De to laboratoriemus, Pinky og Brain, sidder i deres bur, og Pinky spørger Brain: “Hvad skal vi lave i aften, Brain?” Og Brain svarer, som han plejer: “Det samme som vi laver hver aften, Pinky! Forsøge at overtage verdensherredømmet!”

Fagligt Fælles Forbund skriver i en artikel, at Christian Hedegaard underbetaler sine polske bygningsarbejdere. Han retfærdiggør sig selv overfor sine medlemmer ved at stemple 3F Frederiksborg som Satans håndlangere og i øvrigt fremstille sig selv som en nærmest patriotisk idealist, dog med det religiøse islæt.

Alt tyder således på, at kampen mellem fagbevægelsen og de hellige i Gørløse kan blive meget lang. I hvert fald slutter Christian Hedegaard sin opsang i “Evangelist” med følgende svada:

“Fjenden kan rase, de røde faner kan blafre og journalisterne kan skrive, hvad de vil, men jeg vil bygge Guds rige på jord. Troen i mig koger og visionen brænder. Jeg har jo sat mig for at betale for det, jeg tror på, om det så skal koste mit liv.”

Jeg, mig, mig, jeg, mit liv. Kan nogen være i tvivl om, hvem dette handler om? Hedegaard vil bygge Guds rige på jord, og han vil selv betale for gildet.

På P1 Morgen sagde Christian Hedegaard følgende:

Om 25 år, inden jeg er blevet gammel, så har jeg været med til at skrive socialpolitik i det her land.

Men mon ikke også Guds rige har en udenrigspolitik, en udlændingepolitik og en finanspolitik (uhh, den gad jeg godt se!) og alle de andre politikker?

Skal jeg vælge mellem Hedegaards og Daniels spådom, så er jeg dog ikke i tvivl:

Dan 2,44 – 45

v44 I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. v45 Du så jo en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden.

Jeg skriver sikkert noget mere om Evangelists (ikke mindst Hedegaards) stræben efter politisk magt ved anden lejlighed.