Hvad virker imod psoriasis?

Advarsel: Jeg er ikke ekspert på psoriasis, bare et offer. Derfor skal det følgende mere forstås som “personlig erfaring” end medicinsk rådgivning, som jeg ikke har nogen særlige kompetencer til at give.

Hvad er psoriasis?

Psoriasis er en autoimmun sygdom. Symptomerne er “grim hud”, for at sige det på helt lægmandsk. Det ligner på skel, men det kommer af i større flager, ofte hvidt og tørt, men hvis man kradser sig bliver det rødt og vådt. Den biologiske forklaring er, at hudcellerne erstatter sig selv for hurtigt, og derfor falder overskuddet af. Nogle mennesker har det få steder på kroppen, mens andre har det overalt. Søg på Google Billeder og du får nogle ganske forfærdelige tilfælde at se. Psoriasis er ikke ligefrem “fotogent”.

Min mor havde det mange steder på kroppen, da jeg var barn. Jeg husker, jeg stirrede undrende på hendes store hvide plamager på armene og tænkte “hvad er det dog for noget?” Jeg fik at vide, det var arveligt, og der var en risiko for at jeg ville få det, men jeg antog, jeg var sluppet, da jeg ikke så tegn på det i puberteten. (Min mor fik det allerede som barn.) Midt i 20’erne begyndte det dog at dukke op i min hovedbund, og jeg fik pletter forskellige andre steder på kroppen.

Behandlinger, din læge ofte vil nævne

Da det er en meget udbredt sygdom, findes der heldigvis meget forskning på det, og man har da også fundet på en række behandlinger. Det er ret omfattende, bare se på netdoktor. De mildere former involverer salve, mens mere ekstreme indgreb involverer stærke mediciner og strålebehandlinger og ting og sager.

Min mor har ingen psoriasis på kroppen længere. Hun får én af de mere ekstreme behandlinger, som egentlig er fokuseret på hendes gigt, men den tager altså også hudplagerne. For os, der bare har lidt på huden her og der, er det nok ikke et gunstigt alternativ.

Jeg gik til lægen og fik en recept på noget, der kaldtes “daivobet”. Det findes også som salve. Min erfaring var, at det ikke virkede. Og så var det noget irriterende stads at putte i håret, for det lugtede dårligt, det klistrede/fedtede, og det var umuligt at vaske ud igen.

Behandlinger, din læge ikke nødvendigvis ved om

Psykologisk. Autoimmue sygdomme er spændende fra et psykologisk perspektiv. Forskning tyder på, at der er en ret vigtig psykologisk faktor. Meget stress (og det de kalder forhøjet niveau af stress-hormonet kortisol) kan på sigt forårsage forskellige ting, f.eks. allergier, men også psoriasis. Jeg ved i hvert fald, at når jeg stresser og føler ubehag, så “flammer min psoriasis op”, og mine hudgener bliver værre. En god nattesøvn har modsat effekt. Jeg kan forestille mig at passiv aggression eller uforløst sorg kan forværre psoriasissen. Det samme kan dissociative lidelser og ubehandlede traumer.

Vores psykiske problemer “sætter sig i kroppen”, og derfor skal man ikke kimse af psykologisk behandling. Læger, er det min erfaring, siger ofte, at “det er bare psykisk” uden helt at vide, hvad den sætning faktisk betyder. (Selvfølgelig ikke alle læger, men stadigvæk for mange…) Det betyder jo ikke, at der ikke er fysiske symptomer, eller at det ikke kan udgøre en reel fare for ens helse. “Psykisk” er lige så virkeligt som “fysisk”, og hvis din læge mener dine gener er “psykiske”, så må han/hun også være indstillet på at henvise dig til nogen, der kan give dig ordentlig behandling for det, altså en psykolog eller psykiater. Personligt har jeg foreløbig holdt mig til gode selvhjælpsbøger, dog uden at vide om det har haft nogen effekt på psoriasissen. 

Faste. Psoriasis er “celler, der erstatter sig selv for hurtigt”. Vores krop består af celler, både indeni og udenpå. Du har sikkert haft om celler i skolen. Celler kan erstatte sig selv, men de kan også reparere sig selv. Det er 2 forskellige ting. Når vi faster i kortere perioder (fx ved ikke at spise noget som helst i 24 timer), så har det den gavnlige effekt, at kroppens celler reparerer sig selv i stedet for at erstatte sig selv. Dette kan ses på psoriasissen, og det har jeg personligt erfaret. Jeg begyndte på 5:2-diæten i begyndelsen af 2012, og flere psoriasis-pletter, jeg havde rundt omkring på kroppen, forsvandt helt og er ikke kommet tilbage. Det forsvandt ikke helt i hovedbunden, men det blev bedre. Hvis jeg fastede endnu mere, så ville det sandsynligvis gå helt væk.

Vegansk livsstil. Faste virker af lidt samme grund, som vegansk livsstil virker. Man kan sige, at når man spiser vegansk, så faster man fra mad, som forværrer psoriasis. Vi hører ofte, at det er vigtigt at få sin protein, og det er nok rigtigt, men jeg har en mistanke om, at det også er blevet overdrevet. Meget protein giver meget af det væksthormon, som kaldes IGF-1, og dette forårsager forøget celleerstatning. Og det har man bestemt ikke brug for, når man har psoriasis.

