Hvad år 2013 var for mig

Nu hvor år 2013 er forbi og 2014 i fuldt gang er det værd at reflektere over, hvad der er sket det foregående år. Personligt synes jeg godt, det kan være vanskeligt at huske et år tilbage, men jeg tror, det er en sund øvelse. Nogle ting skiller sig ud som milepæle.

Jeg lærte retorik. Jeg havde fået en forsmag på det på bachelorens allerførste semester, som dog var en blandet landhandel, en introduktion til alle humanistiske fag. Men 2. og 3. semester gav den egentlige indførelse i retorisk tankegang, og jeg føler mig intellektuelt rigere og ser konstant områder, hvor min nye indsigt er relevant. Da jeg nu er halvvejs i studiet (går i gang med 4. semester ud af 6) og formelt set også har overstået min bacheloropgave er tiden til at finde ud af, hvad jeg har af muligheder for at gå i gang med en MA, gerne i retorik eller medievidenskab.

År 2013 var året, jeg for alvor faldt til i Norge og tilegnede mig sproget (og muligvis kulturen). Med dette mener jeg ikke, at jeg nu er flydende i norsk, men jeg har mistet interessen for den danske nyhedsflade og er begyndt at føle mig hjemme. Folk spørger mig, hvornår jeg kommer hjem til Danmark igen (og selvfølgelig tager min pige med), men jeg er egentlig nået dertil, hvor jeg spørger mig selv, hvad jeg dog skulle til Danmark for. Jeg har ganske vist et par venner dér, og min mor naturligvis, men når det gælder de forskellige steder, jeg har boet i Danmark, så er der ikke noget specifikt sted, jeg ville føle mig mere hjemme, end jeg gør nu, her i Bergen.

År 2013 var året, jeg tabte mig næsten 10 kg gennem 5:2-livsstilen. (Konceptet er blevet populært i Danmark nu, og de kalder den “5:2-kuren”, men jeg foretrækker at kalde det en livsstil, da det ikke bør forveksles med en slankekur.) Det lyder måske lidt trivielt, men for mig var tabet af 10 kg en stor sejr. Nu da julehygge og -travlhed er ovre, så agter jeg at fortsætte og tabe mig yderligere for at blive et sundere menneske. Da 2013 også var året, hvor flere i min familie blev ramt af diabetes, så er jeg ekstra motiveret for at leve sundt og nyde fordelene ved at faste.

Endelig skal det naturligvis nævnes, at år 2013 også var året, hvor jeg blev forlovet med Serina. 2014 bliver derfor året, hvor vi planlægger bryllup, mens 2015 bliver året, hvor vi med rette kan kalde os Hr. og Fru Vorland Dorland. (Mange har allerede fortalt os, at vi ikke kan kalde os Vorland Dorland, men det er det altså os, som bestemmer.) I forbindelse med brylluppet har vi desuden oprettet en bryllupsblog, som vi opdaterer løbende med planer for brylluppet.

Med gode ønsker for alle bloggens følgere i år 2014. 

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i My life. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s