Laaang indledning

Ifølge en undersøgelse, jeg lavede på denne blog, så ønsker flere at høre mere om mit kærlighedsliv, ekskærester og potentielle hustruer, så nu vil jeg åbne op for min inderste sjæl og snakke kærlighed med honning, sirup og en god gang syltetøj med aspartam, evt. sukker.

Problemet er så bare, at så snart jeg gør det, så implicerer det jo diverse andre mennesker, som mine læsere måske kender. Selv om jeg gerne skrev alting om alle til hele verden som en slags “TV2 Gossip“, så forsøger jeg for det meste at holde mig selv lidt nede og maskere tingene for at vise hensyn.

Men her kommer så et åbenhjertigt og ærligt indlæg til mine danske læsere, og jeg skal gerne dele hvad jeg kan uden at nævne navne! (Tro dog ikke at du ved noget som helst, når du har læst det.) De mennesker, der typisk gerne ville høre om mit kærlighedsliv, havde sjovt nok heller ikke så meget imod længere indlæg, så jeg lader være med at holde mig tilbage.

Paranoia og nysgerrighed

Nogle gange sidder jeg i en situation, hvor jeg er ret så overbevist om, at en person (typisk en pige) er interesseret i mig på et romantisk plan. Desværre plejer det ikke være dem, jeg selv er mest interesseret i (øv øv øv). Det er ikke, fordi det hænder særlig ofte for mig, som det f.eks. hænder for min åbenbart charmerende ven, Thomas Rasmussen (ups! navn?!), og det skete bestemt også meget mere hyppigt i folkeskolen, end det skete i gymnasiet - piger kunne ikke udstå mig i gymnasiet - eller sker i dag.

Men af og til sker det altså. Det er selvfølgelig ikke altid let at vurdere, hvor interesseret denne pige er i én. Der er sikkert hundredvis af piger, som falder for mig hver dag, uden at jeg nogensinde opdager det (Høhø). Men når man virkelig tror, at nogen er det, så må man først lige gøre sig nogle observationer for at sikre sig, at det ikke bare er paranoia.

Tjek tjek tjek

Først skal man naturligvis vurdere, om man er den eneste, der får denne flirtende opmærksomhed fra hende, eller om hun retter den mod flere. Hvis hun retter den mod flere, så er hun ikke forelsket - hun er bare ensom eller lysten eller noget andet.

Dernæst skal man tjekke, at hun ikke bare er ved at tjekke om, man selv er interesseret i hende. Nogle mennesker lader i øjeblikke som om de er interesserede i dig - bare for at finde ud af, om du er interesseret i dem. Nogle par finder faktisk sammen, uden at nogen af parterne nogensinde var rigtigt forelskede, men fordi de troede, den anden var det! Og når de så finder ud af det, så slår de for det meste op.

When You Know For Certain

Men lad os så sige, at du endelig er 95% sikker på, at en pige helt klart er interesseret i dig. Hver gang hun kommer ind i et lokale, scanner hun det for at se, hvor du er. Hvis hun kan komme til at sidde ved siden af dig i cafeteriet, så gør hun det. Hvis hun går fra A til B og kan vælge tre ruter, så vælger hun den, der går tættest om dig. Hun rører ved sit hår, når hun ved (eller tror), du kigger. Hendes fod er rettet mod dig, selv når hun taktisk lader som om, at opmærksomheden er et andet sted. Hun nyder at sige dit navn mere end det kan retfærdiggøres, når man f.eks. hedder “Lars”. Og meget andet.

Der er altid kun 95% sikkerhed, selv når alting siger “jackpot”. Man bliver bare nødt til at regne med de 5% chance, at hun er intuitivt genial skuespillerinde med en meget suspekt agenda. Hun vil i seng med dig, have dine penge, har gang i et væddemål eller vil hævne sig på en andens vegne (sidstnævnte var min mormors oprindelige motiv for at komme sammen med min morfar).

Kærlighedslivets ironi

Se, hvis man så havde været forelsket i hende, så havde det jo været alletiders. Kærligheden var i givet fald bare blevet rakt på et sølvfad. Men det er man ikke. Den slags situationer er nemlig for gode til at være sande for os almindelige mennesker, og derfor er der en del af os drømmere, der kommer til at dø som singler, fordi vi ikke kunne stilles tilfredse med de muligheder, vi nu engang havde fået.

Det er ikke, at hun er grim, eller at man ikke synes om hende som person. Måske man bare ikke er tiltrukket af hende på den måde. En klassekammerat begyndte engang at komme sammen med en pige, jeg kendte - først da gik det rigtigt op for mig, at hun faktisk var en pige, og at en fyr potentielt ville kunne komme sammen med hende, uden at universet crashede eller forældrene blev perplekse. Nogle kvinder ser man (eller ser jeg) ganske enkelt ikke i det lys.

