Glem motion! Se på hvad du spiser!

Jeg ved det. En sådan overskrift kan let resultere i, at diverse fitness-instruktører får deres proteinpulver galt i halsen. Motion er jo godt og sundt, og vi får alt for lidt af den nu omstunder. Vi sidder hele dagen foran skærmen, og det forkælede hjerte får sig et chok, når vi en sjælden gang er friske at vælge trappen frem for elevatoren. For lidt motion ødelægger vores sexliv! Så at sige “glem motion” er jo ikke rigtig klogt.

Men når det gælder at tabe sig, så kan det alligevel være klogt, tror jeg.

Denne lille glimrende artikel fra iForm stiller det retoriske spørgsmål: “OVERVUDERER DU MOTIONENS BIDRAG?” Hvis vi et øjeblik ignorerer, at de ikke kan finde ud af at stave til “overvurderer”, så er spørgsmålet fornuftigt og ét, mange potentielle vægttabere bør stille sig selv. Min konklusion er, at det at træne for at tabe sig for de fleste mennesker er et dødt løb. Det kan ikke lade sig gøre … medmindre man træner virkelig meget, som nogen selvfølgelig også gør. Men det må være virkelig, virkelig meget.

Artiklen giver flere gode eksempler på, hvor håbløst det faktisk er. Hvis du spiser bare 50g chokolade (det er jo ingenting!), så skal du spinne intenst i 30 minutter. Nu er 50g chokolade selvfølgelig bare et tilfældigt eksempel på 300 kalorier. Det kunne have været en grovbolle med ost eller 3 bananer.

Tid for en lille øvelse. Spørg dig selv:

Hvad er lettest:
A) At spinne intenst en halv time?
B) At lade være med at spise lidt chokolade?

fat-person-intense-workout-routine

Overvej det i forhold til tid også. 50g chokolade kan du spise, mens du arbejder (uden overhovedet at lægge mærke til, hvad du putter i munden). Det tager ingen tid i din hverdag at spise lidt chokolade. Men at presse en halv times motion ind i din hverdag er en helt anden sag. Særligt hvis du også vil klæde om og i bruseren – som nogen af os jo sætter pris på, når det fosser fra svedporrene – og hvis du også skal gøre dig besværet at komme hen til motionscenteret.

At bryde sine madvaner og at lade være med at spise den ekstra bolle er et simpelt spørgsmål om lidt intentionel planlægning. Mange sundhedsguruer har længe sagt, at det er “vigtigt at spise ofte”. Men er dette råd egentlig bakket op af videnskaben? Nope.

Jeg testede det også på mig selv og kom frem til følgende: Hvis jeg spiser seks gange om dagen, så kommer jeg let over det antal kalorier, jeg bør indtage dagligt – selv hvis jeg spiser overvejende sundt – og det betyder, at jeg tager på. Men hvis jeg nøjes med at spise 2-3 gange om dagen, så får jeg det jeg skal have. Hvis jeg er fornuftig, så får jeg endda underskud (og når vi snakker vægttab, så er underskud af kalorier jo en helt fin ting).

Især morgenmaden er der meget diskussion om.

high-fat-breakfastVidenskaben har vist en sammenhæng mellem fedme og dét at skippe morgenmaden. Men den har ikke vist, hvad denne sammenhæng er.

Jeg tror personligt, at sammen-hængen er lav selvdisciplin. Lav selvdisciplin er nemlig både dét, som gør at vi kommer for sent ud af sengen til at spise morgenmad, men også dét som gør, at vi køber en usund snack, når vi et par timer senere plages af lavt blodsukker.

Hvis du derimod er bevidst om dine valg og siger “nej tak” til morgenmad, fordi du har en klar intention om at tabe dig, så vil du også senere kunne modstå fristelserne i kiosken – hvis du altså har fået psyken med dig og har dit mål for øje. For nogle mennesker vil det resultere i lavt blodsukker, og de vil føle ubehag, måske endda besvime. (Jeg kender et par mennesker, som har det sådan.) Men langt fra alle. Jeg fungerer helt fint uden morgenmad. Min krop er så vant til faste nu, at mit blodsukker stabiliserer sig selv. Min krop er indstillet på at brænde fedt frem for sukker, når der ikke kommer frisk sukker ind hver 3. time.

Og lad mig så lige uddybe det ord, jeg netop brugte: Faste.

Religiøse grupper har praktiseret det i flere tusind år. Det plejede at være en hel almindelig del af tilværelsen at gå nogle perioder uden mad. Vi har en eller anden mærkelig kulturel ide om, at mennesket skal spise hver tredje time for at kunne fungere. It is not so. Dette er bare noget, McDonald’s og deres madvenner påstår for at kunne sælge os et mellemmåltid. Kroppen har godt af at få en pause fra mad af og til. Dels sparer vi kalorier på det, men der sker også alt muligt andet gavnligt i kroppen – noget med hormoner og celler, som jeg dårligt forstår mig på.

Hvis du vil tabe dig, så vær ikke bange for at sige udsætte det næste måltid af og til, for eksempel ved at springe frokosten over. Vær heller ikke bange for at blive sulten. Sult er ikke farligt, særligt ikke hvis du har lidt ekstra fedt at forbrænde. Hvis du gerne vil vide mere om faste, så tjek denne dokumentarfilm og bog ud.

gandhi-fastingMange af os gør det jo allerede ufrivilligt, når vi rammes af influenza, og appetitten reduceres. Vi overlever det og taber os i vægt. Jeg har tabt mig cirka 7 kg ved at faste 2 dage om ugen og ved at undgå kaloriebomber i en halvanden måned.

Hvis du efter tre små timer efter sidste måltid føler, du er ved at “dø” af sult, så kan du jo sende en kærlig tanke til Mahatma Ghandi, som sultede sig selv tre uger i streg for at befri Indien fra dumme briter. Mindre kan nok godt gøre det, hvis du bare vil befri de ekstra deller fra dit maveskind.

Så er der selvfølgelig også alle de andre ting, man skal tage i betragtning, når man vil tabe sig.

Det er en god idé at vide noget om Glycemic Index, som siger noget om forskellige typer mad og deres virkning på vores blodsukker. Når man har højt blodsukker, så produceres en tilsvarende høj mængde insulin (hvis man ikke har diabetes), og når man har insulin i blodet, så er det umuligt at forbrænde fedt. Så hvis man går og fylder sukkerkicks på systemet hele tiden (f.eks. ved at spise 6 gange om dagen), så kommer man aldrig til at tabe fedt. At gå og tygge på ting konstant sætter vægttabet på pause! Medmindre det er tyggegummi. (Noget siger mig, at denne pointe burde være kommet tidligere.)

Og så kunne vi snakke lidt om stofskiftet også, hvis vi havde tid og interesse. Højt stofskifte giver højt vægttab, så vidt jeg har forstået. Dette påvirkes af motion og af at spise en gang imellem. Så hvis man faster for længe, så sænkes det. Og når man har tabt sig meget, så bliver det vist også lavere…

Hvis du har læst denne post helt til ende, så interesserer du dig nok for vægttab, muligvis fordi du selv har ambitioner om at tabe dig. I så fald ønsker jeg dig held og lykke. Beklager min skråsikkerhed, for resten. Jeg er fuldstændig amatør, hvad angår disse ting – jeg bildte mig bare ind, at det var mere underholdende at læse, når jeg skrev sådan.

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Gode råd, Mad og drikke, My life. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s