Kunne det ikke være fedt, hvis Gud på gammeltestamentlig tid havde forudsagt præcis, hvornår hans søn ville komme og dø på korset? Sådan at man ville kunne se, at årene passede præcist, sådan som Gud havde forudsagt? Indrømmet, troen behøver ingen beviser, men derfor føler man da stadig en vis glæde ved bekræftelser, og den historicistiske tolkning af profetien om de 70 uger giver en sådan bekræftelse, ja, man fristes vel til at sige et bevis. Den bekræfter, at Gud er herre over historiens gang, at han derfor kender fremtiden, og at han holder sine løfter, og at Jesus Kristus var hans løfte.

Daniels indtrængende bøn

Hvis man læser Daniel 9, så får man et helt specielt indtryk af Daniel. Han tryglede Gud om nåde, velvidende at Guds folk, israelitterne, havde syndet mod Ham – og velvidende at det var derfor, Gud havde ladet Babylon smadre Jerusalem og føre en god portion israelitter i eksil. Én af mændene i eksil var Daniel selv, men modsat sit folk, så havde Daniel altid været tro mod Gud, og Gud havde derfor sørget for, at Daniel fik medgang i Babylon.

Daniels hjerte var hos Israel, hos sit folk, og hans største ønske var at forlade Babylon, komme hjem og få det smadrede Jerusalem op at stå igen, nok ikke mindst Herrens tempel, som røg i samme penselstrøg. Heldigvis, så havde Daniel læst i Jeremias 25,11, at eksiltiden kun skulle vare i 70 år, og han længtes efter opfyldelsen af denne forudsigelse. Derfor bad han til Gud.

Gabriel kommer på besøg

Daniel var én af de heldige, som fik svar, når han bad, men ligesom os i dag, så fik heller ikke Daniel altid det svar, han gik efter, i hvert fald ikke i første omgang.

Dan 9,20 – 23

v20 Endnu mens jeg talte og bad og bekendte min egen og mit folk Israels synd og bønfaldt Herren min Gud og bad for hans hellige bjerg — v21 mens jeg altså endnu var i færd med bønnen, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i et syn, flyvende hen til mig ved aftenofferets tid. v22 Han kom og talte til mig og sagde: »Daniel, nu er jeg kommet for at give dig indsigt og forståelse. v23 Da du begyndte at bede, udgik der et ord, og jeg er kommet for at give det videre til dig, fordi du er en højtelsket mand. Giv agt på ordet, så du forstår synet.

Gabriel er sendt af Gud, og ifølge Gabriel selv tog han af sted hjemmefra, da Daniel begyndte at bede. Dermed har vi nogenlunde fornemmelse af, hvor lang tid det tager en engel som Gabriel at komme fra himlen til jorden. Den hastighed tager jeg hatten af for, men man kan så også sige, at det nok er gået nedad det meste af vejen.

Gabriel giver sit ærinde til kende, han skal give et ord videre fra selveste Vorherre videre til Daniel. Daniel skal give agt på det – må betyde noget med at tage det til sig og tænke over det – for at forstå synet. Det giver jo alt sammen mening, lige bortset fra en lille detalje, nemlig at Daniel ikke just har haft noget syn i kapitel 9.

Halvfjerds uger er fastsat

Så hvilket syn er det lige, vores ven, Gabriel med hypervinger, snakker om? Dette er lektien til næste studium af profetierne. Lad os starte med forklaringen:

Dan 9,24

v24 Halvfjerds uger er fastsat
for dit folk og for din hellige by,
før overtrædelserne bliver tøjlet,
synden bragt til ophør
og skylden sonet,
før den evige retfærdighed kommer,
før profeternes syner bliver beseglet,
og det højhellige bliver salvet.

Kig godt på, hvad Gud her forudsiger skal ske med Daniels folk og Jerusalem. Ultimativt skal synden bringes til ophør og den evige retfærdighed komme – og det højhellige skal blive salvet.

Vi får også uddybet, hvad der sker i løbet af de 70 uger.

Dan 9,25-27

v25 Du skal vide og forstå: Fra den tid ordet om at genopbygge Jerusalem udgik, og indtil der kommer en salvet fyrste, er der syv uger. I 62 uger skal det stå genopbygget med torve og gader. Men det er trængselstider! v26 Når de 62 uger er gået, bliver en salvet fjernet uden dom, og byen og helligdommen ødelægges af en fyrste, der kommer med sin hær. Han får sit endeligt i en stormflod. Det er besluttet, at ødelæggelserne skal vare, indtil krigen er forbi. v27 Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør. Ødelæggeren kommer på vederstyggelighedens vinger, og det varer, indtil den ødelæggelse, der er besluttet, vælder frem mod ødelæggeren selv.«

Okay, vi har en tidsperiode. Hvor lang er den? Til sammen er den 69 uger. Enig?

