Jeg er stand-up nørd. Da jeg var ude at købe julegaver, snublede jeg over første sæson af “stand-up.dk” til en 50′er (men kom ikke noget til). Der er mange talentløse stand-up komikere imellem, men heldigvis også nogle få rigtig gode. Her kommer en top3 over alle danske stand-up komikere, jeg overhovedet kan huske at have set eller hørt en rutine af.
Hvem er sjovest?
1. Carsten Bang (profil)
Carsten Bang er ikke god til at improvisere eller til at synge eller den slags, men disse ting hører heller ikke nødvendigvis med til stand-up, selv om komikerne med disse talenter har det med at stjæle scenen (Anders Mattesen, Amin Jensen). Heldigvis er flere komikere, der alene koncentrerer sig om komikken, kommet mere på banen med one man shows. Det skal siges, jeg endnu ikke har set Carsten Bangs “Har Satan en fætter?” (men vil meget gerne). Hans spekulationer og observationer er guld værd. Han er flegmatisk og tør i sin humor, men han er nok den person, jeg har moret mig mest over, når man lægger det hele sammen. Hager: Én enkelt, nederst på hovedet.
2. Thomas Hartmann (profil)
Hartmann kan beskrive og fortælle historier (vitser) så visuelt, at hans kreativitet næsten synes spildt på stand-up. Ligesom Carsten Bang er han lynende intelligens, og af og til er hans vitser så indviklede, at de lige tager et par sekunder ekstra, før han får en tvivlende respons fra det brede publikum. F.eks.: “Jeg kender to piger, som jeg har et helt platonisk forhold til, men jeg håber, det snart kan blive pytagorasisk.” Men er man opmærksom og vågen, så er det bare et ekstra plus.
Hager: Han falder meget let tilbage på sin basale kyniske attitude, og det er nogen gange et overflødigt ikke-komisk element. Dog en meget lille ting.
3. Brian Mørk (profil)
Mørk er nok en lidt risikabel fyr at have som nr. 3 på denne liste, fordi jeg i det store hele kun har set et kvarters stand-up med ham (hvis det kan gøre det). Til gengæld var det kvalitet, der ville noget. Igen er det ikke parodier, men det er betragtninger, der slår benene væk under én. F.eks.: “En toilettaske. Hvad er det? En lille taske, man kan skide i?” Han ligner ikke alle de andre kedelige københavnerdrenge, hvis sarkasme har det samme monotone toneleje, og hvis hår klistrer mere end gulvet på McDonald’s i Skanderborg. Han er cool og afslappet og sin helt egen. Hager: Også en enkelt, og den er fuldstændig overbegroet, men det ser megafedt ud.
Hvem der ellers var nominerede: Michael Wulff, Dan Andersen (ham med guitar-show), Mick Øgendahl (ik bare fordi han er lille), Henrik Bruhn.
En langt svære liste at stykke sammen var denne:
Hvem er ynkeligst?
1. Mette Frobenius (profil)
Taler over emner, som alle kvinder sikkert kan forholde sig til, men vist ikke én eneste fyr. Og selv hvis man ved, hvad hun snakker om, så formår hun ikke at gøre det morsomt eller bare det mindste kreativt. Misforstå mig ikke, jeg er ikke ude på at generalisere, og jeg ville derfor helle aldrig påstå, at kvinder generelt ikke kan lave god stand-up - det gælder dog alle dem, hvis fornavn er Mette. Til gengæld hørte jeg vist engang en muslimsk kvinde lave stand-up, og det var vanvittig morsomt (f.eks.: “Jeg har noget, ingen danske kvinder har: Min mødom.”). Så er der også Sanne Søndergaard, men hende husker jeg ikke så godt. Men Mette Frobenius er sikkert sød og rar som person (men det griner man jo ikke af).
2. Jonatan Spang (profil)
Han er uddannet skuespiller. Det ynkeligste, jeg hidtil har set med ham, var hans rutine om mænd, der står og griller. Jeg er dog sikker på, at han gør et godt job som skuespiller, bl.a. i den nye film om Lars von Trier (”De Unge År”), og så er han da vist også blevet teaterdirektør. Bare det holder ham fra at fjolle rundt på scenen i den tro, at han er sjov, så er jeg glad.
3. Uffe Holm (profil)
Uffe Holm har komisk talent et eller andet sted, er jeg blevet enig med mig selv om, men han begraver den under tonsvis af ynkelige sjofelheder og perversiteter, jeg ikke engang gider at gengive. Det er ingen kunst at få folk til at grine ved at chokere dem med billeder, de ikke udsættes for normalt af den simple årsag, at vi andre ikke engang tillader os selv at tænke i de baner - og det er nok egentlig bedst sådan.
Rigtig mange andre var nominerede til denne top3, som kunne have været en top10, men det ville egentlig bare være synd at nævne dem. 
Lagt i Film og fjernsyn, Gode råd
