den store nyhed på TV i går var debatten om kirkelige vielser af homoseksuelle. Hvis noget kan vække folks vrede i et moderne vestligt og sekulariseret samfund, så er det dette. “Siger du nej til homoseksuelle par? Hvor vover du! Ved du ikke, at vi befinder os i 2016, og at vi derfor ved bedre, hvad kærlighed er og hvad ægteskab går ud på, end menneskeheden gjorde for 100 år siden?”

Kirkens syn på sex og kærlighed er forældet, føler de fleste. Kvinden bestemmer over sin egen krop, og derfor kan hun abortere ufødte, hvis hun vil. Det står alle frit for at have sex med hvem de vil (så længe de er over 15 og samtykker). Hvis man vil skilles, så er det et personligt valg, som heller ingen skal blande sig i. Enten må kirken acceptere, at tiderne har ændret sig og tilsvarende ændre sine egne værdier, eller også må den acceptere, at folk ikke længere synes, at kirken er relevant.

Selvfølgelig opleves det som helt modsat af kirkens konservative medlemmer. For dem har kirken aldrig været mere relevant end lige netop nu! Ifølge dem lever vi i den tid, som de traditionelle holdninger er som skabt for. Det er jo tydeligvis nu, folk har brug for at høre, hvad Gud egentlig vil have. Tanken er ikke svær at følge, hvis vi stiller det lidt enkelt op: Hvad kunne være mere relevant for et tiltagende “perverteret” samfund end at høre, hvad som er “rent” og “helligt” og “godt”, og hvad Gud egentlig ønsker af os?

Spørgsmålet om relevans bliver dermed kogt ned til et spørgsmål om kirkens moral – om vi er på dens side, eller om den er på vores.

Forkerte spørgsmål og irrelevante svar

Om kristendom er relevant kommer selvfølgelig an på, hvad vi definerer som kristendom. Jeg tror, at kristendommen, som voksede frem for cirka 2.000 år siden, er relevant. Jeg tror ikke nødvendigvis, at kristendommen, som formidles af mange kirker i dag, er det.

Generelt kan man måske rette en kritik mod kirken, som lyder, at kirken svarer på spørgsmål, som folk ikke stiller, og den svarer ikke på spørgsmål, som folk faktisk stiller.

relevance

Men hvad er de største spørgsmål, som vi står overfor lige nu?

Her er nogle af mine bud:

  • Hvad stiller vi op med økonomien? Hvad gør vi ved kapitalismen og det faktum, at vi må producere mere og mere, købe mere og mere, og så det faktum, at verden ikke har uendelige ressourcer, og at vi derfor uundgåeligt bevæger os imod afgrunden? Hvordan forholder vi os til de fattige og de “udsatte” blandt os? 
     
  • Hvad stiller vi op med miljøet? Hvad gør vi ved, at vores fastlåste økonomiske system tilsyneladende er afhængig af en mijøskadelig udnyttelse af verdens ressourcer? Hvad stiller vi op med det faktum, at hvert enkelt husholdning bidrager til ødelæggelsen af det økologiske system? At havene fyldes med skrald? At ozonlaget smuldrer, isen smelter, befolkninger må emigrere pga. resulterende naturkatastrofer, osv.?
     
  • Hvordan skal vi forholde os til krig og terror? Hvordan undgår vi at besvare aggression med aggression og på den måde bidrage til flere fjendebilleder og flere terrorister? Hvad stiller vi op med alle krigsofrene og flygtningene?
     
  • Hvad stiller vi op med alle de sociale problemer, som stadig hjemsøger vort samfund, måske endda mere end tidligere? Hvad gør vi ved, at 33.000 danskere har et stofmisbrug? Hvad stiller vi op med de over tusind seksuelle overgreb på børn og unge (under 15 år), som anmeldes hvert år? Og hvordan får vi gjort noget ved de mange overgreb, som ikke anmeldes, men som ties ihjel eller dækkes over i misforstået solidaritet? Hvordan får vi integreret de mange udlændinge, som dominerer voldsstatistikkerne?

Har kristendommen gode svar på disse spørgsmål, så kan man sige, den er relevant. Nogle af svarene hører man måske i kirkerne rundt omkring. Andre finder man først, hvis man selv undersøger kristendommens rødder: Jesus og Bibelen.

Hvad Jesus stod for

Hvis man skulle basere, hvad man troede om Jesus på, hvad man hører om kristne i medierne, så ville man måske stå tilbage med et billede af en konservativ politiker, som snakkede i et væk om “retfærdig krig”, “abort” og “homoseksualitet”.

Det er godt, at der i de fleste hjem stadigvæk står en Bibel eller to, for så er dette rygte forholdsvis let aflivet. Det er bare at åbne den.

Jesus’s yndlingsemne var “Guds rige”.
Hans budskab var, at “Guds rige er kommet nær”.

Han fortalte lignelser og gjorde mirakler. Som sagt gik han på vandet, og han gjorde også vand til vin, men derudover helbredte han folk fra alverdens sygdomme og lidelser, og han konfronterede dæmoner og jagede dem ud af folk. Han anerkendte folk og løftede dem op fra deres håbløse livssituationer. Han oplærte en gruppe unge mænd til at gøre som ham og sendte dem ud til omkringliggende byer, hvor de sagde det han sagde (de gode nyheder om Riget) og gjorde det han gjorde (helbredte folk og jagede dæmoner ud).

