Nogle ord om julefilm

December og januar er nok de måneder, hvor jeg ser flest film hjemme i stuen. Det er koldt og mørkt udenfor, så jeg føler, jeg er undskyldt. Lad mig her sige et par ord om julefilm. Lad mig starte med et par gode…

muppet-2Muppets Juleeventyr – Muppets’ A Christmas Carol
Der findes (alt for) mange filmatiseringer af Charles Dickens’ julehistorie Af dem jeg har set, så er dukkeversionen her dog klart den bedste, ikke mindst på grund af en veloplagt Michael Caine, som gradvist omvendes fra en kold og egoistisk julehader til byens mest gavmilde godtgører. Det hjælper selvfølgelig på filmen, at den har et charmerende musik (det er en musical).

Miracle on 34th Street (1947)
miracle-on-34th-streetJeg tænkte, der skulle en gammel film på denne liste også, og så foretrak jeg pudsigt nok denne frem for “It’s a Wonderful Life”, som ellers også har sin charme. Jeg så denne for første gang for et par dage siden. Jeg har tidligere set den nyere udgave fra 1994, men den gamle har endda mere charme, hvis man kan undvære de julede farver. Den er sød og humoristisk, og at den er fra 1947 (hvor man nok ikke forargedes over, at julemanden tyede til vold, hvis nogen fortjente et slag med stokken) gør den bare så meget desto bedre.

Alene Hjemme 1 + 2
HomeAlone2-Still1Disse er blevet sendt på TV mange gange efterhånden. I dag vil små børn fortsat have det sjovt med den sidste halve time i hver film, hvor Kevin torturerer banditterne på Tom og Jerry-manér, men filmene har andre styrker i form af julestemning og sentimentalitet. Hjertet i fortællingen er forholdet mellem Kevin og hans mor/familie, som har glemt ham, men i begge film møder vi også den fremmede, som viser sig at være mere menneskelig end først antaget. 2’eren er for øvrigt en god opvisning i, hvordan man gentager en formular, uden at det bare bliver “det samme”.

Derudover kan nævnes:

  • Love Actually (pladderromantik og humor),
  • National Lampoon’s Christmas Vacation/Fars Fede Juleferie (plat julekomedie fra 90’erne om familien Griswold),
  • den farvestrålende nye filmatisering af “Dr. Seuss’ How the Grinch Stole Christmas”, som jeg faktisk fandt aldeles stemningsfuld og underholdende
  • den første The Santa Clause med Tim Allen (morsom!)
  • og Gremlins, som handler om små asiatiske monsterdukker (what’s there not to like?).

Her er så nogle dårlige julefilm, altså efter min personlige mening:

  • jfA Christmas Carol (2009) med Jim Carrey. Den var mildest talt irriterende og lignede et dårligt computerspil. Du skuffer mig igen, Zemeckis…
  • Scrooged, som er forglemmelig, men til gengæld ikke sjov. Som sagt findes der alt for mange filmatiseringer af denne historie.
  • The Holiday, som var kedelig, kedelig, kedelig.
  • Jack Frost (1998). Karaktererne og dramaet fungerer bare overhovedet ikke. Pinlig film for Michael Keaton at have på sit CV.

Er du enig? Er du uenig? Bør andre film nævnes?

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Film og fjernsyn, My life. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s