I en nyhed på TV2 læste jeg lige dette:
Mere end 100 mennesker var forleden mødt op i en kirke i den engelske by Tyneside for at se den snart 30 år gamle, kontroversielle Monty Python-klassiker “Life of Brian”. (…)
Kirkehjælpere havde i dagens anledning skiftet salmebøgerne ud med popcorn, som de delte ud til publikum.
Jeg må indrømme, at jeg aldrig helt har forstået den modstand, Life of Brian har fået fra kristne. Nogen fortalte mig, at den var god, mens andre sagde, den var blasfemisk på alle ledder og kanter. En mand, jeg stadig er meget gode venner med, sagde, at han syntes bare overhovedet ikke, at den var sjov. Da forstod jeg endnu mindre, hvad han havde imod den, for hvad var der så at være vred over? Er problemet med blasfemi ikke netop, når det faktisk formår at være sjovt?
Siden har jeg så set filmen, og det faldt mig ind, at Jesus slet ikke gøres grin med i den. Brian, som filmen i virkeligheden handler om, hævder slet ikke at være Messias, og folkene omkring ham er skøre, men dette er vel ikke som sådan en hån mod Gud? Tværtimod skal vi være glad for, at Monty Python stadigvæk kan vække interesse for den kristne tro. Respekt for de kristne i Tyneside.
Jeg forstår godt, at det kan være træls, at visse konservative personer, der ikke har sat sig ordentligt ind i ting, alligevel kan finde på at kritisere dem, og at man derfor får lyst til at bevise deres uvidenhed som ved bemærkningen: “Jamen filmen handler jo slet ikke om Jesus, men om Brian”.
Men derudover forstår jeg ikke behovet for at forsvare filmen. Den er underholdning, og det i sig selv er selvfølgelig ikke nødvendigvis slemt. Folk kan selv bestemme, hvor meget af deres tid, de vil bruge på underholdning.
Men det at nedjustere verdens vigtigste emne til underholdning med det formål at tjene penge på det (går jeg ud fra – den virker ikke til at være instrueret med det formål at være opbyggelig f.eks.) kender jeg en mand, der engang blev rigtig vred over og væltede borde og den slags… Respekt for den mand.
By: Niels Tvesok on 24. februar, 2007
at 8:32 pm
Ditto her. Jeg har altid været vil med den og fatter slet ikke, at man kan blive sur over Life of Brian, som Niels så rigtig siger, handler om fyren Brian. Monty Python har altid lavet humor, som har været langt foran deres samtid, hvilket dette sig fint viser.
Always look on the bright side of life…
By: maltesen on 24. februar, 2007
at 9:16 pm
Men derudover forstår jeg ikke behovet for at forsvare filmen.
Jeg kunne skrive dig en afhandling!
1) Hvad med det faktum, at filmen virker interesseskabende, også for søgende mennesker, som måske netop søger mere end underholdning?
2) At vise at “vi kan tage det” er utrolig vigtigt nu om dags, det har nok aldrig været vigtigere end efter Muhammed-krisen og efter Da Vinci Mysteriet, hvor fundamentalistiske kristne demonstrerede i biografer og boykottede filmen i stedet for at møde dens anklager med oprejst pande, hvilket ikke burde være noget problem for kristne, der har en nogenlunde velfunderet tro.
Angående det at underholde i Guds hus, så er der noget andet, som er meget vigtigt at få kommunikeret ud i flere menigheder: Med underholdning kan man give folk en positiv oplevelse i en kirke. For totalt kirkefremmede – som ikke er dig og mig, der er opflasket og totalt indoktrinerede kristne – er dette en meget stor ting i sig selv. Dette bør vi for det første ikke undervurdere, for det andet ikke forarges over!
Jeg tror, Gud selv har den bedste humor (han skabte flodhesten), og jeg tror ikke, humor behøver være en hæmsko, at den holder Ånden på afstand i sig selv.
Og sorry. ;-)
By: Lars Dorland on 24. februar, 2007
at 9:39 pm
:-D @ flodhest
ad1: Fint nok at forsvare brugen af filmen. Som sagt tror jeg ikke intentionen med at lave den var dette formål. Og jeg har bare så ofte hørt argumentet interesseskabende om den film som modkritik mod førnævnte konservative, og det argument mener jeg ikke, filmen kan holde til.
ad2: Jeg har absolut ikke noget, jeg skal (be)vise. “Vi kan tage det” er en for min smag lidt for diplomatisk holdning i den her sammenhæng. (Og jeg er ellers normalt ret diplomatisk indstillet). Efter mottoet: Det er godt at følge med tiden, det er skidt at lade sig sekularisere.
I øvrigt håber jeg, der er mange (nye) kristne, der (endnu) ikke er velfunderet i deres tro. De skal ikke hakkes på, bare fordi de er lidt mere ivrige end os andre, der er gået i stå med tiden, og fordi medierne kalder dem religiøse fundamentalister.
(Hov, jeg ser pludselig en mulig miskommunikation: Jeg skrev altså ikke noget om underholdning i Guds hus. Dét emne interesserer mig egentlig mindre. Jeg skrev om at tjene penge ved at lave en underholdningsfilm om et emne, der er for vigtigt til at blive brugt til blot at tjene penge på.)
By: Niels Tvesok on 24. februar, 2007
at 11:18 pm
I øvrigt håber jeg, der er mange (nye) kristne, der (endnu) ikke er velfunderet i deres tro. De skal ikke hakkes på, bare fordi de er lidt mere ivrige end os andre, der er gået i stå med tiden, og fordi medierne kalder dem religiøse fundamentalister.
Medierne er så mig i denne sammenhæng, dog sagde jeg ikke noget om, at jeg mente nye kristne. Den Katolske Kirke, som bestemt heller ikke skal hakkes på, selv om den er gammelkristen, opfordrede til et boykot af Da Vinci Mysteriet. Dette er bare så ærgerligt, for selv om det virker ivrigt, så er det faktisk at stikke hovedet i jorden. Alt for længe har vi kristne lukket øjnene for, hvordan vores omverden ser os og tolker os og vores tro.
Hov, jeg ser pludselig en mulig miskommunikation: Jeg skrev altså ikke noget om underholdning i Guds hus.
Jeg misforstod i givet fald din parallel til Jesus på tempelpladsen.
By: Lars Dorland on 25. februar, 2007
at 12:45 am