Min telefon ringede lige pludselig. Det var hemmeligt nummer. Jeg håbede, det var en god ven, der ringede, så jeg tog den (selv om det koster mig penge). Stemmen var fremmed:
“Godaften, jeg hedder Julie Kristensen, jeg ringer fra B.T.. Undskyld, jeg forstyrrer dig …” Det tog hende cirka seks sekunder at sige det, og jeg afbrød hende uden tøven med et nøgternt “Nej tak”. Hun nåede lige at sige “Godaften”, før jeg lagde røret på. 8 sekunder i alt.
Hvis Politiken ringer, så er det naturligvis en anden sag. Men jeg ville ikke kunne sove godt i nat, hvis jeg vidste, at jeg havde brugt udlandstelefoni på at hjælpe et så dybt umoralsk sladderblad som B.T.. Og så er jeg ellers ligeglad med, hvor hun har fået mit navn fra, og hvad hun ville spørge mig om.
Lagt i Moral og etik, My life
