Flyskræk og statistik

Er du bange for at flyve? Så bange at du hellere sidder i tog/bil/skib i dagevis for at nå din destination? Så bange at bare tanken om en flyvetur får dig til at hyperventilere og gør dig fugtig som en fisk? Hvis svaret på disse spørgsmål er et rungende (eller for så vidt bare et nølende) ja, så vil jeg bare sige én ting:

Stop det dog…

Seriøst. Lad være med at være bange!

Vær rationel!

Statistikker viser jo, at der er langt større risiko for at komme ud for en ulykke på vej til lufthavnen, end der er, når først du er på flyvemaskinen. Skal man tro på tallene, så sker der bare én flyulykke ud af 1,2 millioner flyvninger. Vi snakker altså om en hardcore lotto-chance. Dødelige bilulykker sker selvfølgelig meget oftere, vist nok 1/5000, men dem går de færreste og er bekymrede for, så det behøver vi ikke snakke om…

Det her har du måske hørt før. Det har jeg.
Men for nylig hørte jeg noget andet, som gør det endnu mere interessant:

95,7% af alle mennesker involveret i en flyulykke overlever.

Så selv hvis du skulle være så helt utrolig uheldig at være involveret i en flyulykke, så skal du være endnu mere uheldig (være blandt 4 ud af 100, som har prøvet det) for at miste livet på det. Så når motoren driller, eller landingshjulet skrider, så ikke gå i panik – men begynd i stedet at juble, for du er nu en fantastisk historie rigere og får måske endda en sjat penge af flyselskabet i erstatning for det stress, du kan bilde folk ind at være blevet udsat for! Yeah!

For øvrigt, 80% af ulykkerne sker de første tre minutter efter takeoff eller de sidste 8 minutter før landing. Så hvis du endelig vil være et bekymret fjols—for det er jo, hvad man er, med de sandsynligheder, der er tale om—så lad i det mindste være med at være det, når maden bliver serveret. Det er distraherende for din sidemand.

Når nu vi ved alt det her, hvorfor bekymrer vi os så alligevel, når vi sidder på flyvemaskinen? (Måske du ikke gør, efter du har læst dette indlæg, og så er det jo bare fint.) Fordi vi er en flok uvidende og irrationelle fjolser, der ser alt for meget TV og tror, at flyvemaskiner styrter ned lige så ofte i virkeligheden, som de gør på amerikanske film.

Med andre ord: Lad være med at se TV, f.eks. tv-serien Lost:

planecrash2

Men jeg anbefaler “Cast Away”, for det er altså en helt fantastisk film. Én af de bedste Tom Hanks-film, efter min mening. Elsker scenen med lighteren!

“Lars, hvor har du de der statistiske tal fra?”
“Jeg stjal dem fra
en blog, der hører under Discovery TV, og jeg tror blindt på dem.”
”Hvad med små lodne privatfly? Er der større risiko der?”
”Godt spørgsmål. Dér tror jeg det giver mere mening at være bange… så ja, regn med at dø, næste gang du befinder dig på sådan ét.”

(Det var bare for sjov, at jeg skrev, folk var fjolser.)

Om Lars

Previously a Seventh-Day Adventist pastor in Silkeborg and Aarhus (Denmark), I am now a Bachelor of Rhetoric and Media and live in Norway
Dette indlæg blev udgivet i Film og fjernsyn, Gode råd, Sjov, Videnskab. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s