Kom, lad os IKKE samle på frimærker!

“Jeg forstår godt, folk ikke vil tro på Gud,” husker jeg, at Bryan McLaren sagde i en video engang. Når selvmordsterroristens sidste ord er, at han gør det for Gud, så giver det mening. Og når USA besvarer dette med at smide bomber over afghanske landsbyer for at hævne angrebet på “Guds eget land”, så bliver det endda mere tydeligt. I mediebilledet synes Gud – og retorikken om Gud – ofte at være central, dér hvor folk er blodtørstige og gerne vil retfærdiggøre deres dyriske trang til at gennemhulle deres fjender. Hvis dét er Gud, så er jeg den første til at erklære mig ateist.

Selvfølgelig snakkes der om Gud mange andre steder også, men … who cares? Den kærlige og omsorgsfulde Gud, den pacifistiske Gud, fredens Gud, som folk finder trøst og styrke hos i samfundets mere stille kroge, han gør sig ikke særlig godt på fjernsynet. Selvfølgelig ville det nuancere billedet af religion, hvis journalister interesserede sig lidt mere for ham, men nuancer er kedelige – vi foretrækker en dualistisk verden, hvor alt enten er sort eller hvidt. I den verden kan vi stille de religiøse op på den ene side og stemple dem som de “onde” og “primitive”. Vi andre, som ikke er religiøse, er så de “gode” og “oplyste”, de moralsk overlegne og uddannede, som står på den anden side.

Dette er ateismens verdensbillede, som man ofte møder den. En forestilling om en dualistisk verden, hvor “religion” er det tænkende og moralske menneskes største fjende.

Star Trek-visionen

Forenkling gør altid en bedre historie. Udfordringen er så, at man må lukke øjnene, dække ørene og skrige “Lalalalaala, kan ikke høre noget!”, hver gang nogen prøver at gøre opmærksom på de elementer, der ikke passer ind i denne historie…

Som troende videnskabsmænd, for eksempel. Eller bare teologer, der ikke har noget problem med evolutionsteorien overhovedet. Og dygtige hjernekirurger, som er kreationister. Og ateister, som ønsker at gå i tempel hver søndag og ønsker at lære af religion for at vokse åndeligt. Derudover er der selvfølgelig al den verdenshistorie, som de må skrive om for at placere folk i de to lejre. Grækerne må gives al æren for vores værdier og lighedsidealer (samtidig som vi fortrænger, de var deister og polyteister snarere end ateister), mens kirken må reduceres til en ligegyldig efterkommer af oldtidsreligionerne, gerne en undertrykkende institution. At videnskaben voksede ud af kristendommen – og særligt ønsket om at forstå Guds skaberværk som et rationelt system – er nu stort set glemt. Selv om vi fortsætter med at snakke om naturen som underordnet visse “love”.

Men så vidt det lykkes at opretholde det dualistiske verdensbillede, så kan vi også bevare illusionen om, at hvis bare vi kom af med det der “religion”, så ville freden og kærligheden og broderskabet også sænke sig over verden.

The-Magnificent-Seven-star-trek-the-original-series-17324185-1152-532

Jeg elsker Star Trek, men på dette punkt var fremtidsvisionen noget af det mest naive, set indenfor science fiction. (Ej okay, så er der selvfølgelig L. Ron Hubbard…) I Star Trek har alle verdens folk endelig fundet sammen på grund af teknologien og fremskridtet. Derfor har de indordnet sig amerikanske idealer. Kigger man på hvem der sidder på broen i Starship Enterprise, så finder man en afro-amerikaner, en kineser, en russer, en skotte, en læge, en alien og selveste James T. Kirk, alle klar til at udforske universet og danne gode relationer med andre arter.

Da de nu er færdige med at bekrige hinanden over religion, kan de nu stå ansigt til ansigt med resten af universet. Af og til støder de selvfølgelig på (rum)folk, der ikke er nået lige så langt i udviklingen, som de selv er – disse karakteriseres ofte ved, at de lever i autoritære samfund og tror på én eller flere guder. Guderne viser sig typisk at være rumvæsner med stærk nok teknologi til at manipulere deres undersåtter. Star Trek er det bedste propaganda, ateismen nogensinde har givet os.