Protein (af den animalske type) får man meget af i mælkeprodukter og i kød. I julen spiste jeg risengrød og risalamande og til nytår spiste jeg (en masse) oksemørbrad. Dagene derpå var min psoriasis meget slem. Jeg kender en fyr, som havde meget psoriasis, men da han blev veganer, så forsvandt den (påstår han). Det er naturligvis bare anekdoter, men de giver mening teoretisk set. Vi skal have lidt protein for at leve, men slet ikke så meget som mange af os dagligt indtager, og derfor er en vegansk diæt bedre tilpasset vores daglige behov. Jeg er ikke blevet 100% veganer, og bliver det nok ikke, men der er ting, jeg helt klart vil skære ned på fremover.

Bivoks. Jeg var på et julemarked i Norge i december, hvor en meget sangvinsk sælger fik mig overtalt til at købe en salve udviklet af bivoks. Hun havde et helt bord med bivoks-produkter til forskellige formål. Hun garanterede, at det hjalp mod psoriasis, og at mange folk, der havde brugt det, var holdt op med at bruge andre midler. Jeg er altid skeptisk overfor sådanne “alternative behandlinger” og kvaksalver-bullshit og syntes, det lød for godt til at kunne være sandt, men det kunne jo ikke skade at prøve, så jeg gik derfra med en lille “kamillebalsam” fra Vossabia… og du ved, hvad jeg nu vil sige: Det var ekstremt effektivt. Det var langt bedre end det der daivobet-stads, jeg prøvede tidligere. Så det skal jeg utvivlsomt have købt mig et større lager af.

2015-01-06 12.53.222015-01-06 12.53.04

Hvis du har psoriasis og har gode erfaringer med en eller anden form for behandling, medicinsk anerkendt eller lidt alternativ, så kommentér gerne nedenfor.

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Gode råd, My life, Videnskab. Bogmærk permalinket.

11 svar til Hvad virker imod psoriasis?

  1. Vidar Hovden siger:

    Om jeg har psoriasis, har jeg aldri fått en lege til å diagnostisere meg med, men en eller annen form for eksem har jeg nok på hendene mine – særlig i vinterhalvåret. Jeg bruker Locobase Repair. Det holder det stort sette i sjakk. Men da må jeg bruke det jevnlig. Ellers takk for tips om VossaBia. Kan den kjøpes andres steder enn i Bergen av en sangvinsk selger?

  2. Lars siger:

    Jeg har aldri blitt “riktig” diagnosticeret jeg heller. Jeg gikk til min læge og sagde “jeg tror jeg har psoriasis som min mor” og hun sa “har du det, ja? prøv dette middel” og ga meg daivobet :) Vossabia har en nettbutikk: http://vossabia.no/nettbutikk/

  3. Pia siger:

    Jeg har gavn af saltrestlage, som jeg købte på Læsø i sommer. Det kræver dog, at huden er heler og ikke revnet efter kradsen :(, da det ellers svier vildsomt.

  4. På Kanariøyene har Rikshospitalet i Oslo noen behandlingsplasser for psoriasis. Vi andre kan ofte se denne gruppen pasienter og se hvordan huden deres forandrer seg og blir glatt og fin.
    De får behandling i fire uker. Hver dag må de reise til en strand og bade i saltvann og være i solen åtte timer. De blir også smurt med krem/ salve flere ganger om dagen. De kan ikke ha familien med seg,de sier at ro er en del av behandlingen. Behandlingsstedet er en del av Astma foreningens behandlingssenter Valle Marina.

  5. Lars siger:

    Jeg kender også nogen, som på deres sygeforsikrings regning rejser til Det Døde Hav et par uger om året. Sol, saltvand og afslapning har dokumenteret effekt, men er til gengæld vanskelig at få meget af i hverdagen.

  6. Merethe Rasmussen siger:

    Læsø kurbad har haft et samarbejde med Stena line om nogle billige rejser til Frederikshavn og derefter med båd til Læsø. Har været på Læsø kurbad, hvor de har forskellige bade i saltstyrker fra 14% -30%. Desuden kan der vist træffes aftale med Saltsyderiet på Læsø om at købe restprodukter fra sydningen. Den har den egenskab, at der er en del mineraler i restproduktet, som sammen med saltet har en gavnlig virkning på psoreasis. Har selv prøvet badet og oplevet at få “englehud” bagefter. Min psoreasis sidder mest på indersiden af hænderne, og på leddene og lidt i håret. På saltsyderiet kan man desuden købe nogle cremer. I min tid i Uganda, var jeg jo jævnligt på malariamedicin. Det havde også en gavnlig virkning på huden, og er også anerkendt for den virkning. Propolis, som er biernes guld er også godt at tygge eller brugt sammen med salver direkte på huden. Virker også, hvis man har irriteret tyktarm, som også har sammenhæng med psoreasis.

  7. Lars siger:

    Tak Merethe, dér lærte jeg et par nye ting!

  8. Michael Bo Jensen siger:

    Jeg har på det seneste brugt et produkt fra Matas: ISO-UREA MD Baume Psoriasis fra La Roche-Posay.

  9. Lars siger:

    Det har jeg ikke hørt om. Virker det?
    Min psoriasis er næsten væk.

  10. Ruben siger:

    Hej. Jeg har psyriasis på knæ og albuer. Jeg har fået fat i noget bivoks fra https://laneyhoney.com/store/products.php?product=Beeswax-Bar-for-Dry-Skin-3-oz.
    Det virker rigtig godt. Jeg kan holde det helt i bund.

  11. Lars siger:

    Alletiders, Ruben.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s