Jeg skal formodentlig til England og studere næste år – hvis Newbold College optager mig, og hvis jeg ikke bliver ramt af en lastbil næste uge. En ting, jeg har gået og spekuleret på, er, hvordan jeg slipper udenom at skulle lære folk at udtale mit navn. Ikke at det er noget, jeg plejer at gøre mig umage med, da jeg er ret tilfreds med deres forsøg. Men af en eller anden grund er folk aldrig selv tilfredse med deres egen udtale, så de beder mig om at gentage det igen og igen og igen – ret belastende, hvis jeg skal igennem det til efteråret. Så derfor vil jeg skaffe mig et engelsk mellemnavn, jeg kan bruge. Så er spørgsmålet bare: Kan man det?

1. maj indførtes en ny navnelov, og det betyder, at man ik bare kan skifte eller slette navn gratis længere. Hvad kan man så mht. mellemnavn? Jeg har netop fundet Navneloven via retsinfo.dk, det er dog ikke så ligetil at link’e direkte til den, men her følger dog nogle citater.

Efternavne, der her i landet bæres af 2.000 personer eller færre, er beskyttede og kan ikke tages af andre, jf. dog stk. 2.

Selv om dette ikke umiddelbart har noget med min mission at gøre, så er det ret opmuntrende læsning. Så behøver jeg ikke frygte, at nogen vildtfremmede mennesker pludselig snupper mit stolte huguenottiske slægtsnavn, Dorland. Ja, for det er naturligvis kun vildfremmede, der ville gøre det.

§ 11. Som mellemnavn kan tages:

1) Et navn, der tidligere har været ansøgerens mellemnavn.

Jeg har engang haft Dorland som mellemnavn, da jeg stadigvæk hed Hansen til efternavn. Så slettede jeg Hansen (eller min far gjorde det for os), og Dorland blev så mit efternavn - hvem gider også hedde Hansen? Kender naturligvis nogen, som gør, men jeg har da også husket at drille vedkommende med det. Men nu er Dorland så mit efternavn. Dog tvivler jeg på, at det ville være hensigtsmæssigt (eller lovligt, for den sags skyld) at hedde Lars Dorland Dorland.

2) Et navn, som den pågældende kan tage som efternavn.

Jeg kan altså frit kalde mig Lars Jensen Dorland, såfremt der er over 2.000 personer, der hedder Jensen til efternavn (og ja, det må der jo være). Men jeg er dog på jagt efter et fornavn, jeg kan bruge som mellemnavn – altså et mellemnavn, jeg kan bruge som fornavn.

3) Et navn, der bæres eller har været båret som mellemnavn af ansøgerens forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.

Jeg kan altså frit kalde mig Lundquist efter min mor. Men som sagt er jeg ikke ude efter efternavne, men fornavne. Min fars mellemnavn var Erling. Det er nok ikke lige mig, og så tvivler jeg på, at englænderne har lettere ved at sige Erling end Lars. Min farfar hed Arne til mellemnavn (Jens Arne Hansen). Arne er dog heller ikke mig, ej heller særlig engelsk. Min morfar hed derimod Edward (Knud Edward Birch Petersen), som går vældig godt på engelsk – dog er det ikke pænt. Mine oldeforældre kender jeg ikke navnene på.

4) Et navn, der kan tages som fornavn efter § 13, stk. 1, uanset hvilket køn det pågældende navn betegner.

Mine damer og herrer, der er altså nogen form for ligestilling mellem kønnene i Danmark. Men lad os så kigge på § 13, stk. 1, da det virker til at være relevant for mig.

§ 13. Som fornavn kan tages et navn, der er optaget på den liste, der er nævnt i § 14, stk. 1, eller som er godkendt efter § 14, stk. 3.

Se, det er dét, jeg hader ved jura. Nå, videre, først § 14, stk. 1:

§ 14. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender offentliggør en liste over drenge- og pigenavne, der kan tages uden godkendelse efter stk. 3.

Ok, så jeg skal være forberedt på at søge en form for godkendelse, hvis ikke jeg står på en magisk liste (som jeg ikke aner, hvordan jeg opdriver). Og det andet, jeg skulle kigge på:

Stk. 3. Efter ansøgning godkendes et navn, der
1) er et egentligt fornavn,
2) ikke er uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet og
3) ikke er upassende eller kan vække anstød.

Så hvis ikke det navn, jeg ønsker, står på den magiske liste, så skal navnet opfylde disse krav. Hvad menes mon med “et egentligt fornavn”? Det er nok noget, som man kan være sikker på ikke er et efternavn. Og det må ikke være “uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet”. Betyder det, at det ikke må være svært at udtale? Så skal man vel bare passe lidt på konsonanterne og antallet af stavelser, tænker jeg. Og mit navn må ikke vække anstød. Gad vide om det udelukker nogle af de seksuelle referencer, jeg ellers lige overvejede?

Men fair nok, nogen der ved hvor jeg kan finde den dér offentliggjorte liste? Selv om det måske er lidt kedeligt bare at finde sit navn på en liste. Ellers tager jeg også gerne imod forslag til engelske navne (gerne med en tilhørende etymologi). Der står lidt mere om proceduren længere nede i navneloven, men det kigger jeg på senere.

Indtil da kan du kalde mig Hr. Lars Dorland.