“Skræm dem væk”–evangelisme!

Hvis du er kristen, så er dette indlæg måske mere interessant for dig, end hvis du ikke er. Men det er ikke sikkert.

Før Jesus drog til himlen for at sætte sig ved Faderens højre hånd som skaberværkets retmæssige hersker, så sagde han disse ord til sine disciple: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« (Matt 28)

Om disciplene blev overraskede, da Jesus gav dem denne opgave, ved jeg ikke, men mission var i hvert fald på ingen måde noget “nyt” i Israels historie. Missionen til verden var hele grunden til, at de eksisterede som folk. Den ide går tilbage til begyndelsen, til deres forfader, Abraham, som Gud pålagde at være til velsignelse for alle folk. (1 Mos 12,1-3) Mission var og er centralt. Det er vigtigt.

Men hvilken metode bruger du så, når du skal ud i verden og skabe konvertitter—når du går ud for at overbevise verdens folk om, at Jesus er den konge, det giver mening at følge og adlyde?

Nogen går holistisk til værks og ser det som deres job først og fremmest at tale om kærlighed til verden, både i ord og handling. Ligesom Jesus gik omkring og fiksede folks lammede hænder og matte øjne, så går disse kristne ud i verden for at helbrede og genoprette – og derigennem give folk en forsmag på “himlen”. De handler i tråd med Jesu lære om, at “Guds rige er kommet nær” (Mark 1,15) og kan erfares allerede nu. Indrømmet, der er også et “ikke endnu”, for Jesus kommer igen senere, dømmer det onde og genskaber alting, men som virkelighed er “Guds rige” allerede nu en virkelighed, som vi kan erfare og dele med andre. Vores mission som kristne er at sørge for, at Guds vilje sker, “som i himlen således også på jorden”, (Matt 6,10) og hvor Guds ånd er, dér er der frihed! (2 Kor 3,17)

Desværre ser jeg mange kristne, der ikke går til værks på denne måde. Deres strategi er en helt anden. Men det kommer jeg til om et øjeblik. Først vil jeg snakke lidt om retorik.

Retorik og sund fornuft

Jeg studerer nemlig retorik på universitetet nu. “Hvad er retorik?” tænker du måske, og du er ikke alene. Nogen siger, at retorik er kunsten at overtale folk. Men ifølge gode gamle Aristoteles, så handler retorikken om at finde de overbevisende momenter i enhver sag (og evt. at udnytte dem). At udnytte dem kan gøres på en fair måde og på en lumsk måde—men i enhver situation kræver det i hvert fald dyb eftertanke og refleksion over følgende spørgsmål: Hvad er min sag? Hvem taler jeg til? Hvad er jeg allerede enig med dem i? Hvad dikterer omstændighederne? Hvad er passende? Hvordan er det bedst at sige det, jeg gerne vil sige?

Hvis du vil overbevise nogen om noget, som de ikke allerede tror på – og det må man jo nødvendigvis, for ellers er det ikke at “overbevise” – så må du tage udgangspunkt i det, som du allerede er enig med personen om. Du må bygge på det grundlag, som I allerede har til fælles.

Eksempel. Før jeg kan overbevise nogen om at de ikke skal drikke kaffe, fordi koffein er usundt og afhængighedsskabende, så må jeg først snakke med dem om, hvorvidt det er vigtigt at være sund, og om hvorfor det er vigtigt ikke at være afhængig af ting. Før jeg overhovedet begynder at snakke om kaffen! Man må møde folk, hvor de er, før man evt. kan følge dem hen, hvor man selv er. (Dette behøver man selvsagt ikke have studeret retorik for at forstå, men det hjælper.)

Det dummeste man kan gøre er at tage fat i de momenter i en sag, hvor man er allermest uenige, og så starte dér! Det er
1) at skyde sig selv i foden,
2) at grave sin egen grav,
3) at save den gren over, som man sidder på, osv..

Men mange gør det faktisk! Før de etablerer et fælles grundlag med de mennesker, de gerne vil overbevise, så vælger de i stedet at råbe i hovedet på dem, hvad de er uenige med dem i … som deres foretrukne strategi!

2013-03-09 13.05.48

“Nu skal I bare høre…”

Kig godt på ovenstående retoriske ytringer: “Ja til livet!” og “Stop abortion”. Hvis du kigger godt på skiltet, så lægger du for øvrigt mærke til, at t’et i “stop” er et kors – hvad mon det skal kommunikere? At de er imod abort, fordi de er kristne, ikke fordi de er mennesker?

