Én af de karakterer, jeg har været mest fascineret af i Matrix-universet, har været The Architect. Jeg plejede at se scenen med ham i slutningen af Matrix Reloaded igen og igen for at forstå, hvad han snakkede om. De fleste mennesker synes at være irriterede og forvirrede over scenen. På youtube gjorde jeg så den skræmmende opdagelse, at han i nogen grad synes at være baseret på Myers-Briggs personlighedstypen, “The Architect”, som jeg selv læner mig tæt op ad. Måske ikke med vilje, men at han netop kaldes The Architect og besidder nogle af typens mest dominerende træk er et interessant sammentræf. Dog er jeg lidt mere drevet af følelser end af rationale end kan siges at være tilfældet for en ren INTP, som de kaldes. Så jeg er lidt mere end et computerprogram - og ja, det var ment som en fornærmelse mod alle INTP’er.
Lagt i Film og fjernsyn, Psykologi, Sjov, Sprog, YouTube