Posted by: Lars Dorland | 15. august, 2007

Den farlige statsminister - so what?

(Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2007/08/14/221935…)

En nyhed jeg undlod at kommentere i mit sidste (lidt pjattede) indlæg er den om, at Mogens Lykketoft har kaldt Anders Fogh Rasmussen “farlig” i en kronik i Politiken. Dette er én af dagens store overskrifter hos Public Service-kanalerne, og man har interviewet flere toppolitikere for at se, om de ville benytte sådan et ord om Anders.

Da jeg så det på TV, tog jeg mig bedrøvet til hovedet. Når en journalist spørger “Kunne du finde på at kalde statsministeren farlig?”, så bliver enhver politiker selvfølgelig bange for at anvende ordet, og pludselig skiller Lykketoft sig ud fra alle de andre, der kunne være faldet i samme fælde. Hvorfor er det meget værre end Søvndal, der i stedet omtaler Fogh som en “kynisk fantast”?

Og hvad nu hvis de (den ene, den anden eller begge to) har ret - skal de så ikke sige det? Men selvfølgelig er det et problem, at personangreb får så meget plads i tv-dækningen af den politiske debat. Selv interviewerne på TV2 og DR virker ofte mere interesserede i at få frem, hvad politikerne synes om hinanden, end hvad de synes rent politisk. Jeg så også et langt interview med Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen (tror jeg det var), hvor oplægget var akut kræftbehandling, men diskussionen gik ikke på selve ideen, men på “hvem fik den først” og “hvorfor først nu” og “hvem har sovet i timen”, osv. Det mest ulidelige var dog, at det var TV-værten, der styrede diskussionen i denne retning.

Dette er et ret stort problem, når man (som mig) forsøger at gennemskue, hvem man ville stemme på ved et evt. folketingsvalg - man præsenteres nemlig ikke for, hvad politikerne vil, men bliver i stedet bombarderet med ligegyldige indtryk af, hvad de synes om hinanden som personer.

Gid medierne ville vende fokus mod de politiske begrundelser i stedet. Kunne vi så i det mindste få lidt mere frem, hvorfor Lykketoft kaldte Fogh farlig? Hvad var egentlig sammenhængen, han skrev det i?

Responses

Jeg købte Politiken blot for at læse kronikken.

Den væsentligste årsag til Lykketoft kalder Fogh en farlig mand, er at Fogh er parat til at fremføre forskellige holdninger, blot for at blive siddende ved magten, samt at Anders Fogh og hans spindoktorere holder pressen i en kort snor, ved at fryse den kritiske del af pressen ude. Han gav eksemplet med Ekstra Bladets journalist Bo Elkjærs dækning af Irak-krigen og hans mange forgæves forsøg på at få et interview med Statsministeren omkring dette emne.

Endelig påpegede Lykketoft, hvorledes en af regeringens håndlanger på den borgerlige avis ’BT’, chefredaktør Arne Ullum, for nogle dage siden havde stillet spørgsmålstegn ved Helle Thorning-Smidts evne som evt. kommende kvindelig statsminister fordi:
Hun er mor, og hendes mand arbejder 4 dage om ugen i Moskva. BT konkluderede at hun dermed havde det fulde ansvar for sine børn og dermed ikke var egnet som statsminister, fordi man kunne risikere at hun ikke var til at træffe.
Men indtil nu har man altid kunne få fat på hende, når det var nødvendigt.

Jeg synes at Lykketofts kronik var forfriskende, for ønsker vi virkelig politikere, som blot ændrer standpunkt, for at bevare magten?
Egentlig sikrer det stabilitet i Danmark at alle er nogenlunde enige – men omvendt gør det også politik kedeligere, fordi det derved ender mere som show, om hvem der nu er smukkest, mest venlig og folkelig osv.

