Jeg spekulerer af og til på, om sekularismen vitterligt er stigende, eller om der snarere er tegn på en stigende polarisering i samfundet, hvor nogen bliver mere religionsfjendske, mens andre bliver mere religiøse, og midten – folk, der ikke rigtig har en stærk mening om disse ting – er ved at forsvinde. Men problemet er, at debatten ikke er åben. Folk siger ikke dét, de virkelig mener. Holdningerne er stærke, men ærligheden mangler, ikke mindst på den anti-religiøse side.

Tirsdag d. 26. maj havde “Go’ Aften Danmark” besøg – i øvrigt frygtelig pinligt for mig at indrømme, at jeg så det program – af en ung politiker fra Dansk Folkeparti og en muslimsk skoleelev. Værten lagde ud med spørgsmålet, om skolerne skulle have speciel badeforhæng i omklædningsrummene for muslimernes skyld. Der blev også spurgt om der skulle serveres kylling i stedet for svinekød til hjemmekundskab, og om det var okay at synge morgensang fra en kristen salmebog. Mere overordnet gik spørgsmålene altså på, om danske folkeskoler skulle tage særlige hensyn til religion.

Fatom Nesimi, muslimsk folkeskoleelev, sagde, at han mærkede sin folkeskoles hensyn ved, at han fik lov at holde fri på et par muslimske festdage, og at der til hjemmekundskab blev brugt lige meget kylling som svin. Han sagde:

“Så der bli’r taget hensyn. Jeg vil ikke sige, at det er store hensyn, der bli’r taget, men de hensyn gør, at jeg føler jeg også kan passe min religion i skolen.”

Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører for DF, sagde:

“Jeg kan da godt forstå, at Faton synes det er dejligt, der bli’r taget særlige hensyn til ham, og at han synes, det er positivt. Men jeg tror bare ikke i det lange løb for det danske samfund, at det er positivt.”

Det er sjovt, sådan som et punktum gør hele forskellen. Mange fanger måske ikke det intolerante, religionsfjendske ævl, der gemte sig i denne langsomme og stilfulde måde at tale på. Hun kunne have sagt det meget tydeligere i én sætning: “Jeg tror ikke i det lange løb, at det er positivt for samfundet, at der bli’r taget hensyn til Faton, selv om han selv synes, det er dejligt.” Det kammer dog helt over, når hun lidt senere vender sig mod ham for at fake en form for accept:

“Jamen, Faton, jeg har jo ikke noget imod, at du er muslim, og at du har den tro, du har – jeg synes bare, at det er vigtigt så at lade den blive derhjemme, og lade være med at tage den med i skole.”

En lignende holdning behøver man ikke gå til Dansk Folkeparti – som jo er det mest religionsfjendske parti vi har – for at høre. Anders Fogh Rasmussen har flere gange sagt det samme i sin statsministerperiode, nemlig at religionen hører til derhjemme. Det er public consensus, er jeg bange for.

Man kan forundres over, at disse mennesker ikke lader til at vide ret meget om religiøs tankegang. Hvordan har de dog fået den ide, at et religiøst menneske kan lade religionen “blive hjemme”? Endnu mere interessant – og mit egentlige ærinde med dette indlæg – hvordan kan de påstå at respektere, acceptere, tolerere, støtte religion, når de ikke vil finde sig i dens holistiske natur? “Jeg har intet problem med, at du tror på Gud – bare lad være med at tro på ham, når du er sammen med andre!”

Læg mærke til, at dette indlæg ikke er et argument for, at der altid skal tages specielt hensyn til religion. Det er en helt anden diskussion. Hvad jeg efterlyser er sådan set blot ærlighed. Fortæl os dog, hvad du virkelig mener i stedet for at pakke det ind. Sig det dog lige ud, hvis du ikke kan lide Islam, og hvis du helst ser den fjernet fra jordens overflade. Sig dog lige ud, hvis du er træt af kristendommens værdier. Men lad dog være med at give en eller anden falsk accept af noget, bare fordi du gerne vil være politisk korrekt.

Kilde: http://sputnik-dyn.tv2.dk/play/5440/