Sikke et spørgsmål. Spørg en mand på gaden, og han vil nok se meget mærkeligt på dig.

Men for mange teologer gennem tiden har svaret været ja, ikke mindst reformatorerne, særlig Calvin.

1. Gud kender fremtiden
2. altså ligger fremtiden fast og kan ikke ændres på.

Den yderste konsekvens er, at du ikke har en fri vilje. Fri vilje er evnen til selv at styre sin retning, men ligger fremtiden fast, så er der intet at styre. Hvor tanken om at altings skæbne ligger fast kaldes ‘prædestination’, så kaldes ideen om at man ikke en fri vilje ‘determinisme’. Jeg er stærk tilhænger af ideen om min frie vilje. Jeg bryder mig ikke om tanken om, at jeg på nogen måde skulle være “styret”. Det synes mærkeligt, at netop reformatorerne, der i denne verden har gjort så stor en forskel, gik med disse ideer. Men er det nu også så logisk, som de siger?

Påstanden går på, at Gud kender altings fremtid, derfor kan fremtiden ikke ændres. “Forudviden forudsætter prædestination.” Men hvis forudviden taler vi så om? Guds? Bliver et menneske gjort opmærksom på sin egen fremtid, så sættes han i stand til at ændre den. Altså må vi netop konkludere, at fremtiden kan kun siges at gå i én bestemt retning i det omfang, de involverede ikke kender til retningen.

Bibelen har mange profetier. Kristne er generelt meget dårlige til at fortolke disse, hvis jeg må være så fræk og ligefrem. Siden reformationen har man undertrykt den historicistiske metode, der gør Daniels profetier relevante for os. Historicistisk tolkning forudsætter, at Daniels profetier opfyldes i perioden fra Daniels tid og indtil Endetiden. Reformatorerne selv tilsluttede sig denne tolkningsmetode, og dermed kom også ideen frem, at Rom måtte være det fjerde rige, der omtales i Daniel 7. Af en eller anden grund har Gud ikke åbenbaret navnet Rom i Daniels Bog, han har dog nævnt de to forrige riger, Medien-Persien og Grækenland, som først blev etableret efter Daniels tid. Hvorfor åbenbarede Gud så ikke navnet Rom for Daniel? Svaret er simpelt: Var Rom nævnt direkte, havde Romerne udslettet teksten, da karakteristikken af det fjerde rige ikke er prangende. I stedet puttede Rom nu blot en alternativ tolkning på, som har været accepteret bredt siden.

Min pointe er ikke, at adventister og andre, der tager historicistisk tolkning af profetierne til sig, har sandheden. Det, jeg her forsøgte at vise, var, at Gud åbenbarer, hvad han kan åbenbare uden at det har indflydelse på fremtiden. Han har åbenbaret lige netop nok om fremtiden til, at det ikke influerer hændelsernes gang. Hvorfor? Fordi vi er frie sjæle, der kan misbruge forudviden om fremtidens begivenheder.

Men et emne, der sikkert kunne udforsket meget mere i, og det agter jeg så at gøre sådan lidt ad gangen. ;)