Indtil der kommer en salvet fyrste er der syv uger, siger v25. Men i v26 bliver en salvet fjernet uden dom efter 69 uger. (Kig selv) Hvis vi antager, at den salvede, der bliver fjernet i v26, også er den salvede fyrste fra v25, hvor var han så i de 62 uger? Mit umiddelbare svar er, at den danske oversættelse på dette punkt roder rundt i det, så vi gør derfor noget andet. Vi prøver i stedet den mest anvendte engelske version, New International Version, ikke fordi den er enormt god i forhold til den danske, men på dette punkt har den dog ret:

Dan 9,25-27

25 “Know and understand this: From the issuing of the decree to restore and rebuild Jerusalem until the Anointed One, the ruler, comes, there will be seven ’sevens,’ and sixty-two ’sevens.’ It will be rebuilt with streets and a trench, but in times of trouble. 26 After the sixty-two ’sevens,’ the Anointed One will be cut off and will have nothing. The people of the ruler who will come will destroy the city and the sanctuary. The end will come like a flood: War will continue until the end, and desolations have been decreed. 27 He will confirm a covenant with many for one ’seven.’ In the middle of the ’seven’ he will put an end to sacrifice and offering. And on a wing of the temple he will set up an abomination that causes desolation, until the end that is decreed is poured out on him.”

Vi har en tidsperiode. Hvor lang er den her? Stadigvæk 69 uger, hvor hver uge består af syv (dage). Er du stadigvæk enig?

Indtil der kommer en salvet fyrste (’the Anointed One’), er der 7 uger og 62 uger. (Bemærk forskellen, denne oversættelse bekræftes i øvrigt af mange andre bibler.) I den engelske version kommer han altså ikke frem efter de første 7 uger, først efter de samlede 69. Ved slutningen af de 69 uger, står Jerusalem genopbygget, men derefter bliver den salvede fyrste fjernet uden dom. Hvorfor uden dom? Sandsynligvis var der ikke noget at dømme ham for, så han blev vel bare fjernet uden. Hvem minder det dig om? Er man særligt fræk, så kan man jo spørge: Hvilket navn har betydningen, “den salvede”? Der er 2 svar på dette spørgsmål, nemlig Kristus (græsk) og Messias (hebraisk).

Hvad med den sidste uge af de 70 fastsatte uger? Jo, midt i denne, vil han (det må være den salvede fyrste, som blev fjernet) “bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør”. Måske han gør det samtidig med, at han bliver fjernet? Måske det var dét, at han blev fjernet, som i virkeligheden bragte alle ofringstraditionerne til ophør?

En start

Daniel selv skriver, at han skrev dette i Dareios’ første regeringsår (Dan 9,1). Ikke alle kristne tager dette alvorligt, faktisk går næsten ingen med på den ide (kun mig – og en del andre). Hvad alle dog kan blive enige om er, at Daniel skrev dette før Jesu tid. At Daniel selv skulle have fundet på at beskrive en hændelse med Jesus i baghovedet, det er derfor usandsynligt, ligesom jeg heller ikke kan beskrive USA’s præsident om 20 år.

Ikke desto mindre, så passer Daniels ord perfekt med historien. Perioden, han her citerer Gabriel for at have fortalt ham, tager sin begyndelse i det år, hvor der blev lavet et dekret om at genopbygge Jerusalem. Som bekendt var byen jævnet med jorden på Daniels tid og trængte til lidt mere end en simpel restauration. Dekretet blev skrevet af Artaxerxes i hans syvende regeringsår, der beviseligt ligger efter Dareios’ første regeringsår. Første store forudsigelse går altså i opfyldelse efter Daniel fik beskeden: Jerusalem genopbygges.

Der har været mange diskussioner omkring, hvornår dekretet udgik fra Artaxerxes, men et af de mere seriøse forslag lyder, at det var i 457 f.Kr.. At dekretet udgik står også beskrevet i bibelen, nærmere bestemt i Ezras bog.

Ezra 4,11 – 12

v11 Dette er en afskrift af brevet, som de sendte ham: »Til kong Artaxerxes fra dine tjenere, mændene i provinsen Hinsides Floden: v12 Du skal vide, konge, at de judæere, som drog op til os fra dig, er kommet til Jerusalem. De er i færd med at genopbygge denne oprørske og onde by; de er ved at gøre murene færdige og har udbedret fundamenterne.

