I fredags blev Villi Rasmussen begravet. Ham var vi mange, der kendte, som det også kunne ses i fredags på den store flok mennesker, der fyldte kirken og senere Daugård kirkegård. Da jeg gik derind og kiggede efter hans gravplads, bemærkede jeg, at den lå lige overfor min fars grav. Da slog tanken mig: Når min far står op – og når Villi står op – så er nogle af de første mennesker, de ser … hinanden! Tanken fik mig til at le i den triste stund, og jeg hviskede det til min mor, som sagde, at Birgit (Villis datter) netop havde sagt det samme til hende.
Men hvorfor fandt jeg det morsomt? Fordi tanken er absurd. Det må jeg indrømme. Opstandelsen er absurd. Jesu genkomst er absurd. Hvad jeg mener med absurd er, at min verden, som jeg kender den, ikke kan rumme den, for jeg har aldrig set noget lignende, og jeg kan ikke se for mig, hvordan det skal ske, således at det kan virke realistisk i mit sind.
Og dog er opstandelsen jo en væsentlig del af kristendommen. Det er en del af det store håb, vi har om Guds genoprettelse af skaberværket, verdens genfødelse, alle tings fornyelse, osv.. Vi forbinder dette med Jesu genkomst, hvor den første opstandelse skal finde sted (hvis vi har forstået Åbenbaringen korrekt). Så skal han kalde på alle døde, og hans stemme skal gjalde som en basun, og de skal blive vakt til live og modtage deres konge iklædt nye herlighedslegemer (for man kan ikke leve uden legemer).
Men allerede her bliver det svært at se for sig. Tag for eksempel den ide, at hele verden skal se Jesus, når han kommer igen. Johannes skriver: “Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham.” (Åb 1,7) “For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag.” (Luk 17,24) Længe har det irriteret mig, for skyer, ved vi, er ikke så gode at sidde på og rejse på, men hvad værre er, det er umuligt, hvis alle folkeslag skal se den samme sky! Forskellige måder har man forsøgt at løse det her på. At alle skal se “ham” skal forstås repræsentativt, er jeg engang blevet forklaret, så de fleste vil naturligvis ikke se ham personligt, men vil se hans engle, som er spredt ud over kloden. Og dog ved jeg, at nogen tager det her meget seriøst. En ven af mig sagde, at det er interessant, at Ellen White (åbenbart) siger, Jesus nok vil komme igen fra Orions Bælte, for han har netop hørt, at det er dét sted på stjernehimlen, som kan ses flest steder på Jorden …
Troen må til tider rumme det absurde, og det har jeg lært at leve med. Reelt tror jeg faktisk ikke, man kan undslippe det absurde, uanset hvilket verdensbillede man har. Af og til bliver man dog også positivt overrasket. For eksempel lyttede jeg lige til Rick Warrens undervisning om, hvorfor man kan stole på Bibelen (fordi jeg tilfældigvis klikkede på hans tweet), og her kom han med en interessant observation. Jesus snakker om sit riges komme (samme kapitel, som jeg citerede lige før) og siger så:
v34 Jeg siger jer: Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. v35 To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. v36 To mænd skal være ude på marken; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. (Lukas 17,34-36)
I det første århundrede ved man ikke ret meget om astronomi. Man går ud fra, at når det er dag, så er det dag overalt i verden, ikke nat (og omvendt). Så om natten tages en mand med, og den anden lades tilbage, fortæller Jesus. Imens er to kvinder ved at male, og to mænd er ude i marken. Jamen, det er jo nat? Hvem arbejder om natten? Jesus gjorde her en antagelse, der var ret atypisk for hans tid. Han antog, at selv om det var nat ét sted ved Menneskesønnens komme, så kunne det godt være dag et andet sted. Det ved vi i dag, fordi vi har forstået jordens rotation omkring solen blandt meget andet.
At min far og Villi kommer til at se på hinanden en dag; den tanke vil ikke rigtig sive ind som troværdig. Men når det er sket, så vil det nok virke ret selvfølgeligt, at det var noget, Gud ville sørge for. Det sagde han jo, han ville.
