Den første uge

2013-04-05 18.31.16

Det er nok for tidligt til at komme med nogle personlige konklusioner omkring “intermittent fasting” og dets effekt i forhold til vægttab. Alligevel er det tankevækkende at følge processen på min Wii allerede nu. Jeg har trådt på vægten sent på eftermiddagen (eller tidligt på aftenen) mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og i dag (fredag, se billedet). Det foreløbige resultat er, at jeg har tabt mig 300 gram hver dag siden tirsdags, næsten et kilo.

Som nævnt i et tidligere blog-indlæg er jeg begyndt at faste – det vil sige, at jeg kun indtager et beskedent morgenmåltid på mandage, onsdage og fredage. Til gengæld spiser jeg godt tirsdag og torsdag, lørdag og søndag. Men hvad jeg spiser på de fire dage kan alligevel ikke kompensere for de måltider, jeg går glip af på fastedagene. Faktum er, at ved at spise sjældnere, så spiser man mindre. Til sammen sparer jeg rigtig mange kalorier.

Vægttab er dog ikke helt så simpelt, at man bare skal spare kalorier. Nogen opstiller det som et simpelt system med “økonomisk balance”, “import” og “export”. (Du husker måske den økonomiske model fra samfundsfag.) De siger, at man bare skal have flere kalorier ud gennem forbrænding, end der kommer ind ved at spise, så falder vægten. Dette er der noget om, men der er også andre fysiske processer på spil, stoffer som hjernen sender ud, kroppens måde at regulere sig selv på, og hvad det betyder for forbrændingen, og hvilke gener man har, osv..

McDonald's is considering a slimmed-down version of its classic Big Mac burger to woo increasingly health-conscious diners. <I>Graphic: Liam Phillips</i>At vi er blevet overvægtige, mange af os, skyldes en blanding af gener og et meget uheldigt miljø, det vil sige vores madkultur. Maden, vi får i dag, er unaturligt rig på kalorier og sukker. Vi har aldrig spist så “fedende” mad, som vi gør nu – sukker har aldrig fandtes i den form før. Samtidig er den unaturligt tilgængelig, siden vi har fået teknologien til at producere mad i store mængder og desuden opbevare den og konservere den. Det betyder, at vi også kan spise om vinteren. Faktisk betyder det, vi kan spise, når vi vil. De fleste af os har derfor vænnet kroppen til, at den får mad hele tiden, selv mellem måltiderne (som også diætister siger vi skal). Det betyder, så vidt jeg har forstået, at kroppen forbrænder det sukker, vi løbende indtager, i stedet for det fedt, vi har sparet op. (Noget siger mig, det heller ikke er så simpelt, men tror alligevel, der er noget om det.) Siden vi har vænnet kroppen til at fungere sådan, så bliver den også hurtigt sulten, når vi springer måltider over.

På grund af vores madkultur har kroppen altså fået nogle vaner, som den ikke har haft tidligere i menneskehedens historie. Men her er så den gode nyhed: Ved at holde større pauser mellem måltiderne kan kroppen få nye vaner. Vi kan lære den at tære på fedtdepoterne, hvis vi ellers har sådan nogen – og derved kan den gøres mindre afhængig af, at der hver 2. eller 3. time kommer en ny snack og giver et energiboost.

Så dette er, hvad jeg gør for tiden. Jeg springer systematisk måltider over, reducerer dermed kalorieindtaget (som er en god ting) og lærer desuden min krop at finde sin energi andre steder. Så vil tiden vise, om det hjælper noget, og om ovenstående teori holder. Det er selvfølgelig krævende, fordi man selvfølgelig bliver meget sulten (især til at begynde med), men man vænner sig til det, og det går faktisk væk igen, når man har ignoreret det nogle timer. Lige nu er det 10 timer siden jeg spiste. Jeg er sulten, men lider ikke. Og hvis Wii-resultatet er nogen indikation i forhold til, hvor jeg er på vej hen, så er min motivation for at faste videre helt klart i top!

Opdatering (6. april): Og netop som jeg troede, at jeg havde fundet ud af noget smart, så finder jeg ud af, det ikke holder stik alligevel. Man kan da heller ikke stole på nogen på det her Internet … her er en liste over fastemyter af en diætist (samme side promoverer dog faste). Den bedste måde at finde ud af noget på er nok at teste det ud rent personligt, og jeg fortsætter naturligvis mit eksperiment, uanset hvad der findes af modsatrettede teorier.

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Gode råd, My life, Videnskab. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s