Historien slutter med, at Jesus dør på et kors, og tre dage senere står han op. Umiddelbart efter forlader han disciplene for at være hos sin Far i himlen, indtil han skal komme igen. Betydningen af denne mystiske slutning på evangelieberetningerne uddybes i resten af Det Nye Testamente, hvor det beskrives, at hvad Gud har gjort med Jesus, det vil han gøre med resten af verden. Jesu liv var en forsmag på den Nye Verden, som Gud vil stifte engang i fremtiden. Det kristne liv skal i sig selv være en forsmag på den fremtid – ved at de kristne lever et liv, som ligner på Jesu liv. Og vupti – dér har du kristendommens relevans.

Kristendommens svar

Hvis dette er rigtig kristendom – i stedet for det “kristendom”, som vi møder i mange kirker – så kan det besvare mange af vores spørgsmål, og det kan ultimativt løse mange af vores problemer, hvis ikke dem alle. Hvis dette er den egentlige kristendom, så er det også relevant, i hvert fald hvis det samtidig er sandt.

Kristendommen kan revolutionere vores økonomi ved at lære os en ny måde at forholde os til rigdom på. Det kristne verdensbillede antager, at alting tilhører Gud, og derfor er det til låns. Vores opgave som mennesker er at forvalte det på en god og ansvarlig måde, som kommer vores medskabninger til gode, altså som Jesus gjorde og lærte folk at gøre. Dette udfordrer de fleste virksomheders egoistiske mål om at generere en indtægt og udvide. I stedet burde det økonomiske system være indrettet ud fra idealer om bæredygtighed og solidaritet med resten af Guds skaberværk. En kristen økonomi er centreret omkring medmenneskelighed og ansvar.

Dette spiller naturligvis ind i spørgsmålet om miljøet. I et verdensbillede uden Gud er det let at forestille sig, at vi har lov at gøre, hvad vi vil med verden og dens ressourcer. Menneskeheden kan tæmme verden og forandre den efter forgodtbefindende. Men i et kristent verdensbillede står mennesket til ansvar overfor Skaberen. Mennesket er sat til at tage vare på både planter og dyr. Desuden har den kristne en forventning om en genoprettelse af alt det skabte, som menneskeheden har korrumperet. Vi loves endda et opgør med selve døden. I den forventning kan den kristne ikke andet end arbejde imod det samme mål om en grøn verden.

Det er dog i spørgsmålet om krig og terror, at Jesu eksempel oftest er blevet overset. Der kan argumenteres for, at kristendommen blev perverteret allerede i 300-tallet, da den gik fra at være en fredelig græsrodsbevægelse til at være en aggressiv statsreligion. Det har den været lige siden. Jesus var dog helt åbenlyst imod vold. Det kom sig af, at han i stedet var for kærlighed, tjeneste og selvopofrelse, som han gjorde sig som det ultimative eksempel på. Med disse magtmidler – for det er hvad de er – kan Gud gøre i verden, hvad han aldrig ville opnå med vold: Forandrede hjerter. Der findes eksempler på denne form for magt op gennem verdenshistorien, Ghandi og Martin Luther King Jr., men skal vi bygge en fredelig verden, så er dette vejen frem, og Jesu eksempel har aldrig været mere relevant end i dag. (Tænk i øvrigt hvor mange krige kunne være undgået og hvor mange menneskeliv være reddet, hvis vi havde “vendt den anden kind til”.)

Den kærlighed, omsorg og respekt, som Jesus eksemplificerede, er også, hvad verden har brug for, hvis den skal komme de mange sociale udfordringer til livs. Det lyder måske naivt, men jeg ville ikke sige det, hvis jeg ikke mente, jeg havde belæg for det: Den vigtigste årsag til meget stofmisbrug er omsorgssvigt. Der er en klar korrelation mellem ikke at have haft emotionelt nærværende forældre og omsorgsgivere og det at blive misbruger senere i livet. Overraskende nok kan det samme siges om at få kræft og hjertekarsygdomme. (Læs mere her.) Disse fakta kan nok påføre mange forældre skam og skyldfølelse, men pointen er ikke at pege fingre, men at vende udviklingen. Jesu lignelse om “Den fortabte søn” giver en god og relevant opskrift på, hvordan vi bedst kan elske vores børn, samtidig som den fortæller os, hvor elskede vi selv er (af Gud).

Kristendommens relevans

Løsningen på de fleste problemer ligger i den attitude, som Jesus lærte os med sit eget eksempel, hvor han gav værdi til samfundets udstøtte. Dengang var det spedalske, samaritanere og kvinder, men disse kan let tjene som analogier for samfundsgrupper i dag. Hvis vi løftede folk op, som Jesus gjorde, i stedet for at tale ned til dem eller endda ønske dem langt væk, så ville det forebygge mange af vores mest omfattende problemer. Det ville med andre ord gøre kristendommen relevant igen.

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Kristendom, Moral og etik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s