For et par måneder siden placerede man så en ny omgang kvoteflygtninge rundt omkring i det ganske danske land. Nogen af dem kommer fra Congo, hvor der vist er mange uroligheder lige for tiden. I den forbindelse kom også en forældreløs søskendeflok på fem til Skagen, hvor de fik en udmærket lejlighed, nogle penge og en familiekonsulent til at hjælpe dem, i øvrigt en meget sympatisk fyr.

Efter noget tid (ved ikke hvor længe) gav de sig til at søge efter deres kirke, Adventisterne. Nogle Jehovas Vidner gik fra dør til dør og mødte også disse fem søskende, hev dem gerne med i rigssal, men var ikke synderligt interesseret i at hjælpe dem i kontakt med adventisterne. På gaden mødte de så tilfældigvis Maggie, en pige fra Tanzania, også af adventistfamilie. Maggie og hendes mor, Jessica, kontaktede Flemming, min mentor. For lidt over en uge siden tog vi så til Skagen og besøgte søskendeflokken.

Familien Shukuru taler naturligvis ikke meget dansk (endnu), men deres familieoverhoved, Claude på 18 år, kan tale lidt engelsk (desuden fransk og swahili og muligvis et sprog til). Den næstældste er en pige på 16 år, så sammen har de 2 ageret far og mor for deres tre mindre søskende, et par tvillinger på 10 og en dreng på 6, de sidste 2 år. Jeg kan naturligvis ikke forestille mig, hvordan det må have været. Indtil de blev sendt til Danmark, var fremtiden sløret. Op til det punkt har de rejst og er blevet flyttet. Børnene har ikke haft meget anledning til at være ubekymrede børn, og tabet af forældre, en søster på 7 og en søster på 24 har hvilet på dem og gør dem sikkert stadig meget ondt.

Krig er noget værre noget, men for os i Danmark kan det, som kommer ud af sådan en krig være en gave. De sorte er nu også repræsenteret i vores danske adventistkirke, nu også andre steder end i Svendborg, bl.a. Skagen, Thisted og nogle i Sønderjylland. Der er langt til Skagen fra Østervrå, noget med 75 km, så der kan godt bruges nogle ressourcer på at hente dem herned til gudstjeneste. Til gengæld så er det ikke hver dag, en menighed lige øges med 5 nye unge og friske medlemmer.

Førstkommende weekend håber vi så på at kunne tage dem med til adventistspejdernes lille juletur, og jeg tager så med som deres kontaktperson (eller noget i den stil). Det skal nok blive hyggeligt – og så kan de jo lære lidt om, hvad jul går ud på i Danmark, hvilket jo er essentielt for integrationen! :-)