Mandagen startede som sædvanlig ud med nogle timer med Pastor Jan Barna. Han kørte gennem sin sædvanlige powerpoint, mens han rundede Kristologisnakken af. Han fortsatte med synet på Helligånden, der herskede i den tidlige kirke (i henholdsvis øst og vest), men speedede lidt op for at snakke lidt mere om Treenigheden. I disse timer tegnede jeg en lille humoristisk tegning af Jesus, der sad i en hjerneskanner, mens en læge vurderede hvilken del af hans hjerne, der var divine, og jeg viste den til nogle af pigerne. Derpå gik nogen så til Black History Meeting, men jeg brugte i stedet tiden inden frokost på meditation, refleksion og blogging.

Klokken halv to (halv et, siger man herovre, når man mener halv to) tog jeg så til London (igen igen), men denne gang var det for at se musicalen, Phantom of the Opera. Vi tog derind som en mellemstor gruppe (du ved, ikke meget stor, men cirka mellem), først via tog (vældig hyggeligt), så via noget undergrundsbane (mind the gap), og så tog Serina et billede af mig og Sandra sammen med en stor bamsemand (vil gerne snart se det billede), og så gik vi (og gik og gik og gik), og så spiste vi (det mest velsmagende mad, jeg har smagt i England, men muzakken var til gengæld nederen), og så var det ved at være tid til at se den musical. Den sætning blev godt nok lang, nogen burde måske ringe til Guinness…

By coincidence kom jeg så til at sidde bag en person (på balkonen ligesom de andre), der hele tiden lænede sig frem for at kunne se det hele (alt). Derfor gjorde jeg det samme (og det samme gjorde personen bag mig og personen bag personen bag mig og personen bag personen bag personen bag mig …), så man sad ikke særlig behageligt. Men til gengæld var det god musik og sang og nogle meget pæne kulisser og dragter og special effekter, og det var i det hele taget turen værd, men nok især på grund af det gode selskab.

Men bagefter – klokken 22 – var jeg af en eller anden grund helt utrolig smadret. Vi kom til stationen, jeg hævede penge for at få mig en cola og vågnede lidt op igen, lige netop nok til ikke at falde i søvn, før jeg kom ind ad min værelsesdør klokken lidt over midnat. Jeg skylder stadig Jonas tak og penge for at have lagt ud for mig på restauranten og for taxaen (og for et kabel, han købte til mig for nogle uger siden). Og tak til Serina for at tage initiativet til denne tur, det var übercool og råhygsomt. :-)