Et kort ord om helvede

Mange kristne tror på helvede, men det er forskelligt, hvad de tror om helvede. Mens nogle fremdeles taler om det som et evigt torturkammer – som det blev populært i Middelalderen, da højtstående folk i kirken tjente penge på at sælge aflad – så er der nu en god del kristne, som ikke længere tror på denne version. Jeg er én af dem.

Jeg er ellers ganske konservativ. Jeg tror ikke bare på, at Jesus var en god og moralsk mand – jeg tror, han er den lovede Messias, lige med Gud, at han blev født af en jomfru, og at han opstod fra de døde. Jeg tror på Det Gamle Testamente – men læser den som Israels historie, ikke som et fundamentalistisk manifest, der kan retfærdiggøre krig og had.

Men i min konservative tro på Bibelen, så finder jeg ikke sagen for “evig pine” særlig overbevisende. Jeg tror, denne lære har sneget sig ind i kirken i de første tre århundreder, da platoniske ideer om udødelige sjæle blandede sig ind i den kristne lære. Sammenblandingen af platonisk dualisme og Guds dom har resulteret i et perverst doktrin, og jeg tilslutter mig fuldt ud ny-ateister som Richard Dawkins, der sammenligner sådan lære med “abuse”.

Gud er ikke ude på at pine folk i al evighed, hvis de ikke vil ham. Omvendt vil han dog heller ikke frelse alle, siden det heller ikke er alle, som vil frelses. Jeg tror, at hvis vi undersøger Bibelen ordentligt – kigger på sproget og litteraturen i lys af historisk kontekst og forfatternes verdensbilleder – så vil vi opdage, at helvede ikke er “evig pine”, men derimod “evig straf” i form af en prompte henrettelse. “Syndens løn er død,” som Paulus skriver i Romerbrevet, ikke “tortur uden afslutning”.

Gunn Hild Lem skriver i en kronik på NRK:

Faktisk tror jeg at jeg ville foretrukket en raskt overstått henrettelse fremfor å være i himmelen mens fabelaktige mennesker jeg kjenner og er glad i skulle tilbringe en evighet uten kjærlighet eller godhet.

Godt sagt – og som selverklæret kristen og overvejende religiøst menneske er jeg aldeles enig. Hvis de fortabte holdes i live i en brændende eller bare “uendelig trist” tilstand, så har Gud tabt kampen mod det onde, så vidt jeg kan se.

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Kristendom. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s