SDA har officielt ikke noget imod vacciner

Jeg ved ikke, hvor ofte Adventistkirken (SDA) officielt kommer med udtalelser. Det er vist ikke så ofte. Men nu er der altså kommet en officiel udtalelse fra kirkesamfundet om vaccination. Det er jo i den senere tid kommet frem i medierne, både i Danmark og i det store udland, at der findes flere og flere vaccine-skeptikere, som ikke vil vaccinere deres børn. De vælger da aktivt ikke at gøre dem immune imod farlige sygdomme, hvoraf flere indtil fornylig blev regnet for udryddet. Men ignoranterne har altså præsteret at forringe folkesundheden væsentligt. Den kedelige udvikling har så åbenbart fået nogle ledere i Adventistkirken til at gribe tastaturet for at sige noget fornuftigt på kirkens vegne.

Udtalelsen lyder:

The Seventh-day Adventist Church places strong emphasis on health and well-being. The Adventist health emphasis is based on biblical revelation, the inspired writing of E.G. White (co-founder of the Church), and on peer-reviewed scientific literature. As such, we encourage responsible immunization/vaccination, and have no religious or faith-based reason not to encourage our adherents to responsibly participate in protective and preventive immunization programs. We value the health and safety of the population, which includes the maintenance of “herd immunity.”

We are not the conscience of the individual church member, and recognize individual choices. These are exercised by the individual. The choice not to be immunized is not and should not be seen as the dogma nor the doctrine of the Seventh-day Adventist Church.

Generelt en fin udtalelse, synes jeg, selv om jeg morede mig ret meget over denne sætning:

The Adventist health emphasis is based on biblical revelation, the inspired writing of E.G. White (co-founder of the Church), and on peer-reviewed scientific literature.

Den er da sjov!

Nogen har virkelig gjort sig umage for at skabe troværdighed. En ting er selvfølgelig, at Ellen White tages frem som “co-founder of the Church”, som om dette er den væsentligste grund til, at hun bliver nævnt. Har personen ikke turdet være ærlig og sige, at hendes literatur regnes for autoritative, fordi hun betragtes som profet i SDA? At hun var “co-founder” er i den sammenhæng irrelevant og nævnes bare for at trække opmærksomheden væk fra et kontroversielt trospunkt.

Men at man i samme sætning som hende og “biblical revelation” vil nævne “peer-reviewed scientific literature” som en form for autoritet, er dog endnu mere interessant. Hvem prøver man egentlig at imponere her? Enhver adventist ved jo, at hvis “peer-reviewed scientific literature” påstår, at kød er sundt, at onani er godt for seksualiteten, og at Jorden er mere end 6.000 år gammel, så vil Adventistkirken ignorere selvsamme literatur. Og det gør den, og det gør den.

SDA er jo bedøvende ligeglad med, hvad “peer-reviewed” videnskab kommer frem til, når den har Bibelen og Søster White. Hvis kirken først skal begynde at revidere sine synspunkter og komme med officielle statements ud fra, hvad videnskaben mener, så er der en lang række punkter, som vil være mere interessante end vaccination.

Jeg tager det som positivt, at Adventistkirken forsøger at tage del i en debat og tydeliggør sit standpunkt, når det gælder et vigtigt tema. Alligevel virker udtalelsen som “spin”, ja, måske ligefrem bedragerisk. Der er for meget laden-som-om, og selv om et standpunkt for vacciner klæder kirken, så gør dette forsøg på at virke “politisk korrekt” ikke.

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Adventist, Retorik, Videnskab. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s