Lars på vægten – 7

Fastedagene er stadig effektive, men ikke så effektive at jeg ikke klarer at kompensere for vægttabet ved at gå amok på søde og saltede ting de andre dage.  

Planen var, som jeg også skrev, at faste mandag, onsdag og fredag. Jeg fastede mandag og onsdag, og så kom den 17. maj, som her i Norge er en lige så stor festdag som jul og nytår (på nogle punkter endnu større), og Serina og jeg blev inviteret ud. Derudover kom selvfølgelig sommervejret. Pludselig var syden kommet til norden. Så det har været en aldeles hyggelig pinseweekend.

Dæmpe og frygte

Særligt interessant er en nyhed, når dens sub-overskrift siger det stik modsatte af dens overskrift, som i dag hvor TV2 enten har glemt et “ikke” eller også har misforstået, hvad ordet “dæmper” faktisk betyder.

Min første 17. maj i Norge

Så hvordan var den? Jo, det var da ganske hyggeligt, synes jeg.

Glem motion! Se på hvad du spiser!

Jeg ved det. En sådan overskrift kan let resultere i, at diverse fitness-instruktører får deres proteinpulver galt i halsen. Motion er jo godt og sundt, og vi får alt for lidt af den nu omstunder. Vi sidder hele dagen foran skærmen, og det forkælede hjerte får sig et chok, når vi en sjælden gang er friske at vælge trappen frem for elevatoren. For lidt motion ødelægger vores sexliv! Så at sige “glem motion” er jo ikke rigtig klogt.

Men når det gælder at tabe sig, så kan det alligevel være klogt, tror jeg.

Lars på vægten – 6

Som jeg så småt kunne konstatere sidste uge, så er mit vægttab gået lidt i stå. Jeg har nu vejet mellem 64 og 65 i snart to uger. Min fedtprocent ligger også ret stabilt, hvis jeg skal stole på min badevægt. Så denne uge bliver det 3 fastedage (mandag, onsdag, fredag) i stedet for 2, generelt fedtfattigt (med et kig på glycemic index også), og så agter jeg at gå en time hver dag. Det bliver hårdt at spise så moderat, men det er nødvendigt. Jeg må planlægge mine måltider godt, særligt morgenmaden. Selv om min BMI nu er nede på normal, så er jeg ikke langt fra at være overvægtig, og det kan man sagtens se.

The History of the Dorland Family

It would seem that my family name has a rich history. All Dorlands can be traced back to two brothers migrating from the Nethelands to America. Before that the family had escaped persecution in France (as huguenots) and settled down in the Netherlands. What happened after that is a long story … and apparently, some not-so-close-relatives have done a lot of research and put it all in a book. Not sure it’s a bestseller, but somewhat interesting for me, even if I’m not defined by my ancestry. (Thanks to my English relatives for the heads up.)

Kom, lad os IKKE samle på frimærker!

“Jeg forstår godt, folk ikke vil tro på Gud,” husker jeg, at Bryan McLaren sagde i en video engang. Når selvmordsterroristens sidste ord er, at han gør det for Gud, så giver det mening. Og når USA besvarer dette med at smide bomber over afghanske landsbyer for at hævne angrebet på “Guds eget land”, så bliver det endda mere tydeligt. I mediebilledet synes Gud – og retorikken om Gud – ofte at være central, dér hvor folk er blodtørstige og gerne vil retfærdiggøre deres dyriske trang til at gennemhulle deres fjender. Hvis dét er Gud, så er jeg den første til at erklære mig ateist.