… er Århus Cafékirke (eller lignende).
I al den tid jeg kan huske har familier skiftet menighed alt efter, hvor forældrene mente det bedste miljø var for deres børn. Vejlefjordkirken har haft en sådan tiltrækningskraft i årevis. Forældrene vil jo gerne, at deres børn skal blive troende også, og så vælger de kirke lidt ud fra det (bortset fra nogle af dem, som måske går mere op i, hvor de selv kan få noget åndeligt føde og ikke tænker voldsomt på deres børn). Der er mange faktorer, der spiller ind, og jeg har ikke vildt meget forstand på det, selvfølgelig, men jeg blev meget inspireret af en præsentation af Tim Keller, hvor han argumenterer for, at byen (New York City) er et godt sted at opdrage børn. Han kommer ind på mange ting, og én af hans pointer er meget relevant for kristne forældre i Danmark også.
Kristne forældre forestiller sig, at den perfekte kirke for deres børn er den, hvor der er et stort børnearbejde, og hvor deres børn kan få sig en masse jævnaldrende legekammerater. Det er måske rigtigt for små børn, men når de bliver “betweenagers”, så er det nogle andre regler der gælder. Disse børn har ikke brug for en skare som dem selv, faktisk vil disse ofte være en dårlig indflydelse på dem. (Store børn i kirken er ofte eksperimenterende og meget “gruppepresserende” og får rigtig mange dårlige ideer til, hvordan de kan påbegynde deres pubertetoprør.) Desuden har familiekirker ofte det problem, at en specifik, men essentiel gruppe mennesker mangler: Unge kristne singler.
Dette er et problem, for når man er “næsten teenager”, så er det dem, man ser mest op til. Det er dem, man gerne vil ligne, og som man kan forestille sig at være. Ikke sine egne forældre, og ikke sine forældres kedelige venner. Børn leder efter forbilleder, og forældrenes job er at sørge for, at der er sådanne gode forbilleder i nærheden.
Jeg husker det, fra da jeg selv blev sendt til Nordjylland som 19-årig og havde med teenagers (og et par betweeners) at gøre. I deres øjne var man (til min store overraskelse) langt mere interessant end de andre voksne, fordi de gik ud fra, man ikke var spoleret af det kedelige voksensyn. Som Krumme sang, da jeg var barn: “Hvorfor går alle voksne rundt og ser ud, som om alting gør ondt?”
Hvis du vil have en menighed, hvor dine store børn og teenagers har nogen at se op til, så tag dem til Århus Cafékirke. Her kommer nemlig flere singles i 20’erne, som tror på Gud og kan lide at komme i kirke. Det er dét, dine børn har brug for at opleve.
http://thegospelcoalition.org/blogs/tgc/2012/02/15/why-the-city-is-a-wonderful-place-to-raise-children/