Hvad jeg selv mener om emnet abort er underordnet i denne sammenhæng. Men ved at sætte disse store skilte op på torget på Kvindernes Kampdag, så sender denne gruppe kristne et ualmindeligt provokerende budskab. De siger: “Vi er imod kvinder – de har ingen råderet over deres krop – de har ikke noget at skulle have sagt, hvis de bliver gravide.” Det kan da godt være, de ikke mener det helt sådan, men givet konteksten er dette uundgåeligt, hvad mange folk vil få med sig.

Så lad os få det her med fra starten af. Jesus sagde: “Gå ud og forkynd de gode nyheder om Guds rige.” “Okay,” sagde den kristne gruppe og gik ud med deres sorte dødninge(foster)hoveder for at stigmatisere kvinder som barnemordere.

En eller anden planlægningsgruppe har på et tidspunkt sat sig ned for at drøfte, hvordan de kunne sende det bedste signal i Bergen midtby, og så fik én af dem altså den gyldne idé: “Lad os gå ud med stor selvretfærdighed og en løftet pegefinger! Det vil folk elske!”

Abort er ikke det eneste emne, som kristne har håndteret virkelig tåbeligt. Andre gange går kristne ud med et budskab om skabelsen. Men ikke et hvilket som helst aspekt af skabelsen – det er specifikt kreationisme (altså pseudovidenskab), de vælger at skilte med.

Uanset hvad vi måtte mene om dette specifikke emne, så kan vi sige én ting med sikkerhed: Et sådant budskab skræmmer alle væk, som har lidt naturvidenskabelig indsigt. Ingen akademikere (inklusiv unge studerende) vil tage dem seriøst. Tværtimod vil det styrke ideen om, at kristendom og videnskab er uforeneligt, og at religiøse ikke er rigtig kloge.

Men det jeg forstår allermindst er, når kristne selv tager emnet “homoseksualitet” op. Uanset om de måtte have ret i nogle betragtninger eller ikke, hvordan i alverden kan de så tro, at noget godt kan komme ud af at starte med dette emne?

Andre gange er problemet ikke, at budskabet virker stødende på mange mennesker. Andre gange er problemet bare, at budskabet virker irrelevant og underligt. Uanset hvor begejstret du ser ud i fjæset, når du snakker om det, så kommer folk ikke til at kunne se, hvorfor de skulle interessere sig for Helligdomstjenesten i Tredje Mosebog – og de kommer ikke til at kunne se, hvordan den adventistiske tolkning er revolutionerende. Apostlen Paulus var da også klog nok til at snakke om noget helt andet, da han kom til de intellektuelle cirkler i Athen. Han snakkede med dem om deres tro, først, og efterfølgende om Jesus.

(Disse eksempler er ikke en karakteristik af alle kristne, altid. Den lokale kirke, jeg kommer i, har gjort lidt af hvert, både fornuftige ting og mindre fornuftige ting, efter min personlige mening. De skal have ros for at have rakt ud til folk med fokus på sundhed og til hjemløse med gratis pølser. Det er nogle fantastiske initiativer. Den slags, kan jeg forestille mig, gør Jesus stolt.)

Hvorfor gør de det?

Det er svært at vide helt præcis, hvad der rører sig i folks tanker, og nogle gange skal vi måske flere niveauer dybere i menneskepsyken for at forstå de sande intentioner hos folk, der deltager i “Skræm folk væk”-evangelisme. Derned kan kun Gud se; vi andre kan højst gætte.

Størstedelen af dem, som deltager i den slags, mistænker jeg for at følge undrende efter dem, som har taget initiativet. De gør det, fordi Jesus har sagt, de skal missionere, og lederskikkelser fortæller dem så, at dette er en god måde at gøre det på. 

Men der er andre misforståelser og forvrængede tankemønstre, som holder “skræm dem væk”-evangelisme i live blandt velmenende kristne. Jeg har prøvet at lave en liste med nogle af dem, jeg har observeret.

  • “Opmærksomhed er altid godt!” Nogle kristne elsker at blive set og tror, det er ligegyldigt, hvordan de tiltrækker sig opmærksomhed. Det hører lidt med til tidsånden. Folk er villige til at smide bukserne i Paradise Hotel, hvis de får opmærksomhed på det. Folk er villige til at synge falsk og se dumme ud på “X-faktor” for at få sig 20 sekunders berømmelse. Men at blive set er ikke det samme som at blive lyttet til og taget alvorligt.
     
