Gud i hjernen
8. maj, 2008
Uffe Schjødt påviste for noget tid siden, at når kristne beder, så opfører hjernen sig fuldstændig som om man taler til et virkeligt tilstedeværende menneske, idet det er de samme centre, der er aktive. Hvad betyder det så?
- Da jeg kom ud med resultaterne fra det første eksperiment, fik jeg ros fra både kristne og ateistiske organisationer. De kristne var glade for, at Gud manifesterer sig i hjernen hos troende, og ateisterne var glade for, at jeg havde vist det bare var en illusion der foregik i hjernen. (Uffe Schjødt)
Denne udtalelse i en artikel på religion.dk er meget interessant, idet den (for mig at se) illustrerer, hvordan hverken ateister eller kristne har en objektiv behandling af sådanne videnskabelige data, som netop er tvetydige. Om man er moderne ateist eller kristen, så sætter man det alligevel ind i et overvejende statisk verdensbillede. Forskellen er, at hvor vi kristne indrømmer det, dér mener ateister, at de konkluderer det eneste selvfølgelige.
Leave a Reply