Én af de ting, jeg har lært meget om ved at studere teologi, er, at vi alle har en slags filosofisk arv. Hvis vi er kristne, så har vi en teologisk arv, uanset om vi er bevidst om den eller ej. Evangelist hører til i den knapt så veluddannede del af spektret, da Christian Hedegaard ikke har nogen anerkendt teologiuddannelse.

Hvad han har er et par ophold på diverse bibelskoler, lidt i Mariager og lidt på Københavns Bibeltræningscenter. KBC har sin teologiske tradition fra Livets Ord i Sverige, altså Trosbevægelsen, og deres lære kan føres tilbage til den amerikanske prædikant, Kenneth E. Hagin. Når man læser Hagins bøger, så genkender man hurtigt den teologiske tankegods, som man også støder på hos Evangelist.

Én af Kenneth E. Hagins mange bøger hedder “I Believe in Visions”. Hagin er interessant på flere områder, dels hans meget konkrete opdeling af ånd, sjæl og krop. I forbindelse med Evangelist er det dog ikke det, der springer i øjnene. Her har Christian Hedegaard muligvis en mere traditionel forståelse. Til gengæld, så er hele temaet omkring, hvad det vil sige at tro, meget interessant.

Tro, at I har fået

Hagin var som dreng meget syg og svagelig på grund af et dårligt hjerte. Dog fandt han håb i Markus 11,24: “Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det.” Dette blev det gældende princip for den dødeligt syge dreng, der senere blev en kendt amerikansk prædikant. Bag på bogen står der “Mark 11:23 and 24 keynote Kenneth E. Hagin’s life and ministry”. Overskriften på kapitlet om dette vers lyder: “The Verse That Changed My Life”.

Til at begynde med blev Hagin dog ikke rask af at bede for helbredelse. Han tvivlede meget på skriftstedet udlægning og forstod ikke, hvorfor Gud ikke helbrede ham. Da kom han til den konklusion, at han havde misforstået skriftstedet:

“In this moment, I saw exactly what that verse in Mark 11:24 meant. Until then I was going to wait till I was actually healed. I was looking at my body and testing my heartbeat to see if I had been healed. But I saw that the verse says that you have to believe when you pray. The having comes after the believing. I had been reversing it. I was trying to have first and then believe second. That is what most people do.”

Derfor gav Hagin sig til at sige til sig selv: “Jeg er rask!” Han lukkede ørene for enhver stemme i hans hoved, som foreslog, at det bare var noget, han bildte sig ind. Han tvang sig på benene og fik kroppen i gang igen. Kenneth Hagin, der var blevet spået en tidlig død, kom til at leve mange år endnu, og hans hjerte blev helbredt. Psykologer og læger vil bekræfte, at det rigtignok har en positiv effekt på kroppen, når syge mennesker ser på sig selv som raske.

Hvordan ved man, man er rask?

Når man læser om Hagin, så er det svært ikke at rejse et par spørgsmål. Det mest selvfølgelige spørgsmål er: “Hvordan ved man, man er rask?” Hagin tillod sig ikke at teste sin raskhed, før han bestemte sig for, at han var rask. Han viste sig at være i stand til at gå med det samme (efter eget udsagn i hvert fald), men var han faldet om på gulvet, så havde han alligevel sagt: “Jeg er rask!” Uanset hvor syg du er, så vil du ud fra denne definition af tro aldrig se det anderledes. Det vil formodentlig gavne dig at have så positivt billede af din tilstand, men hvis det ikke virker, så er du bare en syg mand, der ikke vil forholde sig til virkeligheden.

For Hagin drejer det sig om enten at tro på, at Guds ord er sandt eller falsk. Så let kan man naturligvis ikke stille det op, selv om fundamentalister altid har gjort det, når de har læst i bibelen. Jeg vil f.eks. erklære, at jeg har 100% tillid til bibelens troværdighed, men jeg er ikke sikker på dens nøjagtige betydning i alle ting. Fundamentalister ser kun én mulig udlægning, og så siger de, at enten tror man på denne udlægning, eller også tror man ikke på bibelen. Det samme gør Hagin tydeligvis med Mark 11,23.

Eksempler fra Evangelist

Hvis Hagin er den teologiske forfader for Evangelist, så er det altså ikke usædvanligt, at Evangelist ikke vil se i øjnene, at folk hos dem forbliver syge. Med den samme tankegang, så vil de se det som ødelæggende for status quo, hvis en patient ser på sig selv og siger: “Jamen, jeg er jo stadig syg.” I deres øjne, så er man, hvad man siger, man er. Og derfor bliver deres mange fantastiske vidnesbyrd også mere et udtryk for, hvad de mener, de bør tro, end hvad de egentlig observerer fra virkeligheden.

Janni, en kvinde der gennemgik behandlingsformen hos Evangelist, skrev sin historie til kritisk.dk, og her kan man læse en klar bekræftelse på ovennævnte tankegang:

“Når jeg havde det skidt psykisk følte jeg ofte jeg havde dyr over det hele, og en af gangene hvor jeg havde sådan var vi på Vildkildegård. De tog mig med ud i et rum, hvor de begyndte at skælde mig ud, og sige det var min egen skyld at jeg havde det som jeg havde, og jeg selv havde valgt frelsen fra. Fordi som de sagde hvis jeg troede nok på jeg var fri, ville Jesus sætte mig fri.”

Det samme gør sig gældende i historien om Lis, der kom til Evangelist med kronisk depression og astma. I hendes vidnesbyrd forklarer hun:

“Irma sagde til mig at de ville bede for mig. Jesus ville sætte mig fri for dæmonerne og helbrede mig. Irma sagde at jeg ikke havde brug for medicin, Jesus havde båret min sygdom på korset og havde altså allerede helbredt mig. Jeg var derfor allerede helbredt og behøvede ikke længere tage min medicin.” (betoning med fed er kopieret fra den originale artikel)

Tankevækkende ligheder

Janni og Lis har formodentlig intet kendskab til Kenneth E. Hagin eller fremgangsteologien. Alligevel, så viser deres beskrivelse af Evangelists teologi angående helbredelse at være fuldstændig på linje med Hagins teologi.

Christian Hedegaards ophold på KBC har altså været med til at forme hele tankegangen hos Evangelists medarbejdere og kvaksalvere. Jeg har meget konkret forholdt mig til trosprincippet om at “tro, man har fået, før man får” – endnu mere synlig bliver lighederne dog, når man desuden læser om Kenneth E. Hagins syn på dæmoner og på det talte ords magt.

Mens disse ligheder, som vi har set de sidste dage, har katastrofale konsekvenser for personerne på deres rehabiliteringshjem, så har det også en kæmpe betydning for Evangelists troværdighed i deres solstrålehistorier. Hvordan ved man, man er rask? Hvis man er i behandling hos Evangelist, så har man bare at tro på det!