Ismen i ateismen

Det mest problematiske ved denne fortælling er, at den benægter at være en fortælling. Af alle mulige livssyn, så er ateismen nok den, hvis tilhængere har mindst selverkendelse. De ved ikke engang, at de tror på ateismen – de tror, de ved den.

Man hører kristne sige, at “ateisme også er en tro”. Det er én af de berømte “bring ateistens pis i kog” replikker, som man skal passe lidt på med. Ateister har efterhånden også udviklet et standardsvar til denne: “Ateisme er ikke en tro, for den bygger på det, der kan siges med sikkerhed – gennem den “videnskabelige metode” – mens kristendom bygger på, hvad nogen har skrevet ned i en bog! Det er ikke mere en tro, end det er en hobby ikke at samle på frimærker!”

Men selv hvis ateisme gerne vil undsige sig at være en tro, så får den svært ved at benægte, den er en –isme. Hvis ateisme bare betød “ikke at tro på guder”, så ville den næppe have produceret så mange bøger og videoer og fortalere, som den har formået. Noget driver dem. Dinesh D’Souza, en provokerende og meget politisk engageret katolik, plejer ofte at fremhæve, at bare fordi han ikke tror på enhjørninger, så skriver han ikke bøger om det. Hvorfor skulle han?

Snarere end bare at være en ikke-tro, så har Ateismen en hensigt, et formål og et program. Ateismen har ikke doktriner, nej, bare læresætninger, som ikke står til diskussion (at religion er ondt, at videnskab er godt, at evolution er sandt, osv.). Den har sine prædikanter og millioner af tilhængere. Den hylder ikke nogen guder, nej, den hylder bare videnskaben og universet og diverse andre ting. Se på Dawkins, når han omtaler Darwin, og du ser en imponerende gudsfrygt. Ateisme er ikke en tro, det ved alle ateister, images (7)for det står skrevet på første side i Ateismens Katekismus. Men ser vi på dem i et sociologisk perspektiv, som en bevægelse med nidkære forkyndere, så kan vi dårligt være i tvivl.

If it looks like a duck,
swims like a duck,
and quacks like a duck,
then it probably is a duck.

Folk tror på nuancer

De fleste, som betragter sig selv som ateister, er dog ikke sådan, som jeg har beskrevet. Bare dem, der til dagligt melder sig under ateismens faner og gør sig til fortalere for den. (Der findes dog også intellektuelle ateister, som gerne vil kalde sig ateister, men som føler sig fremmede i forhold til den ny-ateistiske bevægelse.) Der er altså flere ikke-troende, end der er ateister. En kat tror ikke på Gud, men vi ville heller ikke kalde den ateist – den er jo en kat.

Jeg er ikke bekymret for ateismens indtog i Nordeuropa. Personligt tror jeg, den er en døgnflue. Den kommer i hvert fald ikke til at få sig nogen særlig magt i verden lige foreløbig. Selv i vores del af verden, hvor der findes flere ateister end nogen andre steder, vil de aldrig få nok indflydelse til for alvor at bekæmpe religion.

Folk er for kloge til at falde for deres sort-hvide billede af verdenssituationen. Selv om mange finder det vanskeligt at tro på Gud, så køber de ikke, at religion er ubetinget ondt og primitivt, og at troen på Gud i sig selv gør nogen til onde mennesker eller til modstandere af videnskaben. Folk ved godt, at selv om amerikanere er “kristne”, og arabere er “muslimer”, så er det olien, landområderne og den politiske magt, som er de egentlige motiver bag volden – ikke religion. De ved bedre end Star Trek-fortællingen. De ved, at selv uden religion, så ville der alligevel være selviskhed, og der ville være kultur og historie, som skiller mennesker. Flere og flere lader endda til at forstå, at sund religion kan være en del af løsningen, selv hvis forskruet religion er en del af problemet.

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Film og fjernsyn, Moral og etik, Religion. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s