Skal verden gå under? – et adventistperspektiv

Jeg sidder og læser, hvad norske adventistpræster skriver om dette spørgsmål, siden jeg selv er adventist i Norge. Jeg prøver at danne mig et indtryk af, hvad de faktisk mener og forventer. Skal jorden gå under? Eller vil Gud redde den? Har han forkastet skaberværket på grund af al dens ondskab? Eller har han til hensigt at rense og ultimativt frelse den? Forskellige skribenter indenfor mit trossamfund giver lidt forskellige svar.

Præsters svar på spørgsmålet om verden

I en artikel på adventist.no, som meget rammende hedder “Verden kan ikke reddes”, skriver adventistpræst Widar Ursett: “Gud vil ikke redde en verden som har solgt sin sjel til ondskap. Han vil konfrontere og ødelegge djevelen og den verden han styrer. Derfor står ikke verden til å reddes.” Han skriver, at “Når verden blir ødelagt ved Jesu gjenkomst er det en forutsetning for at han skal skape jorden på nytt. Alt på jorden skal brennes opp for å utslette ethvert spor etter Satan og det opprør han ledet menneskene i.”

I en anden artikel, “Skapelse på seks bokstavelige dager”, som findes i bladet “Tidens Tale”, skriver Øyvind Gjengstø dog: “Selv om denne jorden av mange forskere er dømt til undergang om ikke det skjer store endringer raskt, har Gud en løsning i ermet som vil rydde opp i det kaoset som vi ser er i ferd med å utvikle seg. Bibelen viser oss en skaper som hadde en hensikt med å skape og som bryr seg om det han har skapt.”

De to herrer oplever måske ikke sig selv som uenige. Widar er trods alt redaktør på det blad, som Øyvind skrev for. På jordens vegne må man dog alligevel konstatere, at hvor den ene har udtalt sig ret pessimistisk, så har den anden udtalt sig optimistisk. Den ene proklamerer meget eksplicit, at verden ikke kan reddes, og at fx alle tiltag for miljøet er nytteløse, mens den anden skriver med håb og forventning om verdens endelige genoprettelse.

Flugt eller genskabelse?

Dette er naturligvis bare eksempler på to synspunkter, som begge lever i bedste velgående i vores kirkesamfund. Det ene har jeg tidligere kaldt “evakueringsteologi”, mens nogen har kaldt det “flugtteologi”. Det er ideen om, at Jesus først og fremmest kommer for at redde os bort fra jorden, som skal gå til grunde. (Vi kender måske især denne ide fra amerikansk “dispensationalism” og de populære “Left behind”-bøger.) Den anden kan man kalde “gudsrigeteologi” eller “genskabelsesteologi”. Den siger, at Jesus kommer for at frelse og genoprette verden og etablere sit evige Rige. Det er to forskellige fortællinger, selv om de har mange ting til fælles, for eksempel at de troende skal frelses, og at Djævelen skal udslettes. Jeg kommer dog til at fokusere mest på forskellene her.

Det er måske ikke nogen hemmelighed, at jeg tilslutter mig Gudsrigeteologien og læren om, at Jesus kommer igen for at genskabe Skaberværket. Ifølge den fortælling, så har Gud gennem Jesus erobret verden tilbage. Jesus er blevet konge (Rom 10,9), hans Rige er kommet nær (Matt 4,17), hans vilje folder sig ud på jorden (som i himlen, Matt 6,10), han har fået al magt i himlen og på jorden (Matt 28,18), denne verdens fyrste er “jaget ud” (Joh 12,31), og Kristus sidder nu ved Guds højre hånd (ApG 2,33). Dette er hans evangelium. Det betyder ikke, at alt, som skal ske, er sket endnu. At der er kommet en ny Kejser til magten betyder jo ikke, at alle territorier nødvendigvis er fuldt underlagt ham endnu, men det er dette, som er kirkens opgave som Guds ambassadører i verden, indtil hans Rige manifesteres fuldt ud. Vi befinder os i denne spænding mellem “allerede” og “ikke endnu”, men vores statsborgerskab er himmelsk, og derfra kommer vores evige liv.

Ifølge flugtteologien, så er Riget ikke kommet endnu på nogen måde, højst et meget kortvarigt glimt, da Jesus helbredte mennesker i Jerusalem. Den eneste mærkbare magt i denne verden er dermed Satans, og alt i skaberværket er besmittet af hans ondskab og vores synd. Så dybt rager synden, at intet fysisk i denne verden er uberørt, og derfor kan det kun gå én vej for det, nemlig til Helvedes ild. Jesus døde ikke for verden, men for de rettroendes sjæle, dem med de rigtige doktriner og Helligånden, og dem vil Jesus på den yderste dag tage væk fra denne beskidte møgverden til et bedre sted – Himlen, om du vil.

Kort sagt: Flugtteologien er forkuseret på individuel frelse, mens Gudsrigeteologien lægger sig op af bibelske temaer, som involverer Guds plan for hele skaberværket.

Hvad forskel gør det?

Hvad forskel gør det så hvilken af de to fortællinger man tror på som kristen? Overordet kan det naturligvis siges, at det, du tror på, gør du. Vores historier kommer til udtryk i vores adfærd. Et andet ord for dette er vores “verdensbillede”. Derfor er en anden måde at evaluere vores historier på at se på deres frugter.

Hvis jeg tror på, at “Guds rige er her”, og at Jesus dermed er verdens konge, så vil jeg føle mig opmuntret til at tage del i den virkelighed. Jeg vil være motiveret for at kæmpe for, at ting sker i overensstemmelse med hans styre, altså “at søge Guds rige og hans retfærdighed” og at “lade Guds vilje ske på jorden som i himlen”. Dette vil implicere social retfærdighed og omsorg for de svage, men også tiltag for miljøet og omsorg for Guds skaberværk som helhed, både naturen og dyrene og alt, som han har skabt. Den dominerende forestilling er jo, at Gud er her, han arbejder i verden, og hans godhed og kærlighed er gjort tilgængelig overalt.

Hvis jeg derimod tror på flugtteologien, og at verden er på spanden, og at Gud har tænkt sig at forkaste den, måske ligefrem ødelægge den, så er min motivation for at redde den nok ikke nær så stor. Tværtimod bliver fokusset da i stedet på min egen personlige fromhed og åndelighed og på tiltag for at rense min sjæl, så den er forberedt på at blive taget bort fra dette kaos til en bedre verden (“himlen”). Miljøaktivisme vil ikke give meget mening – jorden skal jo gå under, så hvad nytte gør det? Social retfærdighed bliver primært et middel til at “frelse sjæle”, overbevise folk om de rette doktriner, så de også kan blive plukket op og taget med til himlen, borte fra denne møgverden, som Gud har dømt til ødelæggelse. Et andet resultat kan være tendensen til at isolere sig for ikke at blive besmittet med verdens råddenskab. Det forventes ikke, at Gud er i verden, eller at han er i gang med at gøre noget godt i den – tværtimod, verden er fortabt, den er Djævelens domæne, og intet godt kan komme ud af at blande sig i dens affærer.

Bedøm selv

Så hvordan afgør vi egentlig hvilken historie, som er sand. Der er flere måder at gøre det på. Man kan naturligvis evaluere konsekvenserne og beslutte hvilken type person man gerne vil være, men dette siger nok ikke så meget om, hvilken historie som er sand.

Hvis man tror, at Bibelen er en autoritet (som jeg gør), så kan man vurdere det ud fra den. Man kan spørge med et åbent sind, hvilken fortælling den fortæller. Så kan det være, man lander på én af disse to eller en helt tredje. Nogle adventister kan også lide at vide, hvad Ellen White mente, før de selv tager stilling til sådanne spørgsmål. Hvad hun skrev om emnet kan læses her.

Eller man kan bedømme ud fra verden selv, altså ud fra ens indtryk af verden. Måske det er der, mange vil starte. Er verden bare fuld af ondskab og ikke værd at redde? Eller er der faktisk meget godt i verden, selv om aviserne og fjernsynet siger noget andet? Hvis den indeholder skønhed og godhed også, så kan vi måske fristes til at konkludere, at Gud alligevel ikke helt har opgivet den…

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Adventist, Kristendom, Moral og etik, Nature, Nyhederne. Bogmærk permalinket.

Et svar til Skal verden gå under? – et adventistperspektiv

  1. Lilli siger:

    Når jeg en sjælden gang får rodet mig ind på din side, kommer det altid til at tage lang tid.
    Tak for det 😊👍

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s