Elsker mig, elsker ikke
Det kommer, og det går
Ligesom med hikke
man ik forventer, men man får.

Benet op og hodet ned
eller prøvelser med vand
Forsvinder kun, hvis man VED
den ik forsvinde kan

“Jeg VED, vi hører sammen!“
(sagt med største ærlighed)
“Stedet her er rammen
for vores dybe kærlighed“

Kysser mig og trykker sig
blidt imod mit bryst
I aften vil hun have mig
men det en ringe trøst

For i morgen har hun fortrudt
Det ses i hendes øjne
Hun, som virkede så skudt
i mig, var fuld af løgne

“Hvert et ord var sandt
det kom fra hjertet mit
Men om natten det forsvandt
Jeg ved, det sker for tit.

Måske det er vor skaber, Gud,
som vil, vi bare er venner
Sådan ser det hvert fald ud:
At det er dér, vi ender.“

Mit hjerte knust, en drøm er tabt
som om der ik er andre
Tænker det, forstår kun knapt
at følelser forandres.

Der går en dag, måske to,
og vi er gode venner
“Det går da fint,” vil jeg tro
- indtil skuden vender:

“Vær du min, nu ved jeg det
jeg ikke før helt vidste!“
Sikker på, hun mener det,
og glemmer alt det triste.

“Det var værd at drømme
for nu blir jeg belønnet
kærlighed i lange strømme
tykt og ufortyndet!“

Men efter natten står hun op
og ser, det ik kan passe.
Hun siger nej og siger stop,
forklarer mig en masse.

“Jeg mener det ved solnedgang
men det er væk hver morgen.
Jeg skal elske hele dagen lang
før det er fra oven.

Så slip mig, husk mig ikke
put mindet i en kiste!“
Det bedste råd mod hikke
er aldrig mer at spise.

(I begrænset omfang inspireret af virkelige hændelser og personer, men har selvfølgelig taget mig en del kunstnerisk frihed Af mystiske årsager finder jeg det lettere at være tro mod rytmen på engelsk, men i min utilfredshed med sidste strofe, ændrede jeg nu helt på vers 1 og 2. Hjalp lidt.)

Your response: