Jeg lytter til podcast, når jeg går tur

Hvis du også gør og har lidt samme interesser som mig, så vil du måske være interesseret i disse anbefalinger. Jeg vil også gerne høre dine.

Først og fremmest bruger jeg PocketCast til android. Jeg har prøvet forskellige, men jeg synes, at dette program kører rigtig godt. Det indeholder desuden en fin søgefunktion, hvis du skal finde et af de følgende podcasts, som jeg anbefaler, da jeg ikke tilføjer links til dem (gider ikke).

Unbelievable?
Britisk radioprogram, som regel med en troende i samtale med en ikke-troende om et tema, der ofte vil relatere til aspekter af den kristne tro. Værten Justin Brierley er fænomenal god til at være den objektive moderator, der sørger for at begge synspunkter kommer frem i samtalen.

Woodland Hills Church
Dette er “min” menighed, hvis man kan sige sådan om en kirke, man kun hører fra via nettet. Men sådan føler jeg det nu, efter at have lyttet til mange timers forkyndelse af ikke mindst Greg Boyd, som både er klog og entusiastisk for budskabet om Guds Rige. Her føler jeg mig teologisk hjemme.

The Robcast
Denne er forholdsvis ny, og jeg må tilstå, jeg kun har lyttet til første episode, men den var fyldt med visdom fra vores alle sammens Rob Bell. Jeg glæder mig især til episode 4, som jeg skal lytte til med min kommende kone.

Dette var de kristne podcasts, men så er der et par andre også, som jeg lytter til, fordi de er lærerige eller hyggelige eller begge dele.

NRK2 EKKO
DR har mange fine podcasts, men deres parallel i Norge laver et radioprogram, som gør én klog på alt muligt, både i forhold til ny videnskab, men også nyhedsrelaterede emner. Det er god public service-radio. 

Filmnørdens Hjørne
Jeg føler mig nu gode venner med Casper, Jesper og Brie, selv om jeg aldrig har mødt dem. Men at lytte til dem er lidt som at være i stue med gode venner, der dog lige har lidt ekstra indsigt og interesse for filmens verden. Denne podcast, som på en eller anden måde har fløjet under min radar i nogle år, fangede min opmærksomhed sidste år, og nu er jeg en dedikeret fan, som er i fuld gang med at lytte mig gennem deres arkiv.

History of Philosophy ‘without any gaps’
Det er præcis, som det lyder. En hurtig introduktion til alverdens tænkere, taget helt fra start af, én idé ad gangen. Jeg nød også godt af den, da jeg havde examen philosophicum (“exphil”) i begyndelsen  af min nye bachelor.

Sådan, det var lige dem, jeg havde lyst til at nævne. Tjek dem ud.

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Gode råd, My life. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s