Den klare afvisning

Men hvad gør man så, når en pige, man ikke ser sådan på, ser på én selv sådan. For nogle mennesker er det på ingen måde et problem. Man går bare hen til personen og siger pænt til hende: “Hejsa! Er du egentlig forelsket i mig eller sådan noget?” Hvis hun svarer nej, så er alting fint, og langt de fleste vil svare nej, selv hvis de er. Hvis hun derimod svarer ja, så kan man afvise hende med det samme.

Denne ligefremme tilgang er på sin vis effektiv. Man får trådene redet ud med det samme, men der er desværre også nogle bivirkninger. Samme aften går hun måske hen til sine veninder, også hende du tilfældigvis er helt tosset med, og siger, at du er en kold og indbildsk skiderik. Tårerne i hendes øjne skal nok overbevise hende, hvis ordene er utilstrækkelige. Og måske hun også har ret.

Så havde det måske været bedre, om man havde givet den klare afvisning gennem én af hendes veninder. Måske ikke på den måde, at man fik en veninde til at gå hen og give en besked videre, men snarere at man bad en veninde om at gøre indirekte opmærksom på - bare i en bisætning - at det (måske af helt andre, men overbevisende grunde) nok ville være en dårlig ide at gå efter én. Desværre er det de færreste af os fyre, der har sådanne luskede og snu veninder, der ville gøre os den slags tjenester. Desuden virker det lidt manipulatorisk og kryster-agtigt.

Den uklare afvisning

Hvis man endelig skal rede trådene ud, så skal det naturligvis være med en vis empati. “Jamen, du er en virkelig sød og helt igennem fantastisk pige, og jeg kan love dig, at den fyr, som engang får fingre i dig - ham skal du nok gøre lykkelig! Det er i hvert fald helt sikkert! Jeg er ked af, at jeg ikke har mere at tilbyde dig, men hvis du har brug for en ven, en skulder og et åbent øre, så kan du altid, altid, altid, altid komme til mig.”

Snarere end en egentlig afvisning, så har du lige lukket døren op for hende og budt hende indenfor. Nogle piger lytter naturligvis til ordene og fatter med det samme, at de er blevet klart afvist. Stor respekt for dem! Andre er lidt mere langsomme i optrækket og vil formodentlig klynge sig til dig lidt endnu, måske med en udmelding om, at de godt bare kan være venner, men med klare intentioner om at forsøge at være mere end dét.

Måske de håber på at kunne kysse lidt med dig, få folk til at tale om jer, rette dig ind på sporet ved f.eks. at give dig lidt dårlig samvittighed og holde dig fanget på forskellige måder, indtil du en dag giver efter og modvilligt starter et forhold. Det ender dog som regel med, at der bliver slået op alligevel.

En uinteresseret attitude

Man kan selvfølgelig også gøre noget helt tredje. Man kan skrue ned for sin egen interesse i hende som ven, spille dum og lade som ingenting. Hvis man skal fra A til B, så går man ruten, der leder længst udenom hende. Det kan også være en ide at skrue op for ens interesse i en anden pige og lade hende se det (selv om man selvfølgelig skal være ærlig og sådan). Dette kan siges at være en meget effektiv tilgang, bortset fra de gange, hvor pigen selv kommer efter sin afvisning. Så bliver man alligevel nødt til at fortælle hende de svære ord, der nok vil såre hende.

Men den tredje løsning med at undgå hende er altså for det meste effektiv, men langsommelig. Hun slipper for lussingen, den pludselige og noget overrumplende skuffelse, men indser det i stedet over en periode, hvor hun gradvist vender sig til tanken. Desuden sparer man hende ydmygelsen, som nogle mennesker føler, når de har været forelsket i nogen, og det ikke er blevet gengældt, men dette er måske typisk hvis man forelsker sig i nogen, som man fornemmer er langt over ens “liga”? Det oplever jeg aldrig, for øvrigt!

Problemet er så, at nogen mennesker ikke vil opgive håbet, før de har fået en afvisning, og de vil aldrig selv komme og konfrontere dig for at få den. De går i stedet og holder drømmen i live. Da er det godt, hvis man står overfor en meget lang ferie og f.eks. kan sige til sig selv, at om 2-3 uger ser man hende ikke igen i omtrent 3-4 måneder, hvis overhovedet.

End credits

Min bog om emnet udkommer i næste uge fra Gyldendals forlag og koster 199,95- til almindelig salgspris, mens klubprisen er 149,-. (I’m kidding)

Your response: