Morten Spiegelhauer, der er kendt for at afsløre fupmagere og platugler indenfor alverdens brancher, kastede sig for nogle dage siden over Evangelists rehabiliteringshjem i “Operation X” på TV2. På disse hjem tages medicinen bl.a. fra psykisk mennesker med løfter om helbredelse ved dæmonuddrivelser, bøn og faste, og hvad medarbejderne ellers finder på af øvelser og teknikker. Ifølge Evangelist har det resulteret i en masse lykkelige mennesker, men ifølge Spiegelhauers undersøgelse – interviews af læger og folk, der har været hos Evangelist – ender historien ikke altid nær så lykkeligt.

For de, der ikke så udsendelsen, så er flere af historierne tilgængelige på Internettet. Kritisk.dk er dedikeret til den slags fortællinger, fordi de mener, det er vigtigt at skabe opmærksomhed omkring Evangelists foretagender. Her kan man bl.a. læse Jannis historie, om hvordan hendes sygdom forværredes over tre uger, mens hun boede i Tabitas hus. Man kan også læse om Lis, der har kronisk depression og kronisk astma, og ligesom Janni boede hun hos Evangelist på betingelse af, at hun ikke tog sin medicin.

“Janni og Lis, som vi har talt med, er ifølge de psykiatriske afdelinger, der ligger tæt på behandlingshjemmene, langt fra de eneste hvis sygdom er blevet forværret, mens de har været hos Evangelist.”

Tidligere har Evangelist været lukket for at tale med pressen, men i den seneste tid har de vist mere åbenhed, dels ved at lade Bubber komme på besøg, og i denne udsendelse stiler flere af dem også op til interview.

Udsendelsens mest grundlæggende og essentielle beskyldning er, at Evangelist tager medicinen fra folk, der er psykisk syge. Spørgsmålet, de beskæftiger sig med, er i mindre grad, hvor farligt det er (eller ikke er), da det tages som en selvfølge, at det kan være livsfarligt. Det store spørgsmål, som Spiegelhauer virker til at være fokuseret på i sine samtaler er: Tager I medicinen fra syge mennesker?

Alle hans spørgsmål går på dette, mere eller mindre, mens Evangelist har interesse i at kommentere andre aspekter af sagen. De nævner, at de 1) mener at have gode erfaringer med deres teknikker, 2) tager deres ansvar seriøst nok til at læse om medicinen på Internettet og tilkalde lægehjælp af og til, 3) beder for folk, 4) desuden ikke tror på, at medicin helbreder (“stabiliserer måske”).

Først havde Spiegelhauer en samtale med lederne fra Bakkebjerg. De havde åbenbart svært ved at forstå, hvad han spurgte om. På samme måde er det svært for mig at forstå den logiske forbindelse mellem spørgsmålene, han stillede dem, og svarene, som de kom med. Man får næsten lyst til at spørge TV2, om de manipulerede med det i klipningen, for samtalen virker så absurd, at det er morsomt. Læs dette lille udpluk fra interviewet med dine bedste analytiske briller på:

Spiegelhauer: Siger I, at “medicinen, den tager du ikke her”?
V. Schmidt: Jamen, alle de kan jo se på vores hjemmeside, at vi be’r for mennesker.
Spiegelhauer: … og at medicinen skal væk?
V. Schmidt: Ja, og, og …
M. Schmidt: Det står der ikke på hjemmesiden.
V. Schmidt: Nej.
Spiegelhauer: Hvorfor gør der egentlig ikke det?
M. Schmidt: Jamen det er fordi det har så lille en plads i vores terminologi. Altså jeg er selv sådan en, jeg undgår helst sådan noget medicin.

Spiegelhauer: Jeg er klar over, at tro kan flytte bjerge…
M. Schmidt: Absolut.
Spiegelhauer: …men derfra og så til at tage lægeordineret medicin fra folk, som har en diagnose, f.eks. folk som går i psykoser hvis ikke de får deres medicin, der er et stort skridt!
V. Schmidt: Altså, vi har aldrig … jeg ved ikke, hvad du lægger i “at tage”?

Christian Hedegaard syntes dog ikke at være i tvivl om, hvad der lå i det.

Spiegelhauer: Det, vi hører, er, at man netop ikke tager medicin. Man siger: “Du kommer her, så lægger du medicinen, der bliver ikke taget medicin her!”
Hedegaard: Antipsykotisk medicin eller psykofamaka, dét tager vi fra mennesker. Altid, når de kommer under tre dages bøn og faste. Det har du ret i. Det er sandt. Og det har jeg ikke benægtet.

Altså er Hedegaard kommet med en indrømmelse angående noget af medicinen, dog ikke astmamedicinen, som Spiegelhauer dernæst refererer til. Desværre forsvinder dette aspekt af sagen dog ud af udsendelsen, da Hedegaard skifter emne, og fokusset bliver i stedet drejet over på Jannis historie. Men for lige at vende tilbage til astmamedicinen:

Tidligere i programmet havde Spiegelhauer snakket med den vagtlæge, der blev tilkaldt af Evangelist til at behandle en Lis, der fik et voldsomt astmaanfald. At de tilkaldte en vagtlæge beviser – for hvem som helst, som kan lægge 2 og 2 sammen – at de ikke bare havde gemt astmamedicinen væk. Nej, de må have skilt sig helt af med den, eftersom det blev nødvendigt at tilkalde en vagtlæge, der kunne give Lis et skud astmamedicin. Hvis de kunne have givet hende medicinen, så havde vagtlægen ikke været nødvendig. Men væk må den altså have været.

En kvinde fra Evangelist postede en kommentar på min blog.

“vil lige sige, at både vagtlæge og politi var inde over i Jannis historie, op til flere gange i de kun tre uger hun var i Tabitas hus. Bare lige så du ved, at vi ikke tager let på den her slags ting.”

Det er interessant at se, hvordan hun mener, at dette faktum skulle gøre det mere betryggende at være i Evangelists varetægt. Skal det virkelig ses som en positiv ting, at politi og vagtlæge måtte involveres? Hvis et hjem jævnligt besøges af vagtlægen og politiet, så plejer det da at få naboernes alarmklokker til at ringe – og almindelig sund fornuft vil være grundlaget for følgende spørgsmål: “Hvad i alverden foregår der dog i det hus?!” De færreste ville sige: “Alting er helt som det skal være i det hus, for politi og vagtlæger tager sig af dem.”

Nej, konklusionen må være, at de ansvarlige i Tabitas hus vitterligt har “taget let på det”, når de har skilt sig helt af med en beboers livsvigtige astmamedicin. Dette katastrofale fejlskøn gjorde det nødvendigt for dem senere at tilkalde vagtlægen, der heldigvis kom i tide. Lad os håbe han også kommer i tide næste gang og gangen efter det, hvis det endnu ikke er lykkedes for myndighederne på en eller anden måde at sætte en stopper for Evangelists “private omsorgshjem”.