Jeg bruger snart mere tid på filmz.dk, end jeg plejede at bruge på Giraffen Forum. Man kan kommentere på nyhederne derinde, og efterhånden begynder man at genkende de andre brugere og huske, hvem der tidligere har skrevet hvad, og hvem der kan stave og sågar hvem der er glødende religionsfjendske ateister, der hader den katolske kirke “og alle de andre muslimer”. Der er så også en del indsigtsfulde og humoristiske mennesker derinde, der af og til giver den gas.
Udpluk fra en diskussionstråd derinde:
notional: Jeg sad på række 23, der sad nogen lige bag os, der ikke kunne holde deres kæft. De burde være smidt ud. De troede de var åh så sjove med deres debile spasserkommentarer.
The Insider: Jeg ser frem til den dag, hvor toptrænede sniper-soldater ligger foran projektoren med night-vision goggles og skyder bedøvelsespile i alle larmende gæster.
riqon: Øhm, hvorfor bedøvelsespile?
The Insider: fordi ellers vil offentligheden formentlig have sværere ved at tolerere forslaget.
Michael Andersen (til riqon): Mindre oprydningsarbejde for biografpersonalet efter forestillingen.
riqon: De skal jo ik ryddes op, de skal blive siddende til skræk og advarsel for fremtidige biografgængere.
Michael Andersen: Nah, så skal der indkøbes en fandens masse wunderbaums.
Tråden udsprang af en nyhed om en ny trailer for en dansk animationsfilm, som kan ses på EB’s hjemmeside. Også pænt morsom og ganske flot.
Lagt i Film og fjernsyn, Sjov