Det er også et demokratisk underskud at Statsministeren undgår at diskutere Irak-krigen og ændrer sin begrundelse for at man gik ind i Irak. Oprindelig var det for at destruere Iraks masseødelæggelsesvåben, som alligevel ikke fandtes – og senere hen lød begrundelsen at det var fordi FN havde bedt bl.a. Danmark om at være i landet.
FN bad først USA og dets allierede om at blive, efter at Saddam var styrtet – for at holde orden på landet. En orden som ikke var planlagt og dermed mislykkedes.
Før krigen var FN imod, fordi FN’s våbeninspektører ikke havde fundet noget der tydede på at landet besad masseødelæggelsesvåben.

Jeg irriteres også over mediernes evindelige ansvarspådragelse.
Men det er da også lettere at beskæftige sig med dette, når journalisten skal brygge et kort nyhedsindslag sammen. Især ærgres jeg over TV-Avisen kl. 18.30, som skal have korte indslag med et pift af underholdning, og i lørdags brugte man værdifulde minutter på TV2 Nyhederne, i forbindelse med dækningen af partilederrunden fra Venstres landsmøde, til at spørge en modedesigner om hvem, der var mest stilfuld og kom bedst ud over rampen med sit budskab.
Forfladigelse, der er til at græde over!

Men problemet er nok også at politikerne udadtil er ret enige. Alle vil de bevare velfærdssamfundet – venstrefløjen helhjertet – og de borgerlige halvhjertet, fordi de hellere ser skattelettelser.

Ah ja, alle de vidunderlige minder om Irakkrigen og de diskussioner, der var omkring den. Det er et eller andet sted problematisk, at vi er kommet videre - det betyder, at Fogh nu uden større problemer kan give Bo Elkjær de svar, der for nogle år siden havde vakt stor forargelse, men som i dag får knap så meget opmærksomhed, især fordi han sørger for, at det drukner mellem sine nye ideer om bedre kræftbekæmpelse og andre småting. Så ingen tvivl om at Fogh er en god taktiker i forhold til at styre pressen. På det punkt er Thorning-Schmidt nok bedre at have, ganske enkelt fordi hun ikke er erfaren nok til at lege “gemmeleg”. (Faktisk virker hun temmelig dårlig til det.)

Du nævner Partilederrunden på Venstres landsmøde - jeg så også et helt indslag på TV2 om, at Khader havde været den kedeligste, med færrest jokes og det kedeligste tøj. Manden havde gjort fejlen over dem alle: Han havde snakket politik. I indslaget fik de ham til da også til at indrømme, han ikke havde været charmerende nok - stakkels fyr…

Jeg ved ikke om jeg skal være imponeret over at der stadig findes intelligente mennesker der orker at se det miskmask af ligegyldighed som TVnyhederne er blevet til eller om jeg skal være bekymret over om du snart får en hjerneblødning.
Selv har jeg opgivet for længst - efter at i årevis have siddet og blevet mere og mere forarget - sendt et hav af kommentarer til nyhedsredaktionerne og undret mig over hvordan i alverden journalisthøjskolen mon kan blive ved med at tiltrække nye unge mennesker - så har jeg opgivet i erkendelse af at mit helbred simpelthen ikke kan holde til det længere. Jeg ser nu udelukkende nyheder på udenlandske kanaler og læser dem på nettet.
Men hvis du fortsat har energi og et sundt helbred, hvorfor så ikke tage kampen op?
Start a movement! Make a wave! :D

Sagen er den, at jeg ikke har set Nyhederne på TV2 jævnligt i årevis - det er nærmere sådan en sommerting. Fra 2003-2006 boede jeg på en kostskole (nærmere et kostgymnasium), hvor vi ikke så tv, og det sidste års tid har jeg boet i en lejlighed i Vendsyssel uden fjernsyn. Så faktisk er jeg også vant til at læse nyhederne på Internettet - det er nok derfor, jeg ikke har fået den hjerneblødning endnu.

Leave a response

Your response:

Kategorier