Bevidsthed i drømmetilstanden

Har du nogensinde oplevet i en drøm, at du indså, at det bare var en drøm? At du sov? Jeg har altid haft et rigt drømmeliv. Næsten alle mennesker drømmer hver nat (medmindre de er hjerneskadede), men næsten alle mennesker glemmer også i løbet af de første vågne minutter, hvad de har drømt, og mange tror derfor (fejlagtigt), at de aldrig drømmer. Men jeg drømmer mange mærkelige ting.

Tidligere skrev jeg af og til drømmene ned. Jeg kiggede da på de forskellige elementer og prøvede at afgøre, hvor de kom fra. Jeg kaldte dem “dagsrester”. Det kan være, jeg drømte om en person, som jeg netop havde talt med nogen om. Det kan være, jeg drømte om et sted, som jeg netop havde gået og tænkt på. Nogle elementer var naturligvis umulige at spore, måske fordi de var “nye” opdigtninger fra drømmen. Eller som Carl Jung ville have påstået, de var måske symbolske objekter. Jeg drømmer ofte om havet og om at rejse. Dette kan der findes flere grunde til. En åbenlys grund er måske, at jeg oplever, dette ikke er mit hjemland. Eller måske det er et symbol på en mere åndelig eller mental rejse, jeg oplever at være på – for at finde mit formål eller min identitet.

Det sidste år har jeg eksperimenteret lidt med at være bevidst, når jeg sover. Det lyder måske som et paradoks, for hvis man sover, så er man ikke bevidst … men i drømmen kan man være det. Jeg oplevede det til tider som barn og oftere i teenage årene. Som barn lærte jeg mig at genkende, når det var en drøm, for eksempel når jeg så elementer, som jeg aldrig så i vågen tilstand. Når jeg havde mareridt, så var det et særligt mørke, som gik igen, og jeg lærte at gennemskue det for hvad det var. Jeg gjorde mig så bevidst, at jeg kunne tvinge mine øjne åbne og derved vække mig selv. Enkelte gange formåede jeg i stedet at afspore drømmen, afslutte den ved at tænke på noget andet og derved starte en ny drøm, gå igennem en dør til et behageligt sted.

Jeg har ikke mareridt længere, som jeg havde, da jeg var barn. Det sker at jeg har ubehagelige drømme, hvor jeg for eksempel skal løse umulige opgaver, men de er aldrig præget af det djævelske mørke, jeg så som barn. Jeg er i større grad blevet bevidst om, at drømme bare er drømme, også når jeg drømmer. Jeg oplever det som en gradvis erkendelse. Nogle gange bliver jeg bevidst om en drøm og beslutter mig for at vågne – men i stedet for at vågne, så drømmer jeg, at jeg vågner, og det fortsætter i en ny drøm, som jeg ikke er bevidst om. Det er let at miste bevidstheden igen, når man drømmer, og lade sig forføre af drømmens eget univers.

Man kan lære sig teknikker for at blive bedre til at gennemskue drømmemiljøer og blive bevidst i drømmetilstanden. Vi ved fra videnskaben, at denne form for bevidsthed ikke bare er noget, vi bilder os ind, når vi er vågnet og efterrationaliserer. Når vi falder i søvn, så lammes kroppen, så vi ikke mærker den og ikke kan bevæge den. Når vi ligger i sengen om aftenen og mærker et “fald”, så er det, fordi vi er på grænsen mellem at være vågen og at kroppen—særlig balanceevnen—deaktiveres. Når vi går i søvne, så skyldes det, at denne funktion af en eller anden grund ikke fungerer helt som den skal. Det eneste, som bevæger sig, når vi sover er derfor øjnene. (Af og til vågner kroppen dog lidt op for at skifte stilling, da det ikke er godt for os at ligge i samme stilling hele natten.)

I en undersøgelse, som jeg så i en dokumentar, overvågede man personer, som faldt i søvn, og man aftalte med dem, at de skulle “give tegn”, når de var i bevidst drømmetilstand – noget som de pågædende personer havde stor erfaring med. Da disse personer ikke kunne bevæge kroppen, aftalte man med dem, at de skulle bevæge øjnene i bestemte retninger (under øjenlågene) som et kodet signal. De skulle se til højre, så til venstre, så til højre, et bestemt antal gange. Det gjorde de. Videnskabsmændene hørte på den måde fra testpersonerne selv: “Jeg drømmer, og jeg ved det.

Lucid dreaming, som det kaldes, er for nogen et lidt skummelt koncept. Kigger man på litteraturen om fænomenet, så finder man da også, at New Age-folk og andre spiritister har taget det til sig som et middel til at nå “en højere bevidsthed”, etc.. De samme folk er typisk også begejstrede for hypnose, selv om ikke al hypnose er spiritistisk. Hypnose og lucid dreaming er åbenbart fænomener med potentiale for spiritister. Jeg har selvsagt ingen intentioner om at bruge mine drømme på deres facon…

Nogen synes, det virker forkert, fordi det ikke synes at være “meningen” vi skal være bevidste, når vi drømmer – siden vi som regel ikke er det. Evnen kan også bruges til selviske formål. Vi kan forme drømmene og bestemme, hvad vi skal drømme om. I en bevidst drømmetilstand kan du realisere fantasier, også de mere egoistiske af slagsen. Du kan flyve. Du kan spise. Du kan have sex. Det behøver dog ikke at være tilfældet, at man udnytter lucid dreaming på den måde. Jeg har været bevidst i mine drømme flere gange det sidste år, men jeg har ikke gjort nogen særlig indsats for at tage kontrol over drømmene. Jeg har bare ladet tingene gå deres gang og ofte glemt igen, hvad jeg netop havde indset (at jeg drømte).

Jeg drømte for eksempel, at jeg var med en kammerat, og jeg indså, det var en drøm. Vi stod på en slags lang badebrod, som fortsatte ud i horisonten (omgivet af hav). Måske det var de mærkelige omgivelser, som gjorde, at jeg blev bevidst. Jeg fortalte ham, dette var en drøm, og han sagde “Ej hvor fedt! Hvad så nu?” Og jeg bestemte: “Så nu går vi den vej og ser, hvad som sker.” Og mere gjorde jeg så ikke ved det, og jeg husker heller ikke nu, hvad som skete efterfølgende (tror jeg vågnede).

Andre gange, hvor jeg har indset, at jeg var i en drøm, så har jeg brugt de næste øjeblikke til at stirre på ting og har tænkt: “Hvor er det mærkeligt, at tingene ser så virkelige og detaljerede ud, når det bare er en drøm!” Dette tænker jeg ikke i vantro, men i fascination over min hjernes evne til at fortælle mig, at noget er virkeligt. Af en eller anden grund formår min fantasi ikke samme detalje (eller følelse af detaljerigdom) i vågen tilstand, som når jeg sover og har en reel oplevelse af at se det. Min egen hjerne fascinerer mig, og jeg ønsker at forstå, hvordan den virker, og hvad den gør.

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Psykologi, Videnskab. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s