Nu da jeg var i Danmark, besluttede jeg mig for endelig at sætte mig ned og se hele dokumentaren om Evangelist, Gud i Gørløse. Jeg fik den tilsendt med posten fra min mor, der havde optaget den, men da min computer er møgirriterende, er det kun lykkedes mig at se den første halve time på en vens computer, og så udsatte jeg at se resten.
Men nu er den set, og jeg synes overordnet set, at DR har lavet en interessant og tankevækkende dokumentar, uundgåeligt med en lidt sekulariseret tilgangsvinkel her og der (især i forhold til tienden) og så med de lidt for mange virkemidler (f.eks. (a) mange cuts i de korte interviews med Henrik og (b) den dybt sørgmodig musik, mens folk helbredes og blir døbt), hvor man godt kunne have tænkt sig, at materialet blev vist i sin rå form.
Mest interessant for mig var Bønnenatten, de viste til sidst i udsendelsen. Kira har fortalt om episoden, men jeg vidste ikke, at DR havde det på bånd (men fedt!). Man ser i dokumentaren, at Kira ydmygt går hen til Christian Hedegaard og spørger pænt, om ikke de kunne tale sammen i bare fem minutter. Reaktionen viser CH, som han er - typen, der sparker til folk, der allerede ligger ned.
“Dav.”
“Davs, Kira. Lang tid siden…”
“Jeg tænker, om du lige vil bruge fem minutter på mig?”
“Overhovedet ik!”
“Det vil du ik?”
(Hovedrystende) “Ik efter din opførsel. Du har brugt alle dine chancer…”
(…)
“Og du har slet ik mulighed for at se det fra min side af?”
“Overhoved’ ik - jeg syns, du er bindegal.”
Denne optagelse har resulteret i en ret interessant kommentar på forsvarsbloggen. “Vidste vi, at de kom med retningsbestemte mikrofoner den aften, de var med til en bønnenat? Nej, selvfølgelig ikke.” Det er mere en indrømmelse, end det er et egentligt forsvar. Implikationen er, at havde de vidst, at DR fik lyden med, så havde de naturligvis behandlet hende lidt bedre for at se mere sympatiske ud på tv (hvorfor ellers behandle en desperat mor menneskeligt?).
Lagt i Film og fjernsyn, Hedegaard
