Posted by: Lars | 27/06/2007

Hjernevask er en myte

For ikke så længe siden sendte de The Manchurian Candidate (2004) på tv. Absolut fed film, hvor nogle soldater finder ud af, at der muligvis er blevet manipuleret lidt med dem. Manipulation er endnu et godt ord. Sensationsaviserne kan dog bedre lide ordet, hjernevask, for jeg tror, det er noget, der virkelig vækker uro og derfor interesse hos folk. Man vil så gerne være sikker på, at man kender virkeligheden, som den virkelig er. Når folk er hjernevaskede, så tror de jo alt muligt mærkeligt, og det holder dem fanget. Kan man forestille sig noget mere forstyrrende?

Men hjernevask er et ret dårligt term, for det er langt fra entydigt, hvad folk lægger i det. Hjernevask er nok som regel noget, folk vil sige finder sted hos sekter. For mig var det meget interessant at snakke med en fyr, som engang har været Jehovas Vidne, men som blev udstødt. Jeg husker ikke helt, hvordan vi kom ind på det, men han fortalte i hvert fald, at han ikke troede på hjernevask – og tilføjede: “Hvad med dig, er du hjernevasket?” Jeg svarede ja, og han nikkede og sagde, han godt kunne mærke det. Jeg tror, vi lavede sjov – måske var det bare mig. ;-)

Ideen om hjernevask går måske på, at man med visse metoder kan få folk til at tænke på en hvilken som helst måde, man gerne vil have dem til at tænke på. Det er bare om at kende de rette teknikker. Jeg tror, det er en myte. Medmindre en person er villig til at tænke i nogle bestemte baner, så kan man ikke ”hjernevaske” vedkommende. Alle mennesker kan vælge at tænke på en bestemt måde, så de undgår nogensinde at tage deres tænkemønster op til revurdering. Dersom man går ind i en sekt med det udgangspunkt, at man ikke vil hjernevaskes, og at man ikke vil adaptere et bestemt tankemønster, så sker det heller ikke. Man bliver i stedet disciplineret smidt ud (eller slet ikke lukket ind).


Svar

  1. Sådan tænker jeg også, så jeg er enig.

    Dog ved jeg, at der er folk, som ikke reflekterer lige så meget over deres egen bevidsthed som jeg, og som tilsyneladende ikke automatisk kommer til at tænke på, at de har dette valg. Jeg ved ikke helt, hvordan det er med dem.

    Måske tror jeg endda, at det er de fleste, der ikke tager deres tænkemønster op til revurdering (uden at dette dog er et bevidst valg, de har taget). Nej, måske ikke de fleste. Jeg ved ikke lige helt… I hvert fald er der none, for hvem det ikke ligger helt naturligt at komme til at tænke over deres egen tænkning.

    Men altså som sagt, jeg er enig især i det, om at hvis man (selv) går ind i noget uden at ville hjernevaskes, så bliver man det heller ikke. Jeg har en formodning om, at det samme gælder for hypnose. At man ikke kan hypnotiseres, hvis man ved sine fulde fem ikke er interesseret i det. Jeg tror i øvrigt også, at det gælder mht. til at overlade kontrol over ting til Gud. Hvis man inderst inde ikke er interesseret i det, kan man heller ikke.

  2. Jeg ved ikke rigtig om jeg synes om udtrykket hjernevask. Det fortæller jo bare at man bliver påvirket af sit miljø, der lige meget om det er en religiøs sekt, eller bare det danske samfund generelt man har berøring med. Alle steder er der vanetænkning. Og hvis vanetænkning er hjernevask, er det i grunden meget få, ekstremt objektive super intelligente mennesker (som mig) der ikke bliver hjernevasket.
    Men det kan godt være jeg tager fejl, for jeg har ikke tænkt over det så meget endnu.

  3. @Stian: … for vi ved jo at du er ufejlbarlig når du først har tænkt over det og udtaler dig ex cathedra :)

  4. @Stian: Vanetænkning er endnu et interessant begreb.

  5. [...] anden fornærmelse [...]

  6. Hvis vi taler om voksne mennesker er jeg enig i at det ikke kan lade sig gøre at hjernevaske uden vedkommendes egen vilje. Men jeg tror det er anderledes hvis det er børn der er tale om. De er ikke nær så bevidste og bliver nemmere hjernevasket/manipuleret, hvorfor de sagtens kan blive hjernevasket ubevidst og uden egen vilje til det.


Leave a response

Your response:

Kategorier