  • “De støder jo på det før eller siden.” Ja, men hvorfor ikke lade dem støde på det “siden” i så fald? Til den tid har de måske en grund til at reflektere nærmere over, om der kunne være noget om det. Men ved at starte med kamelerne, så sikrer vi os egentlig bare, at der ikke bliver noget “siden” overhovedet.
     
  • “Vi taler til dem, der er åbne for sandheden.” Ideen er her, at Gud bare kalder på de mennesker, der deler de kristnes synspunkter i forhold til de specifikke ting, som de missionerende føler er vigtige. Dette er en underlig strategi og absolut ikke hvad Jesus bad om. Jesus bad os også række ud til feminister og akademikere, ikke bare øvrige abortmodstandere og kreationister.
     
  • “I det mindste gør/siger vi noget.” Nogen lader til at tro, at alt udadvendt aktivitet pr. definition er positivt. Men nogle gange er det faktisk bedre at være passiv og at holde sin mund: “På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt.” (Matt 12,36)
     
  • “Vi taler bare om det, vi er begejstrede for.” Dette er måske det mest sørgelige ved “Skræm dem væk”-evangelisme. Det handler ikke om at dele evangeliet om Guds rige, sådan som vi har lært om det gennem Jesus. Det handler i stedet om at gå ud og promovere vores egne kæpheste på bekostning af Guds sag.

“Tiltræk dem”—evangelisme

Når jeg læser Bibelen, særligt historien om Jesus, så får jeg det indtryk, at Gud gerne vil frelse verden. Det koncept, Jesus altid talte om, var Guds rige. Det var også det, han henviste til, da han sagde “Mig er givet al magt i himlen og på jorden”, før han sendte disciplene af sted. Guds rige er nært, Jesus er rigets konge, og verden er underlagt ham.

Hvordan kommer denne virkelighed til udtryk? Ifølge Jesus ved at “Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.” (Matt 11,5-6)

Evangeliet er gode nyheder for alle. Evangeliet er tiltrækkende. Evangeliet smager godt, lyder dejligt og ser smukt ud. Da den første kristne menighed voksede sig stor i Jerusalem, så står der, at “de [kristne] havde hele folkets yndest”. (ApG 2,47) Folk – også de ikke-kristne – kunne godt lide, hvad de så! Selv hvis de ikke helt forstod det.

Det, vi må spørge os selv om, er hvordan “Guds rige” ser ud, dér hvor vi er. Nogle gange behøver vi bare spørge “Hvad har Gud gang i?” og så kigge os lidt omkring. Dér hvor vi finder næstekærlighed og omsorg for mennesker, dér er Gud, og der vil det give mening at bidrage.

Når det gælder om at sende signaler og komme med ytringer, så kan vi på samme måde tænke os til, hvordan Guds rige – som vi så det i Jesus – ville lyde akkurat her. Hvad ville kærligheden sige til Bergen? At “abort bør stoppes”? Næppe. Den ville sige: “Vi elsker børn og unge kvinder. Vi forstår, abort er kompliceret. Vi er her ikke for at dømme, men vi ønsker det bedste for børnene ligesom jer. Vi forstår, at det kan være både vanskeligt og upraktisk at skulle være mor! Men vi vil støtte jer og hjælpe jer. I er ikke alene.”

Det skulle så kommunikeres på en catchy måde, som man kunne putte på skiltet i stedet. Om ikke decideret catchy, så i hvert fald noget, der kun kunne opfattes positivt. “Hjælp til forældre” “Assistance til unge mødre” “Børn i gode hænder” “Gud elsker alle små!” “Gud er for kvinder” “Mødre, I er ikke alene!”

Kan man være endnu mere konkret og give konstruktive løsninger – ja, faktisk engagere sig i det sociale arbejde og få beskidte fingre – så vil det selvfølgelig bare være endnu bedre og begynde at ligne på, hvad Jesus foretog sig. Nogle kristne er da også gået så vidt at de selv adopterer uønskede børn!

Bottomline: Evangeliet er altid gode nyheder. Det er nyheden om Guds rige. Det er tiltrækkende, og det er smukt. Hvis det, du siger, er stødende og afskyeligt, så er det næppe Gud, du taler på vegne af. 

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Gode råd, Kristendom, Moral og etik, Retorik. Bogmærk permalinket.

Et svar til “Skræm dem væk”–evangelisme!

  1. Vidar Hovden siger:

    Meget velformulert innlegg om noe jeg lenge jeg har tenkt å skrive noe om. Mye klokhet. Nå slipper jeg. Det er jo en tale i seg selv dette.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s