Som adventist er jeg i en eller anden forstand opflasket med dommedagstanken. Dette synes mange sikkert er skrækkeligt, for tænk at man kan putte den slags scenarier ind i hovedet på børn! Som jeg ser det er dommedag dog en vidunderlig dag. Vi får en helt usårlig superkrop og lukkes ind i himlen, en storby uden forurening, hvis bare vi tror på Jesus Kristus. Dette synes mange dog, at præster ikke bør prædike. Det er i hvert fald tonen, når præster for tiden tillader sig at sige, at klimaforandringerne godt kunne pege på, at vi måske befandt os i de sidste tider.
At vi befinder os i denne verdens sidste æra har mit eget trossamfund forkyndt i mere end 100 år, men så snart budskabet også begynder at ringe i folkekirken, så slår det af mærkelige grunde klik hos en udvalgt gruppe akademikere. Hvorfor egentlig? Måske de har set Terminator 2: Dommedag lidt for mange gange. Eller også har de bare ikke fattet, at Dommedag i kristen terminologi er dét, vi har set frem til lige siden Kristus vinkede farvel og sagde “På gensyn”. Forargelsen er jo fuldstændig malplaceret, når folk i krogene sidder og siger: “Det er for galt, sådan som de glædelige budskaber lister sig ind i kirken, hvor de jo slet ikke hører til!”
Men naturligvis er dommedag kun en glædens dag for dem, der har taget imod Jesus. Derfor vil begrebet altid møde en vis modstand hos de verdslige. For det første tolker de det som den dag, hvor man bliver fordømt af Gud og kristne – ænser næppe at både Gud og kristenheden vil græde over tabet af brødre og søstre og fædre og mødre. For det andet tvinger en seriøs holdning til begrebet én til at se sig selv lidt i spejlet: “Hvis dommedag blev en realitet, hvordan var mine odds så?” Og dette er nok det største problem. Vi er dog alle, kristne såvel som ikkekristne, med på den samme rådne flyvemaskine. Nogen af os har dog valgt at tage faldskærm på, og vi ved, at den er bygget sådan, at vi lander det sejeste sted. Til dem uden faldskærm vil det da ikke være overflødigt at sige: Vær venlig ikke at tage glæden fra os andre, bare fordi du selv synes, din faldskærm er for pink.
Måske skulle man vedligeholde flyvemaskinen bedre i stedet for at snakke om dommedag!
Dommedag er et begreb i mange religioner, både i fortiden og i samtiden med kristendommen, i Norden og de fleste andre steder på planeten.
Ragnarok var herhjemme den gamle gudetros dommedag. Da kristendommen blev indført gav man de gamle begreber nye navne, men jeg tror ikke grundbegrebet har ændret sig meget. Selv ateister opererer med det samme tankesæt, som du selv nævner, de kalder bare tingene ved andre navne og tror selv de er a-religiøse.
Til alle tider har man prædiket at dommedag var lige om hjørnet. Jeg tror ikke man skal regne med at det konkret er tilfældet, det er snarere en måde det ligger til mennesket at se verden på.
Der er klimaforandringer ja; og de vil måske medføre katastrofer for den menneskelige civilisation. Men igen, katastrofer er ikke dommedag. Der har til alle tider været katastrofale oversvømmelser og ekstreme klimaforandringer, de sker bare uhyre sjældent… målt ud fra vores tids skala, som er et nano sekund i forhold til al den tid mennesker har overlevet i verden. Hvis ti mennesker overlever en verdensomspændende katastrofe, var det ikke dommedag; men bare endnu en ny begyndelse.
Men når det er sagt, er det altid utrolig vigtigt at minimere katastrofers forekomst og omfang, når det er muligt… Det tror jeg er dér hvor man, med Jesus’ opbakning, bør koncentrere sin indsats, i stedet for at tænke på hvordan man bedst bliver frelst. Når alt kommer alt, handler kristendommen ikke om egoisme.
By: Anne on 30. januar, 2007
at 3:58 am
Dommedagslæren ændrer ikke på menneskets ansvar som jordens forvaltere. Når det kommer til stykket, så er det indenfor kristendommen ikke menneskeheden, som fremmer dommedag. Gud stopper det hele, uafhængigt af hvad vi foretager os.
By: larsdorland on 30. januar, 2007
at 12:12 pm
Hvis Gud ikke stopper det hele, stopper det hele alligevel, før eller siden (for os)… solen brænder op eller noget i den stil. Så dommedag kommer en dag, men det ligger forhåbentlig meget langt ude i fremtiden.
Så hvad jeg mener er at i stedet for at “redde hvad der reddes kan” ved at bekende sig til den rette tro og satse på at komme i himlen, er det langt mere konstruktivt at fokusere på verden og hvad man kan gøre bedre her på jorden.
Det er min mening, og dermed er jeg enig med dem som mener at man bør være tilbageholdende med at prædike dommedag, navnlig overfor børn…
By: Anne on 30. januar, 2007
at 3:13 pm
Hej Anne, jeg mener, det hænger meget godt sammen – at sørge for verden som dens ansvarlige forvaltere og at forberede os på den ubetingede afslutning. Hvad angår børn, så handler det jo netop ikke om at putte skræmmebilleder ind i hovedet på dem, og det er næppe resultatet af den kristne forkyndelse, hvor afslutningen netop fremhæves som en ny begyndelse, en ny og langt bedre æra. :)
By: larsdorland on 30. januar, 2007
at 4:53 pm
Hm, vi har et forskelligt verdenssyn, men det er der jo heller ikke noget galt med.
Tak for diskussionen, det var interresant at høre dine synspunkter.
Venlig hilsen Anne
By: Anne on 1. februar, 2007
at 6:01 am