En slutning

3-4 år f.Kr. fødtes der en sød lille dreng, og han blev lagt i en krybbe inficeret med mund og klov-syge, uden at det gjorde ham skade. På den tid var det dog kun hyrder og kloge konger fra østen, der lagde mærke til ham, og måske nogen af de forbipasserende, som undrede sig lidt over stjernen. Jesus fik først rigtig opmærksomhed, da han trådte frem for sin fætter Johannes og blev døbt (Matt 3,16-17). Dette skete i år 27 e.Kr., godt 483 efter Artaxerxes’ dekret. Men hov, siger du! Eftersom du er den matematiske type har du sikkert allerede fundet en fejl i dette regnestykke:

Fra 457 f.Kr. til 27 e.Kr. er der:

457 f.Kr. + 27 e.Kr. – 1 = 483 e.Kr.

Hvorfor trækker jeg 1 fra? Jo, fordi der ikke findet et år 0 f.Kr. eller et år 0 e.Kr.. Derfor starter tidsregningen med 1 e.Kr., men det ryster formodentlig ikke dit verdensbillede synderligt. Du vidste det måske allerede.

I 31 e.Kr. sker der så noget forfærdeligt, og hvis du vil se detaljerne (måske svagt overdrevne), så kan du jo tjekke filmen “The Passion of the Christ” ud. Godt råd: Gem popcornene til en anden lejlighed, for du mister hurtigt appetiten, når du her ser Jesus blive slagtet og tømt for hver eneste dråbe blod i hans krop. Dette sker 3½ år efter hans dåb, hvor han startede sin karriere som prædikant og læge. Da Jesus dør, flænges klædet ind til det allerhelligste i Jerusalems tempel, så alle og enhver kan se lige ind, hvor det før kun var præsten, som havde adgang (Matt 27,51).

Umiddelbart efter står Jesus op af graven, giver sine disciple en vigtig besked om at gå ud og omvende hele verden, og så farer han til himmels. 3 år og lidt mere efter dette, det vil sige i 34 e.Kr., anslås det, at en fyr ved navn Stefanus bliver stenet. Grunden til at han bliver stenet er, at han gør rede for, hvordan hele jødernes historie var en optakt til Jesu gerning, og med steningen må det konstateres, at jøderne åbenlyst benægter deres egen identitet og historie – og dermed Jesus.

ApG 7,55 – 58

v55 Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. v56 Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« v57 Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. v58 De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus.

Kabalen går op

Vi ved fra Gabriel og Daniel, at der skulle gå 70 uger fra Artaxerxes’ dekret til at en salvet skulle blive fjernet. 70 uger er 490 dage, som er lidt over et år. Vi kan nok roligt konstatere, at Jerusalem ikke blev genopbygget på lidt over et år, altså må det være symbolske dage og uger vi snakker om. En symbolsk dag må altså vare lidt (meget) længere end en almindelig dag. Forsøger man sig med 1 år pr. symbolske dag, så går det faktisk op.

Hvor lang tid gik der, indtil Jesus kom? Der gik 483 år. Hvis vi dividerer 483 år med 7 år (7 symbolske dage), så får vi 69. Indtil der skulle komme en salvet fyrste, var der ifølge Gabriel 7 uger og 62 uger, som netop giver 69 uger. Bingo!

Midt i den sidste uge af de 70 skulle han så fjernes uden dom. Halvdelen af en uge er 3½ dage, og hvis det er symbolske dage, så er det 3½ år. Her blev Jesus fjernet uden dom, eftersom Pilatus ikke fandt ham skyldig, men overlod det til folkemængden at gøre med ham, hvad de ville (Joh 19,6).

Som vi ved fra det første, Gabriel siger til Daniel, så vedrører de halvfjerds uger Daniel og hans folk (se anden linje i Dan 9,24). Efter de halvfjerds uger slutter jøderne med at være Guds udvalgte folk, idet de endelig fornægter Jesus sammen med deres egen historie og identitet (ApG 7). Dermed åbnede Gud endelig op for hedningerne, ikke som en plan B, men som sagt til Abraham – at alle folkeslag skulle velsignes gennem Israel (1 Mos 12,3; 1 Mos 18,18).

Bemærk: De 70 uger var kun begyndelsen. Gabriel sagde, dette egentlig bare var forklaringen på en andet syn – at dette var fremgangsmåden, man skulle fortolke en tidligere profeti med.

Bevis eller bekræftelse?

Gabriel forklarede Daniel, hvad der skulle ske, og vi andre kan med bibelen konstatere, at det skete som forudsagt – endda på samme tid som forudsagt. Er det et bevis? Det ved jeg ikke, for man skal nok, hvis man er skeptisk nok, kunne finde en faktor at betvivle. Men en bekræftelse, det er det i hvert fald.